DPC Home
 

Et spørgsmål om respekt

Museumsinspektør Joel Berglund forklarer, hvorfor Hjemmestyret kræver resterne af en udstillet grønlænder hjem fra et hollandsk museum, og opridser samtidig Hjemmestyrets holdning til brug af menneskeligt materiale i forskningen.

Af

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv (NKA) blev i 1998 gjort opmærksom på, at der på et hollandsk museum var udstillet rester af et grønlandsk menneske monteret på en kajak. NKA rettede henvendelse til Grønlands Hjemmestyre, der overtog sagen og forsøgte på internationalt, diplomatisk plan at få disse rester, det drejer sig om hud uden knogler, ført hjem til Grønland og stedt til hvile der. Dette er i skrivende stund endnu ikke sket.

Diskussionen vakte berettiget opsigt i stort set alle medier i Grønland, Danmark og Holland. Det interessante var forskelligheden i synspunkterne fra dansk-grønlandsk og hollandsk side, der klart delte sig i en etisk og en værdineutral holdning. Den værdineutrale holdning blev understreget i udstillingen Botje bij botje i Kunsthalle i Rotterdam samme år, hvor de formodede rester af det grønlandske menneske blev vist sammen med utallige andre menneskerester fra hollandske museer. Her var der ingen grænser for, hvordan man kunne behandle menneskeresterne, der i håndteringen tydeligt skiftede status til manipulerbare størrelser.

Argumentationen mod en udlevering til Grønland fra den hollandske side går på tre ting, nemlig dels at menneskeresterne tilhører det privatejede museum, dels at man ikke kan være sikker på, at det rent faktisk er levnene af et grønlandsk menneske og endelig, at Grønlands Nationalmuseum og Arkiv selv udstiller menneskerester i form af fire mumificerede lig fra gravhulen ved Qilakitsoq i Nordgrønland.

Hertil er der at sige, at en ejendomsret til enhver tid kan overdrages, det er kun så problematisk, man selv gør det til. Der kan ligge en frygt for præcedens, hvilket der dog også kan tages forbehold for. Problemet om, hvorvidt menneskeresterne i virkeligheden stammer fra et grønlandsk-eskimoisk menneske og ikke fra en henrettet, hollandsk straffefange fra 1800-tallet, er søgt løst med en DNA-test. Her kunne man vælge at gå en anden vej og lade tvivlen komme menneskeresterne til gode, idet de gennem godt 100 år har været præsenteret og udstillet som en grønlænder.

Umiddelbart kan det synes selvmodsigende, at Grønlands Hjemmestyre kan acceptere udstilling af fire døde personer i Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, men ikke i Holland. Pointen er, at udstillingen i Grønland er blevet til efter meget nøje, etiske overvejelser. Det var vigtigt, at al form for sensation blev undgået, og at de døde personer skulle vises så tæt på bisættelsessituationen som muligt, at påklædning og position i denne situation blev respekteret, således at de døde personer blev vist som døde og ikke indgik i en anden situation. Denne respekt opretholdes i udstillingen på en måde, så det kulturhistoriske aspekt og den nænsomme undersøgelse af mumierne samtidig formidles. Da en del af befolkningen i Grønland opfattede destruktive undersøgelser som en forstyrrelse af gravfreden og de dødes integritet, blev de videnskabelige undersøgelser og indgreb begrænset til et acceptabelt minimum.

Udstillingens grundlæggende idé er, at den skal være i overensstemmelse med befolkningens holdning til moral og etik, når det gælder omgang med døde mennesker, og de 20 år, der er gået siden åbningen af udstillingen, bekræfter, at dette er lykkedes.

Det Grønlandske Hjemmestyres holdning til brugen af menneskeligt materiale i forskning er helt utvetydig. Enhver undersøgelse, ethvert indgreb, enhver deponering, enhver publicering m.v. er uløseligt forbundet med en etisk holdning, der påbyder respekt for mennesket i levnene, hvad enten de foreligger som en helhed eller dele heraf. Det vil sige, at der ikke sættes hindringer for forskningen, men at forskningen skal kunne begrundes seriøst.

Samarbejdsudvalget for det danskgrønlandske Museumssamarbejde, der i en årrække har arbejdet med bl.a. overførsel af en del af Nationalmuseets grønlandssamling til det grønlandske nationalmuseum, har også behandlet samlingerne af menneskerester fra Grønland, der befinder sig på Panum Instituttet i København. Resultatet er, at ejendomsretten er overført til Det Grønlandske Hjemmestyre, mens samlingerne stadig befinder sig fysisk på Panum Instuttetet og fortsat vil blive kurateret her. Årsagen hertil er dels, at det er dér forskningen sker, og dels, at vi i Grønland ikke har mulighed for at opbevare disse samlinger. Endvidere betyder det, at håndtering af materialet i en forsknings - eller udstillingsmæssig sammenhæng skal godkendes af Det Grønlandske Hjemmestyre.

Afslutningsvis kan det siges, at Grønlands Hjemmestyres argument for en udlevering af menneskeresterne i Holland er, at man finder det etisk krænkende og nedværdigende, at resterne af en formodet landsmand kan behandles på en måde, som om kolonitidens syn på andre folkeslag stadig er gældende.

 

Indhold 4/00

Joel Berglund er museumsinspektør og souschef på Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.
Kontakt:


Grønlands Nationalmuseum
Tlf.: +299 322 611

Se også:

Kajakmanden i Holland

Skeletterne i skabet

Link:

Westfries Museum

Arctic Peoples Alert

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100