DPC Home
  Is en masse

Isshelfer er flydende ismasser, som strækker sig ud fra det antarktiske fastland. Blandt de største er Ross shelfen, som er på størrelse med Frankrig og mellem 200 og 900 meter tyk. Isshelferne bliver gennem årtier langsomt bygget op af isstrømme fra fastlandet og når på et tidspunkt et mætningspunkt, hvor de bryder op.

I 2000 mistede Ross og Ronne isshelferne omkring 23.000 km2 is svarende til 1,5% af de antarktiske isshelfers samlede areal. Isbjergene vejede mere end 5.000 gigatons, hvilket er det dobbelte af den mængde sne, som i gennemsnit tilføres Antarktis om året. Isgiganterne indeholder tilstrækkeligt vand til at dække verdens behov i landbruget, industrien og husholdningerne i over et år.

Da giganten B-15 i marts 2000 blev frigjort fra Ross shelfen, var den 295 kilometer lang og 37 kilometer bred med et samlet areal på 10.600 km2, hvilket svarer til Sjælland og Fyn tilsammen. Stort, men ikke det største, mennesket har mødt og målt op. I 1927 mødte isbryderen U.S.S. Glacier et isbjerg, som var 100 x 330 kilometer stort. 33.000 km2 eller som Jylland og Fyn.

Isbjergene bliver navngivet af det amerikanske National Ice Center, som vælger prosaiske navne som B-15, C-16 og lignende ud fra isbjergets geografiske placering i Antarktis.
 

Tilbage til artiklen

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100