DPC Home
 


Kravl og kryb i Grønland

Den første lettilgængelige oversigt over Grønlands insekter og smådyr er kommet. Det er blevet en flot, velillustreret bog, som ikke kan undgå at blive en nyttig følgesvend for naturinteresserede på vandreturen.

Af Jens J. Kjærgaard

Lille Peter Edderkop var optimist og kravlede munter og soltørret op, hver gang han blev skyllet ned af regnen. Det sang statsminister Hans Hedtoft, da han besøgte Grønland i 50'erne, og den muntre melodi, som børn kan spille med en finger på klaveret, blev landeplage i nord og syd. Men faktum er, at grønlændere ikke var og ikke er særlig begejstrede for kravl og kryb.

Det blev heller ikke skjult, da forlagsboghandler Inger Hauge fra forlaget Atuagkat i Nuuk i oktober drog til København og præsenterede Insekter og andre smådyr i Grønlands fjeld og ferskvand, et flot værk skrevet af zoologen Jens Böcher - under medvirken af Jørgen Knudsen, Sidsel Larsen og Lars Vilhelmsen.

Til Benjamin og Zakæus
- Mange af mine medarbejdere synes, at insekter er modbydelige, fortalte Inger Hauge. Og de skriger af rædsel, når aldeles ufarlige svirrefluer slipper ind i butikken. Jo, de kan ligne gedehamse, men de har ikke brod - og de kan hverken stikke eller bide.

Inger Hauge indrømmer, at hun som bosiddende i Myggedalen afskyr myggenes myriader.

- En sværm af myg kan forvandle en ellers herlig fisketur til et mareridt, for ikke at tale om de hæslige knotter, der kan overfalde jægere, mens et nyskudt rensdyr brækkes op. På den anden side er det dybt fascinerende at se lodne edderkopper, de store krabater, hvis spind funkler som diamanter i morgensolen&

Jeg faldt straks for ideen, da jeg på en messe i 1996 hørte om Jens Böchers projekt, og vi havde ikke besvær med at samle penge, da vi gik ud med raslebøssen. Det er en vigtig bog, den første som giver en samlet populærvidenskabelig beretning om insekter og andre små dyr i Grønlands fjeld og ferskvand. Skrevet på en måde, der umiddelbart kan forstås af familien Hansen, af Benjamin og Zakæus, som ikke orker at kaste sig over engelsksprogede, dybt videnskabelige artikler i Meddelelser om Grønland.

Få arter
Mange af de dyrearter, som beskrives i felthåndbogen, har for første gang fået danske navne, ud over den forsker-latinske, videnskabelige betegnelse. Og dem, der endnu ikke har fået grønlandske navne, får det med garanti i en planlagt grønlandsk udgave af bogen. Lover Jens Böcher.

Der er 800 arter af hvirvelløse land- og ferskvandsdyr i Grønland. Så mange, vil de fleste måske tænke, men de kolde områder er faktisk fattige på småkravl. I Danmark har vi eksempelvis 4000 billearter, mens der kun er omkring 35 i Grønland.

Et kik i registret afslører, at der ikke er fastboende ørentvister under bogstav Ø. Det skyldes selvsagt, at de ikke klarer sig i det høje nord. Mange af de insekter, vi slæber med på rejser til Grønland, er dømt til undergang, de kan ikke klare sig i det fri. Guldsmede, græshopper, vandtæger, myrer og tusindben tåler ikke kulden. Regnorm kommer også til landet som blinde passagerer i potteplanter. Men de har heller ikke en chance.

Jens Böcher og andre fagfolk har en mistanke om, at nordboerne slæbte den gulkantede nymfetæge med, da de gjorde landnam. Arten findes fortrinsvis på græsarealer i fåreavlsdistrikterne samt i Nuup Kangerlua/Godthåbsfjord. Artens spredningsevne må være yderst begrænset. Vingerne er korte, de kan ikke flyve.
Væggelus eller sengetæge var tidligere en plage i de grønlandske huse, men er nu en sjældenhed. Den hygiejniske standard er langt bedre end før. Andre steder i verden er det svært at slippe af med utøjet, når det først er sluppet ind i huset. Det kræver giftgasser. Men i Grønland er der et probat middel mod de blodsugende snyltegæster. Man skal bare have åbne døre et par vinterdage. De kan ikke døje kulde.

Tæt på insekterne
Tilskud fra fonde frikøbte Jens Böcher, så han i et halvt år kunne sidde ved mikroskoperne på laboratoriet på Zoologisk Museum - og rejse rundt i det allersydligste Grønland, hvor han ikke var så hjemmevant som i det østgrønlandske Zackenberg og på Arktisk Station.

Jens Böcher gør et velment forsøg på at overvinde grønlændernes fobi:
- Det må kraftigt anbefales at holde smådyr i fangenskab, så man kan stifte nærmere bekendtskab med deres adfærd, livshistorie og krav til omgivelserne, erklærer han.

Vandkalve og krebs kan let holdes i et akvarium med sten, planter og vand fra findestedet, og ikke-flyvende landdyr som tæger, edderkopper og snegle kan i længere tid trives fint under trådvæv i et terrarium, der blot er et akvarium uden vand. Larver af sommerfugle skal hele tiden have frisk føde fra de rigtige foderplanter. Og det kan være et problem, hvis dyret ikke sad på en plante, da det blev hentet ind i stuen. Man må prøve sig frem. Trives larven, vil den efter passende tid forpuppe sig - og klækkes som voksen. I de fleste tilfælde kræver det, at puppen udsættes for kulde, og det kunne for eksempel være en uge i køleskab og en måned i fryseren.

Men også forskere følger interesseret udviklingen fra æg til voksen:
- Det er et vigtigt projekt at få larver af sommerfugle og andre insekter til at udvikle sig til voksne dyr, idet vi i mange tilfælde ikke ved tilstrækkeligt om disse arters udviklingsstadier, siger Jens Böcher.

Med på vandreturen
Grønlands smådyr-fauna er et meget forsømt område. Ganske vist har mange videnskabsfolk og ekspeditionsdeltagere lige fra præsten Otto Fabricius (1744-1822) samlet ind og skrevet om insekter og andre små dyr i forskellige sammenhænge. Men de fleste oversigter er forældede og ikke særlig brugervenlige, det er mest kommenterede lister uden bestemmelsesnøgler og uden illustrationer.

Anderledes forholder det sig med den ny felthåndbog, hvor der er en vrimmel af Böchers fotografier taget gennem fremragende optik - og tegninger gjort med kyndig hånd og akkuratesse af Vita Pedersen og Jakob Sunesen. Udstyret med bogen og en god lup skulle enhver blive i stand til at sætte navn på ethvert dyr, der måler over en millimeter. Det er så nogenlunde, hvad et godt forstørrelsesglas kan magte.

 




Den gulkantede nymfetæge er fundet Sydgrønland frotrinsvis i græsarealer i fåreavlerdistrikterne, samt i Nuup Kangerlua/Godthåbsfjord. Den hører til de arter, som man mistænker nordboerne for at have bragt til Grønland
Der er fundet 70 arter af edderkopper i Grønland, bl.a. den afbillede polarjæger. Til sammenligning er der i Danmark ca. 500 og på verdensplan ca. 34.000 kendte arter.

Kontakt:

Zoologisk Museum
tlf 3532 1098

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100

 

The path to this document is:  
Updated August 12, 2002
Home