Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Farligt affald på dumpen

Et afgangsprojekt fra DTU viser, at restprodukterne fra grønlandske forbrændingsanlæg indeholder store mængder tungmetaller. Alligevel havner de ofte på dumpen, hvorfra de kan forurene omgivelserne.

Af
Grønland er i disse år i fuld gang med at bygge affaldsforbrændingsanlæg i de større byer. Det glæder uden tvivl mange, fordi det fjerner den generende og forurenende røg fra afbrændingen på dumpen, som har plaget grønlandske byer i mange år. Men det fjerner ikke forureningen, for ingen afbrænding uden restprodukter.

Højt indhold af tungmetaller
Civilingeniørerne Louise Rødbro og Sune Yding afsluttede i 2001 deres studier på Danmarks Tekniske Universitet med et afgangsprojekt under Center for Arktisk Teknologi, hvor de lavede en kemisk analyse af slagger og flyveaske fra de store forbrændingsanlæg i Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq og fra bygdebrænderen i Qeqertarsuaq og dumpen i Ilulissat.

Undersøgelsen afslørede, at restprodukterne fra de større anlæg har et middel til meget højt indhold af tungmetaller sammenlignet med danske forbrændingsanlæg. Det er især galt med restprodukterne fra anlægget i Qaqortoq, hvor værdierne for alle de undersøgte tungmetaller lå over de danske.

- Vi gætter på, at det høje indhold af især cadmium og bly skyldes en dårlig sortering af affaldet, så farligt affald som f.eks. batterier ikke bliver sorteret fra husholdningsaffaldet, siger Louise Rødbro og Sune Yding.

Tungmetallerne bliver først farlige for miljøet, hvis de kommer i kontakt med vand og vaskes ud i omgivelserne. Louise Rødbro og Sune Yding har derfor også undersøgt udvaskningen af de tre farligste tungmetaller, bly, cadmium og kobber, og fundet frem til, at den største udvaskning sker fra flyveasken, og at især asken fra Qaqortoq afgiver foruroligende meget bly og cadmium.

Endelig har de forsøgt at finde et mål for, hvor farlige de undersøgte affaldsprodukter er for miljøet. Men her stødte de ind i det problem, at Grønland ikke har opstillet grænseværdier på området, så i stedet tog de udgangspunkt i den danske bekendtgørelse for restprodukter fra 2000. Ifølge den er flyveaske altid farligt affald, der bør deponeres. Og i samme kategori falder ifølge undersøgelsen slaggerne fra forbrændingsanlæggene i Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq, mens slaggerne fra Ilulissat og Qeqertarsuaq kan anvendes med forbehold.

En sikker deponering
Grønland har ingen retningslinjer for, hvad man gør af restprodukterne fra affaldsforbrændingen, og i stedet for at blive behandlet som farligt affald, havner størstedelen i dag på dumpen. Slaggerne bliver brugt som dæklag, og nogle steder bliver også flyveasken hældt på dumpen. Kun noget af flyveasken bliver opbevaret foreløbig i big bags.

- Det er meget uhensigtsmæssigt, for de eksisterende dumpe i Grønland ligger i reglen i vige og er anlagt uden foranstaltninger til at forhindre, at tungmetaller og andre gifte siver ud og forurener det marine miljø, siger Louise Rødbro og Sune Yding.

Laboratorieforsøg har vist, at permafrosten ikke er stabil nok til at indkapsle tungmetallerne og forhindre udsivning. I stedet er Louise Rødbro og Sune Yding ved hjælp af computersimuleringer nået frem til, at i Sisimiut vil en 0,5-1 meter tyk lermembran være en effektiv måde at deponere affaldsprodukterne på.

De to DTUere peger også på, at en effektiv affaldssortering vil kunne fjerne en stor del af kilden til forureningen.





Foto: Poul-Erik Philbert/ Polarphotos

Download .pdf (474 K) med Louise Rødbro og Sune Ydings artikel

Kontakt:

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100