DPC Home
  TILLYKKE, FRIDTJOF!

Vi har netop rundet 140-årsdagen for Fridtjof Nansens fødsel og det giver anledning til en stilfærdig hyldest af den hæderkronede nordmand.

Af Terje Nordberg
Den 10. oktober ville idrætshelten, videnskabsmanden, polarforskeren, politikeren og humanisten Fridtjof Nansen være fyldt 140 år. Så gammel blev han dog ikke, for paradoksalt nok døde han som 69- årig - en ung alder for en kernesund friluftsmand - af noget så udramatisk som et hjerteslag, mens han sad på terrassen og drak te! Men hans eftermæle er langtidsholdbart. Da Aftenposten i slutningen af 1999 bad læserne stemme om at kåre århundredets mest betydningsfulde nordmand, kom Fridtjof Nansen ind på en klar førsteplads. På de næste fulgte kong Olav den 5. og hans far kong Håkon den 7. - Der fortælles i øvrigt, at Nansen i hemmelighed blev tilbudt at blive præsident eller konge efter unionsopløsningen med Sverige i 1905 - og på fjerdepladsen endnu en opdagelsesrejsende vildmand, Thor Heyerdahl. Selv i dag, hvor tidligere tiders idealisering af mennesker ubønhørligt har måttet vige for mere ædruelige og nuancerede vurderinger af helte og nationale ikoners ukrænkelighed, har Fridtjof Nansen gennem årene undgået at få sit eftermæle kommenteret og nedgjort.
Fridtjof var ikke alene født med en guldske i munden. Han havde polargener i hver en celle og helteglorie om panden. Med sine 1,90 på strømpelæsten var han højere, flottere og stærkere end de fleste mænd på sin tid. En række af hans forfædre, både på moderens og faderens side, var talentfulde og berømte inden for kunst, politik eller videnskab. Hans Nansen var ikke kun Københavns navnkundige borgmester under svenskeangrebet i 1658, men også en førsterangs eventyrer, der som 16-årig gik på ski over Kolahalvøen, overvintrede og drog alene gennem Rusland som leder af en pelsværksekspedition udsendt af Christian den 4. Moderen var baronesse med navnet Wedel-Jarlsberg, Norges betydeligste adelsslægt, og selv blev han gift med den smukke Eva Sars, som var en elsket varietesangerinde, også ud af en berømt videnskabsfamilie.

I bogen Nansen ved to århundredskifter, som blev udgivet i 1996 i forbindelse den store udstilling om Fridtjof Nansen på Norsk Folkemuseum, skriver forfatteren Erik Fosnes Hansen om Nansen og kollega Hjalmar Johansen, der i året 1889 efter to år ombord på polarskibet Fram havde forladt skibet for at nå Nordpolen:

De havde kun sig selv at stole på. Temperaturen var mellem 30 og 50 grader, og der var isbjørn, hvalros og åbent, dødbringende hav på alle kanter. De nåede kun 86" 14 , men i et helt år sov disse to i samme sovepose og havde kun hinanden og de evige stjerner at tale med. Juleaften vred de deres underbukser op i varmt vand og vaskede sig i en kvart kop vand og spiste fiskegratin af fiskemel med majsmel og tran.

Nytårsaften skete så det usædvanlige, at Nansen foreslog, at de to skulle holde op med at sige De til hinanden. Man synes næsten man kan se de to mænd krybe ned i de froststive soveposer, mens tranlampen flakkede. Der voksede små gletschere på stenvæggene i hytten. Temperaturen var minus 50 og udenfor brøler isbjørnene mod de evige stjerner.

Hør Johansen, skal vi ikke være dus?
Jo, tak hr. Nansen, det synes, jeg også.
Javel da, Johansen, jeg hedder Fridtjof.
Jeg hedder Hjalmar, - Fridtjof
Godt nytår, Hjalmar
Godt nytår, - Fridtjof

Men tidens tand gnaver også på helte. I foråret 2001 brændte Nansens privatbolig ned til grunden. Nu ligger kun graven i haven tilbage. Med navn, men uden årstal. Men det spiller ingen rolle, for store mænd er tidløse. Lad os derfor kippe med tranlampen og råbe ind i polarnatten - Tillykke, Fridtjof!
 

Foto: Universitetsbiblioteket, Billedsamlingen

Nansen (til højre) skubber to isflager fra hinanden sammen med Dietrichson og Sverdrup. Tror vi. I virkeligheden er billedet taget i et fotoatelier i Kristiania.

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100