Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Små oaser i en kuldeørken

På Grønlands største ø, Disko, vælder tusind varme kilder frem og tiltrækker et dyre- og planteliv, som ellers hører hjemme under langt lunere himmelstrøg. Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen har især interesseret sig for de småorganismer, som lever i de salte, radioaktive kilder.

Af Poul-Erik Philbert
Ret beset lever bjørnedyret fra Disko-øen meget dårligt op til sit navn. Det er lillebitte, under en millimeter langt, og ikke synligt for det blotte øje. Men i professor Reinhardt Møbjerg Kristensens kraftige Zeiss-mikroskop vokser det sig stort og truende med spidse kløer og et frygtindgydende mundtøj.

De varme kilder
Det er nu ikke et helt almindeligt bjørnedyr, vi fokuserer på:
- Egentlig burde man slet ikke kunne finde dette saltvands-bjørnedyr på Disko, for dets nærmeste slægtninge lever normalt under meget varmere omgivelser ved Bermuda og i Sargassohavet, siger Reinhardt Møbjerg, som er ekspert i småorganismer meiofaunaen og som er manden, der for 20 år siden fandt denne helt nye art af bjørnedyret.
Når bjørnedyret alligevel er der, skyldes det bl.a., at det kan lune sig i de varme kilder, som vælder frem overalt på den store ø. Kilderne er små, varme oaser i den barske grønlandske natur, og de tiltrækker planter og dyr, som ellers ikke kunne overleve så højt mod nord.
Foruden de mikroskopiske bjørnedyr er her også biller, regnorme og snegle fra sydligere himmelstrøg. Og omkring kilderne er der grønt og frodigt med meterhøje fjeldkvan, struttende orkideer, padderokker og ikke mindst mosser i næsten trafiksikre, grønne nuancer.

Et spørgsmål om salt
Reinhardt Møbjerg har interesseret sig for de varme kilder på Disko, siden han fra 1976-79 var videnskabelig leder af Arktisk Station. Han deler kilderne op i tre grupper: de salte, radioaktive (9-16C), de varme (12-20C) og de mange, der bare er lunkne (0-12C). Fælles for alle kilderne er, at de er homoterme, dvs. har en ensartet temperatur året rundt og ikke fryser til om vinteren.
- Især de tre radioaktive kilder er interessante, siger professoren, fordi de er saltholdige og giver dermed mulighed for at studere, hvordan dyr lever i et meget specielt miljø.
De radioaktive kilder på Disko har 'rødder' ned i måske 2000 meters dybde. På sin vej mod overfladen opløser det varme vand salte i bjergarterne, og det forklarer, hvorfor saltvandsbjørnedyret og andre marine dyr som fladorme og saltvandsmider, der ellers kun findes i havvand, kan leve i kilder på Disko.
Oprindeligt har de marine dyr i kilderne levet i havet. Da isen begyndte at smelte efter den sidste istid, og noget af ismassernes tryk på Disko forsvandt, hævede området sig langsomt op over havniveau. Man mener, at bjørnedyr og de øvrige marine dyr på et tidspunkt under hævningen er blevet afskåret fra det marine miljø og derefter isoleret i de små kildevæld, som tilbyder livsvilkår, der minder om havet
.
Indhold 1/98

Kontaktperson:

Zoologisk Museum, Københavns Universitet
Universitetsparken 15
DK-2100 København Ø
Denmark
Tlf.: 35 32 11 18

Se også:
Tilbage til kilderne
Kilden til drivhuseffekten

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100