Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Klimaforskning på Færøerne:

En snert af arktisk kulde
Med sin beliggenhed midt i Den Nordatlantiske Havstrøm, bedre kendt som Golfstrømmen, er Færøerne et velegnet sted at studere klimaændringer. Et nyt projekt kan ud fra eksisterende klimadata allerede nu slå fast, at problemet på Færøerne ikke er opvarmning, men afkøling. Projektet har netop etableret en ny klimastation, som i 749 meters højde skal følge klimaudviklingen i den arktiske zone på Færøerne.

Af Poul-Erik Philbert

Toppen af Sornfelli-fjeldet på Færøerne i 749 meters højde kan - når man ser bort fra en storslået udsigt - være et frygteligt, ugæstfrit sted at opholde sig. Her har man målt nogle af verdens hårdeste vindstød, der er hundekoldt, og det regner eller sner ofte.

Det var da også på alle måder at invitere problemerne indenfor, da geograferne Hanne H. Christiansen, Lis Mortensen og Ole Humlum fra LINK-projektet fandt ud af, at Sornfelli af videnskabelige grunde ville være det ideelle sted at placere en meteorologisk station.

Vejrstationen på bjergets top
De specielle klimatiske forhold har gjort, at færingerne oftest har opsøgt de beskyttende dale, når de skulle placere en klimastation, og ikke har vovet sig op i mere end 250 meters højde, hvorover forholdene bliver arktiske.

- Man har prøvet højere oppe, siger Hanne H. Christiansen fra Geografisk Institut ved Københavns Universitet, men de mange storme har simpelthen bøjet den gittermast, som bar de forskellige sensorer, og kombinationen af stærk vind, kulde og nedbør har givet massive overisninger af måleinstrumenterne.

De tekniske problemer blev løst i et samarbejde med det danske ingeniørfirma MetSupport, som bl.a. konstruerede en speciel, opvarmet tønde til at beskytte instrumenterne mod overisning. Hver halve time kører instrumenterne ud af tønden og måler i ti minutter lufttemperatur og vindens hastighed, stød og retning, hvorefter de vender tilbage til varmen i tyve minutter.

Så siden den 20. november 1999 har en onlineadgang til stationen gjort det muligt at følge det skiftende vejrlig på Sornfellis top. Og vi andre er inviteret med til at kigge forskerne over skuldrene, for stationens data bliver løbende lagt ud på internettet både af MetSupport og af Landsingeniøren på Færøerne.

En verden uden for modellerne
Med den nye meteorologiske station på plads, vil det for første gang være muligt at kortlægge, hvordan klimaet varierer i den arktiske zone på Færøerne. Men Ole Humlum, professor ved UNIS på Svalbard, håber også, at projektet kan give et bidrag til den mere principielle klimadiskussion:

- Noget tyder på, at klimaudviklingen ganske tæt på Jordens overflade er en anden end bare lidt oppe i atmosfæren. Det kan man se, når man sammenligner målinger fra jordbaserede stationer med radiosondemålinger med ballon og satellitmålinger, som tager temperaturen på Jorden højere oppe i atmosfæren.

Hvis det viser sig, at en opvarmningen ved jordoverfladen ikke forplanter sig op i atmosfæren som forudsagt, har det konsekvenser for teorierne om drivhusopvarmning. Kun 1/3 af de temperaturstigninger, som klimamodellerne forudsiger, stammer fra CO2-udslippet ved jordoverfladen. De sidste 2/3 skyldes drivhuseffekten af vanddampe, som efterfølgende stiger op i atmosfæren, men det kræver, der er en kobling mellem opvarmning ved jordoverfladen og temperaturforholdene højere oppe.
- Det har vi i dag ingen sikker viden om, siger Ole Humlum, så vi vil i vores projekt bidrage til øget viden om denne helt centrale forudsætning bag klimamodellerne.

- Man skal passe på ikke at forveksle klimamodellerne med virkeligheden, fortsætter Ole Humlum. Kun hvis computerne er fodret med de korrekte og tilstrækkelige data, kan modellerne begribe de meget komplicerede klimasammenhænge. I modsat fald kan klimamodellerne blive et selvbekræftende system, som politikere og forskere kan udnytte i egne interesser.

Færøerne i centrum
Den nye klimastation er kun en mindre brik i det store LINK-projekt, som har til formål at kortlægge klima- og landskabsudviklingen i det nordatlantiske område gennem de sidste 25.000 år.

Der er flere gode grunde til at drage i felten på det forblæste ø-rige i Nordatlanten, hvis man vil studere klimaændringer gennem tiderne. Man ved nemlig, at havbaserede meteorologistationer erfaringsmæssigt er i bedre overensstemmelse med den generelle globale klimaudvikling end landbaserede målinger i Nordeuropa, der ofte er påvirket af lokale forhold som f.eks. byvækst.

Færøerne er først og fremmest præget af sin beliggenhed midt i Golfstrømmen, der med sine tempererede havstrømme fra de sydlige breddegrader har en helt afgørende betydning for klimaet i Europa. Så også fra en snæver dansk synsvinkel er en undersøgelse af klimaændringer på Færøerne yderst vedkommende.

Problemet er afkøling
Analyser af fossilindholdet i borekerner fra Nordatlanten viser foreløbig, at årsmiddeltemperaturen på Færøerne steg med 9 grader C i løbet af blot 50 år, da sidste istid brat ophørte for knap 11.500 år siden. I de kommende årtusinder var klimaet i Nordatlanten generelt et par grader varmere end i dag, men de varme perioder blev med 14-1500 års mellemrum afløst af kortvarige, køligere perioder.

For 4000 år siden begyndte klimaet at blive køligere og fugtigere, selvom særligt varme og kolde perioder stadig optrådte med mellemrum. Under den lille istid, som begyndte tidligt i 1300-tallet og med varme afbrydelser varede ved indtil 1920, var årsmiddeltemperaturen på Færøerne ofte 2-3 grader lavere end nu, og den polare pakis nåede i flere tilfælde helt frem til havet omkring Færøerne.

Der har ikke været tale om nogen generel temperaturstigning i Færøerne i det 20. århundrede. Det viser de meteorologiske målinger i Tórshavn siden 1867.

Det bliver ganske vist varmere i 1920'erne, men siden har temperaturerne været svagt faldende kun afbrudt af 10-12-årige stigninger, som især afspejler stigende vintertemperaturer.

- Klimaet begynder at ligne det, der var almindeligt i kolde afsnit af den lille istid, siger Ole Humlum, og det viser med al ønskelig tydelighed, at det øjeblikkelige problem for Færøerne og det nordatlantiske område som helhed ikke er opvarmning, men derimod afkøling.

Det betyder, at en forholdsvis større del af nedbøren falder som sne, og at man kan få problemer med bl.a. snelaviner i fremtiden. Men Ole Humlum understreger også, at der intet er i den øjeblikkelige klimaudvikling, der ikke tidligere er set foregå 'naturligt'.

Indhold 1/2000



Vejrstationen på Sornfelli-fjeldets forblæste top i 749 meters højde. Interesserede kan følge, hvor meget det blæser på Sornfelli og læse mere om den meteorologiske station hos MetSupport og
Landsingeniøren på Færøerne

Læs mere om Link-projektet

Kontakt:

Universitetsstudierne i Svalbard


Geografisk Institut
Københavns Universitet

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100