Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Psykisk sundhed i Grønland:

En befolkning i smeltediglen

De gennemgribende ændringer i det grønlandske samfund giver psykiske skrammer. Seksuelt misbrug, selvmord og alkoholmisbrug kan iflg. forskerne fra Statens Institut for Folkesundhed være tre af symptomerne på de samfundsmæssige og kulturelle omvæltninger, som den grønlandske befolkning oplever disse år.

Af Poul-Erik Philbert

Vil man tage temperaturen på den psykiske sundhed i Grønland er Afdeling for Grønlandsforskning under Statens Institut for Folkesundhed et godt sted at henvende sig. I en rummelig villa på Svanemøllevej finder professor Peter Bjerregaard og hans medarbejdere stadig stof til nye forskningsartikler i det omfattende datamateriale, som blev indsamlet i den landsdækkende sundhedsprofil-undersøgelse i 1993-94 gennem interviews med 1728 mennesker i hele Grønland.

Seksuelt misbrug et stigende problem
Kultursociologen Tine Curtis har en artikel på bedding om kvinder og vold. Heri skriver hun bl.a., at hver tredje grønlandske kvinde mellem 18-24 iflg. sundhedsprofilundersøgelsen har været udsat for seksuelle overgreb.


Grafik: Irene Seiten, DPC

Den samme statistik fortæller også - som et apropos til efterårets debat i Grønland om seksuelt misbrug af børn - at hver 8. kvinde i denne aldersgruppe er blevet misbrugt seksuelt inden det fyldte 13. år.

De unge er uden sammenligning den aldersgruppe, som mest massivt er ramt af problemet. For eksempel har kun hver 13. kvinde mellem 25-59 og to ud af 100 kvinder over 60 år oplyst, at de har været udsat for misbrug som børn .

- Der er tale om foruroligende høje tal, og det ser ud til, at problemet er voksende, siger Tine Curtis. Men hvor meget er usikkert, for vi ved ikke, om eller i hvilket omfang de ældre kvinder har fortrængt oplevelserne eller af blufærdighed har undladt at besvare de ganske vist anonyme spørgsmål.

At stå uden for samfundet
Peter Bjerregaard og Tine Curtis har skrevet en endnu upubliceret artikel om samfundsændringer og psykisk sundhed. Som titlen antyder ser de en sammenhæng mellem de seneste 40-50 års sociale og kulturelle ændringer og de psykiske problemer, som tidsmæssigt er fulgt i deres kølvand.

Endnu en gang falder blikket uvilkårligt på de mange selvmord. En voldsom stigning i selvmord blandt unge - især mænd - er et af de mest iøjnefaldende signaler på, at store grupper af grønlændere er hårdt psykisk presset.

Ifølge Peter Bjerregaard var selvmord ikke et udbredt fænomen indtil for 50 år siden. Det står i skarp kontrast til situationen i dag, hvor selvmord har bredt sig med epidemisk hast blandt helt unge.

Undersøgelser viser, at selvmordsraten blandt 15-24-årige grønlændere er dobbelt så høj som i Alaska og Nordvestcanada og 20 gange så høj som i Danmark.

- Vores observationer peger på et tidsmæssigt sammenfald mellem eksplosionen i selvmord blandt unge og den turbulente samfundsudvikling i Grønland. Og selvom det ofte kan være svært at isolere årsagerne, så har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at der ikke skulle være en årsagssammenhæng i dette tilfælde, siger Peter Bjerregaard.

Geografisk har antallet af selvmord de seneste årtier været højt i Nuuk, men det er nu på vej ned. På vestkysten ser tallet ud til at være ved at toppe, mens østkysten, der i forvejen har 2-3 gange så høj en selvmordsrate som resten af landet, fortsat oplever en stigning.

- Vores teori er, at problemet ikke i sig selv er det at leve i et samfund i hastig forandring, men oplevelsen af, at man ikke har en plads i samfundet: at stå uden for arbejdsmarkedet, ikke at slå til i skolen, at man ikke kan klare sig socialt, siger Peter Bjerregaard. Man kan sige, at de unge i Nuuk har lært sig at leve i det forandrede samfund, og at det er forklaringen på, at antallet af selvmord er begyndt at falde her.

Langt fra tanke til handling
Selvmordene er kun den synlige del af isbjerget. For hvert selvmord er der mange selvmordsforsøg. Og for hver person der forsøger selvmord, er der mange flere, som har haft selvmordstanker.

I sundhedsprofil-undersøgelsen har forskerne derfor spurgt, om folk har haft selvmordstanker. Til det svarer 13% af de grønlandske mænd, og 19% af kvinderne, at de alvorligt har overvejet selvmord. Igen ligger de unge i top med 27%, ligesom der er en faldende tendens med alderen.

Undersøgelsen viser, at byerne på østkysten også på dette område er meget tungt belastet med 25% af befolkningen, mens resten af Grønland ligger på mellem 5 og 10%.

- Det er nærliggende at se de markante problemer i østkystbyerne som et symptom på, af befolkningen her i særlig grad oplever, at de er hægtet af den udvikling, som det resterende Grønland er i gang med, siger Peter Bjerregaard.
Sundhedsprofilens interviews viser en klar sammenhæng mellem tilstedeværelse af alkoholproblemer og seksuelt misbrug under opvækst og selvmordstanker. 82% af dem, som har været udsat for både hyppige alkoholproblemer og seksuelt misbrug som barn, har haft selvmordstanker, mens det kun gælder for 10% af dem, der hverken har været udsat for alkohol eller seksuel vold i barndomshjemmet.

- Vi ved ikke, om det direkte er alkoholen og den seksuelle vold i barndommen, som har forårsaget selvmordstankerne, eller om det er et led i et større kompleks, som hedder dårligt fungerende familier, siger Tine Curtis. Vores spørgeskema-undersøgelser slår ikke til, hvis vi skal forstå disse mere komplicerede sammenhænge. Det kræver mere dybtgående, kvalitative undersøgelser.

Nye sundhedsdata på vej
Der er ikke meget, der tyder på, at grønlandsforskerne på Statens Institut for Folkesundhed kommer til at ligge på den lade side de første mange år. Siden 1998 har de i samarbejde med det grønlandske sundhedsvæsen og forskergrupper i Danmark været i gang med en stor dataindsamling under overskiften 'Livsstil, levevilkår og sundhed i Grønland'.

Foreløbig er der samlet data ind i Nuuk, Sisimiut og Uummannaq og blandt grønlændere i Danmark, og undersøgelsen bliver afsluttet i foråret 2000 i Qasigianguit.

Med dataindsamlingen får forskerne suppleret og opdateret informationerne fra sundhedsprofilundersøgelsen, og kliniske undersøgelser vil give ny viden om bl.a. hjerte-karsygdomme og diabetes, samt lunge-, lever- og stofskiftesygdomme.

Afdeling for Grønlandsforskning og Lægeklinikken i Nuuk er også i gang med en undersøgelse, som skal indsamle oplysninger om 500 gravide kvinder og deres nyfødte børn op til 1-årsalderen. Den forventes at give viden om, hvordan levevilkår og livsstil, herunder amning, kost og moderens helbred, påvirker spædbørns udvikling. Også virkningen af forurening, tobak og alkohol indgår i undersøgelsen.

Indhold 1/2000

Pressemeddelelse

Kontakt:

Statens Institut for Folkesundhed
tlf.: 39 27 12 22

Meeqqavut 2000
- seminar om seksuelt misbrug af børn

Aasiaat kommune afholder i dagene 12. til 14. april et seminar om seksuelt misbrug af børn. Seminaret tager udgangspunkt i nogle positive erfaringer fra et rådgivningsprojekt i kommunen.

Kontakt:

Siunnersuisarfik Inuk
Tlf. (00 299) 32 83 80

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100