DPC Home
 

Lys i begge ender

Satellitbilleder viser for første gang helt tydeligt, at nordlys og sydlys optræder i synkrone, spejlvendte bevægelser.

Af Poul-Erik Philbert
Når man med nakken tilbage og åben mund står og betragter det storslåede lysshow, som vi på vore breddegrader kalder nordlys, flimrer et nøjagtigt spejlbillede af de fascinerende bølgebevægelser samtidig omkring Sydpolen. Mistanken om de forbundne lys om polerne spirede for 300 år siden, og forskerne har i dag både målt og forklaret fænomenet. Men ingen har i sagens natur set det med deres egne øjne.

Forbundne lys
Nu er det for første gang lykkedes den amerikanske rumfartsorganisation NASA at hente billeder ned fra rummet, der tydeligt beviser, at det er ganske vist. Billederne stammer fra rumfartøjet Polar og har en kvalitet og opløsning, som gør det muligt i detaljer at studere, hvordan nordlyset og sydlyset følges i en fælles dans i deres ovale baner omkring hver sin pol.

Billederne stammer fra den 22. oktober i år, hvor Jorden blev ramt af en såkaldt rumstorm, som stammer fra et soludbrud, hvor store mængder af materiale er blevet slynget ud fra Solens overflade. Når elektrisk ladede partikler herfra kommer ind i magnetosfæren, bliver de fanget i Jordens magnetfelt. Og her er så forklaringen på de forbundne lys om polerne. Partiklerne (elektroner og protoner) bliver ledet langs de usynlige magnetfeltlinier, som er forbundet med Jordens top og bund. På samme tid bliver de sluset mod Nordpolen og Sydpolen, hvor de i omkring 100 kilometers højde rammer molekylerne i atmosfæren og lægger en dansende ring om hver af polerne.

NASA-forskerne skal nu studere billederne i detaljer for at finde frem til, om nordlyset og sydlyset er et fuldstændigt spejlbillede af hinanden. De første analyser peger på, at lysene ligner hinanden i store træk, men at der også er forskelle, når man kommer ned i de finere detaljer.

En ring af lys
Nordlys har i mange år tiltrukket forskernes opmærksomhed, bl.a. på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som har ydet en betydelig og internationalt anerkendt indsats. Fra geofysiske observatorier i Grønland, på Svalbard og andre steder i det arktiske område er der gennem årene indsamlet daglige data om nordlys, og i de senere år er også satellitternes totalbilleder kommet til.
Den systematiske overvågning har vist, at der findes en nordlyszone, som ligger i en ring 4000 kilometer rundt om Nordpolen. Ikke den geografiske nordpol, men den magnetiske, som trækker partiklerne til sig gennem magnetfeltlinjerne. Ikke overraskende finder man en tilsvarende zone for sydlyset.

Også i Danmark
I nordlyszonen er nordlys en dagligdags begivenhed, så for grønlændere er lyset sandsynligvis mere et overdimensioneret, naturgivet neonrør, der gør det muligt at færdes i mørketiden, end et underholdende lysshow.

I Danmark er nordlys derimod en meget sjælden gæst, som kun når så langt sydpå, når lyset er kraftigst. Intensiteten er bestemt af solpletaktiviteten på Solens overflade 150 mio. kilometer borte, og hvert 11. år når den et maksimum, som under gunstige, vejrmæssige forhold gør det muligt at følge et ganske vist lidt svagere nordlys i Danmark. Under solpletmaksimum i 1957-58, som var exceptionelt kraftigt, observerede DMI i gennemsnit et nordlys i Danmark hver tredje dag. Det seneste maksimum var i 1990-91, og det næste er derfor lige på trapperne og kan ventes i 2002.

Så gå ud en skyfri nat og find et sted, hvor nordhimlen ikke er oplyst af byens lys. Så skulle der være en chance. Og vil man være sikker, er det en god idé at kigge inden for på DMIs hjemmeside - www.dmi.dk - hvor man nogle dage i forvejen bliver informeret om, hvornår der er chance for et flot nordlys.


Et skræmmende lys
Nordlys har gennem tiderne givet brændstof til menneskenes fantasi og fortolkninger af tilværelsen. Men der er en tydelig forskel på reaktionerne i nord og i syd.

I Mellem- og Sydeuropa har nordlys været et meget sjældent fænomen, som har vist sig som stærkt rødfarvede stråler og buer. Det har derfor vakt opsigt og skabt forfærdelse, og det har været nærliggende at se det som et varsel om krig og blod, brand og død.

I de nordligere egne har nordlysets mere spøgelsesagtige, lys-grå-grønne farver og dets hyppigere optræden givet stof til forestillinger om en verden af afdøde, som for eksempel i nordiske myter, hvor det er jomfruer, der efter døden danser på himlen iklædt lange gevandter og slør.

I den eskimoiske sagnverden blev nordlyset set som budbringer mellem levende og døde og skulle behandles med respekt og ærefrygt. Ved at fløjte kunne man søge at skabe kontakt til nordlyset, og det ville så svare med knitrende lyde, når der var forbindelse til de afdøde. Man måtte derfor ikke blot for sjov fløjte efter nordlyset, for så kunne det komme farende og hugge hovedet af én.

Kilde: DMIs hjemmeside, hvor der også findes eksempler på, hvordan kunstnere igennem tiderne har set nordlys.

 




Jordkloden fotograferet fra rumfartøjet Polar. Billedet dokumenterer for første gang tydeligt de spejlvendte lys omkring polerne. Desuden ser man skematisk, hvordan fænomenet opstår, når partikler fra soludbrud bliver fanget i Jordens magnetfelt og bliver ledet til Nord- og Sydpolen, hvor de ender som spejlvendte lysshows.

Links:

NASA om rumfartøjet Polars billeder

Nordlysforskning ved DMI

Aurora Borealis - Northern Lights (med videofilm)

Auroras - Paintings in the Sky (med mange links)

Shooting the Aurora Borealis (Om at fotografere polarlys)

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100