DPC Home
  Kommentar om Lokal viden:
Forskernes gode øjne i naturen

På Grønlands Naturinstitut har biologerne benyttet lokale fangere og deres viden i forskningen i flere år. Lederen af instituttets afdeling for pattedyr og fugle er ikke i tvivl om, at det selvom der kan være interessemodsætninger er en fordel for både forskerne og fangerne.

Af Arild Landa
Lokal viden er et begreb, der dækker vidt: fra historisk viden, der er bragt videre ved genfortælling gennem generationer, til faktuel kundskab, der er tilegnet ved egne observationer og erfaring i nutiden. Gennem de senere år er der kommet yderligere fokus på, at denne viden i højere grad bør inddrages og synliggøres i forskningen og forvaltningen af de levende ressourcer. Dette krav er blevet modtaget positivt af politikere og videnskabsmænd. Fangerne og andre brugere har mange gode øjne i naturen, og det kan gavne alle, hvis denne viden kan samles og systematiseres, så den kan indgå i både forskning og forvaltning.
Fangerne og biologerne har ofte en meget forskellig baggrund for deres opfattelse af naturen. Denne forskel skyldes først og fremmest, at biologer og fangere arbejder i naturen på vidt forskellige niveauer. Den enkelte fanger ser og opfatter ændringerne lokalt, hvorimod biologerne arbejder over større områder, der kan inkludere hele bestandes udbredelsesområde. For mange af de arter, som Naturinstituttet arbejder med, involverer dette flere lande, som det er tilfældet med for eksempel lomvie, ederfugl og hvidhval. Både arten og omfanget af den lokale viden, som kan indgå i et projekt, er derfor bestemt af undersøgelsesområdets størrelse, den geografiske beliggenhed (bor der mennesker), undersøgelsestype, de dyrearter, som undersøges, og kravet til opløsningen af data.

Grønlands Naturinstitut rådgiver Hjemmestyret om en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Da en bæredygtig udnyttelse også repræsenterer de langsigtede mål for fangere og fiskere, burde der således ikke være nogen modsætning mellem Naturinstituttet og brugerne. Men når fangere oplever fangstrestriktioner, opstår der ofte en konflikt. Dette er ikke specielt for grønlandske fangere, men snarere en reaktion, der gælder for alle, der oplever stramninger i deres erhverv. Et aktivt samarbejde med interesseorganisationerne inddrager brugerne som en del af processen og medvirker hermed til en større forståelse og accept af forskningsresultater og eventuelle forvaltningstiltag.

Ud fra det ufravigelige krav om, at rådgivningen skal være baseret på et videnskabeligt grundlag efter internationale standarder, kan det nogle gange være vanskeligt at benytte lokal viden. Der er ingen tvivl om, at de grønlandske fangere har et usædvanligt godt blik for, hvad der rører sig i naturen. Dette betyder også, at de er meget effektive i deres udnyttelse af de levende ressourcer. Der er heller ingen tvivl om, at de er afhængige af en stor fangstsucces for at kunne have en acceptabel levestandard samt betale udstyr til fangst, jolle, og motor mv. Det kan derfor i nogle tilfælde være vanskeligt at adskille faktuel viden fra politiske argumenter for en kortsigtet udnyttelse af en profitabel ressource.

Tidligere har forskerne ikke altid tænkt på at synliggøre deres brug af lokal viden, eller at denne bør informeres tilbage til lokalmiljøet. Naturinstituttet har derfor opprioriteret en synliggørelse blandt andet ved at udgive PITU, der er et informerende blad, der omdeles til alle husstande i Grønland.

En anden fremgangsmåde er, at nye projekter skal diskuteres med involverede parter på et tidligt tidspunkt. Via møder med fangstorganisationer samt åbne informationsmøder på lokalplan bliver projekt- og metodevalg gennemdiskuteret, samtidig med at der opbygges et netværk af lokale kontaktpersoner. Og efter gennemførelsen af feltarbejdet har vi afholdt lokale informationsmøder med en foreløbig orientering af resultaterne. For nogle projekter, som f.eks. ederfugl, har Naturinstituttet benyttet lokale fangere og fiskere og deres iagttagelser til optælling af bestanden ved Ilulissat, Uummannaq og Upernavik. Resultaterne af interviewundersøgelsen er senere blevet evalueret ved at sammenligne med optællinger udført af forskerne, og det er nu lagt op til, at den fremtidige optælling udføres ved hjælp af lokale kontaktpersoner.

Brugen af lokale personer reducerer endvidere udgifter til logistik, samtidig med at det tildels frigør arbejdstid. Dog opstår der nye udgifter, da der stilles større krav til planlægning og information. Ved interne projektansøgninger på Naturinstituttet skal det beskrives, hvorledes brugerviden vil blive inddraget i projektet. Dette er med til at bevidstgøre den enkelte forsker, således at potentialet i lokalviden udnyttes bedst muligt. Det vil dog fortsat være en udfordring for ledelsen at fastholde og udvikle målet om at øge brugen af lokal viden.

 



Arild Landa er biolog og har de seneste tre år været chef for afdelingen for pattedyr og fugle på Grønlands Naturinstitut.

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100