DPC Home
 


Visitkort fra vulkanerne

De tre kilometer lange iskerner, som iskerneborerne henter op af Indlandsisen, fortæller ikke kun de sidste 100.000 års klimahistorie, som ligger gemt i isens iltisotoper. De gemmer også på visitkort fra historiens mange store og små vulkanudbrud.

Lokale vulkaner på Island og i Alaska afsætter af og til et direkte synligt spor af aske, som er blæst ind over Indlandsisen. Men det sikreste spor efter et udbrud, er de syrekoncentrationer i isen, som stammer fra de svovlgasser, en vulkan spyer ud, når den går i udbrud.

Diagrammet, som viser svovlsyrekoncentrationen i isen fra 1500 frem til slutningen af 1900-tallet, er samtidig et arkiv over den vulkanske aktivitet. Syretoppene for de enkelte udbrud fortæller ikke noget om udbruddenes indbyrdes størrelse. De ÔlokaleÕ islandske og nordamerikanske giver pga. den geografiske nærhed et stærkere signal. Det indonesiske Tambora-udbrud i 1815 sendte 3-400 mio. tons svovlsyre op og er et af de største udbrud de sidste 10.000 år. Det er derfor også betydeligt større end det 'lokale', islandske Laki-udbrud i 1783, som dog alligevel kastede det islandske samfund ud i en omfattende hungerkatastrofe, fordi husdyrene døde af at spise det forgiftede græs.

Hvis et vulkanudbrud skal have betydning for det globale klima, skal det være så kraftigt, at det sender svovlsyreskyen op i stratosfæren i mindst 20 kilometers højde i kredsløb om Jorden. Det påvirker solindstrålingen, og får temperaturerne på Jorden til at falde. Iskerneforskerne Claus Hammer og Henrik Clausen ser en klar sammenhæng mellem vulkansk aktivitet og det globale klima.

Diagrammet viser en kraftig vulkansk aktivitet fra 1500-1700, en periode som går under betegnelsen 'den lille istid', fordi det er den koldeste periode siden Istiden. Diagrammet viser også, at perioden fra 1920-1960 har en meget lav vulkansk aktivitet. Det er iflg. Claus Hammer samtidig den varmeste periode de sidste 1000 år.
 

 

Tilbage til artikel

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100