Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
De tavse vidner fra Pisissarfik

Seks mumier fra Vestgrønland har været igennem en røntgenundersøgelse. Det har givet ny viden på et forskningsområde, hvor danske forskere tidligere har opnået international anerkendelse.

Af Poul-Erik Philbert
Det lignede meget en rutineopgave, da røntgenafdelingen på Gentofte Amtssygehus i sommeren 1997 havde seks patienter på briksen til gennemlysning. Bortset fra måske, at patienterne var seks 400 år gamle mumier, som omkring 1950 var blevet fjernet fra nogle huler i Pisissarfik i Nuuk-området og siden havde fundet fred i Nationalmuseets magasiner. De blev nu undersøgt for at finde frem til deres alder og eventuelle sygdomme.

Rejsen til Danmark
Langt mere dramatisk gik det for sig i 1953. På vej vækfra Pisissarfik-fjeldet i nærheden af Nuuk med tre mumier i båden fik museumsinspektør Jørgen Meldgaardet varsel om, at det kan være en risikabel sag at forstyrre gravfreden. Motoren satte pludselig ud, og det så ud som om, det snart ville blæse op fra sydvest. For at formilde havdybets ånd, Toornaarsuks oldemor, valgte man at ofre en kam, så hun kunne rede sit hår i stedet for at sende uvejret. Så dunkede motoren igen, bemærker Jørgen Meldgaard tørt i sin artikel om fundet i Nationalmuseets Arbejdsmark fra 1953.
Mumierne var fjernet fra nogle huler på Pisissarfiks fjeldside, hvor de var blevet begravet i 1600-tallet. De tørre, arktiske vinde og hulernes ly mod nedbør havde gjort, at der var sket en mumificering, en slags frysetørring, af en del af de døde.
Allerede i 1945 havde lokale grønlændere ført Eigil Knuth frem til gravene, hvorfra han havde bragt tre mumier med til Nationalmuseet. Her blev alle mumierne opbevaret frem til 1989, hvor de blev overført til Antropologisk Laboratorium på PanumInstituttet. I 1997 blev de atter trukket frem i lyset, da stud. med. Tina Sørensen i samarbejde med lektor Niels Lynnerup gik i gang med en røntgenundersøgelse.

Nu kender vi alderen
Røntgenundersøgelsen gør det først og fremmest muligt at bestemme alderen på de seks mumier, en kvinde og fem børn. Det sker ved at se på tænder og på knoglernes udvikling og størrelse. Undersøgelsen viste, at der var tale om en yngre kvinde på omkring 17, et barn på 1 1/2 år, tre børn på omkring 1 år og et barn på ca. 9 måneder. Derimod var det ikke muligt at bestemme børnenes køn, fordi bækkenformen ikke er tilstrækkelig udviklet hos så små børn.
Der blev ikke fundet sygelige forandringer hos nogen af mumierne. Kvinden havde ingen pandehuler, men det er et almindeligt træk hos op mod 25% af den grønlandske befolkning.
Der er således begrænset, hvor mange informationer en røntgenundersøgelse isoleret kan give, men forskerne har taget vævsprøver fra mumierne, som senere kan indgå i en DNA-analyse. Den kan fastslå børnenes køn, og hvis det viser sig at være piger, har vi sandsynligvis et svar på, hvorfor der er så mange spædbørn i graven. Vi ved nemlig, at inuits tilværelse på kanten af overlevelse i det barske, arktiske klima gjorde det almindeligt at sætte de pigebørn ud, som ikke på forhånd var lovet bort til giftermål.
En DNA-analyse kan også bestemme slægtsforholdene og fortælle, om den unge kvinde er mor til det barn, som blev fundet indsvøbt i hendes pels.

Mumierne fra Qilakitsoq
Vil man vriste mere viden ud af mumierne fra Pisissarfik, vil det kræve et tværfagligt samarbejde som omkring de mere kendte mumier fra Qilakitsoq. Læger, tandlæger, kulturhistorikere og arkæologer gik i begyndelsen af 1980'erne sammen om en systematisk undersøgelse af de otte meget velbevarede mumier og stykkede en omfattende viden sammen, som vakte international opmærksomhed.
Der blev fundet en række sygelige forandringer, og en undersøgelse af tarmindholdet gav et godt indblik i Thule-folkets kostvaner i årene omkring 1475. Måske ikke overraskende viste det sig, at marine dyr spillede en større rolle end i dag, og at forureningen af bl.a. bly og kviksølv var meget mindre.
Kulturhistorisk var noget af det mest interessante, at man vha. en speciel fototeknik fik afsløret, at fem af de seks kvinder havde de markante ansigtstatoveringer, som historiske kilder omtaler.

Mumiekongres i Nuuk
Niels Lynnerup mener, at det kunne være interessant at undersøge Pisissarfik-mumierne nærmere. På den anden side taler meget for at vente, til der dukker et nyt mumiefund op. Man får det bedste DNA-resultat, hvis prøverne tages umiddelbart efter fundet, og nye konserveringsteknikker gør det bedre at arbejde med nye fund end med Pissisarfik-mumierne, som er konserveret efter en ældre teknik.
For øjeblikket bruger Niels Lynnerup i stedet kræfterne på at forberede den fjerde internationale mumiekongres, som efter planerne skal finde sted i Nuuk i 2001. Kongressen bliver organiseret i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Grønlands Universitet og ventes at tiltrække mumieforskere fra hele verden.

Indhold 1/1999

Foto: G. Hahn
 
En røntgenundersøgelse af seks grønlandske mumier afslørede alderen på bl.a. dette 9 mdr. gamle barn. Undersøgelsen fandt ingen sygelige forandringer hos nogen af mumierne.


Læs også Med nål og tråd om mumiernes ansigtstatoveringer

Kontakt:
, Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet,
tlf. 35 32 72 39

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100