Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !


Askepartikel vælter historieskrivningen

En mikroskopisk askepartikel kan skabe ravage i kronologien i Grækenlands og Egyptens historie og måske oven i købet ende med at rokke ved den faraoniske kongerække.

Asken stammer fra vulkanudbruddet på den græske ø Santorini for omkring 3600 år siden, men er fundet i en iskerne, som danske iskerneforskere har boret op af den grønlandske indlandsis. Professor Claus Hammer fra Geofysisk Afdeling på Niels Bohr Instituttet oplyser, at asken fra isen har samme kemiske sammensætning som asken fra Santoriniudbruddet, og at der kun mangler nogle undersøgelser af glaspartiklerne i isen, før man med sikkerhed kan datere udbruddet til 1645 f.Kr.

Det vil flytte den hidtidige datering 150 år tilbage i historien og skabe furore blandt historikere og arkæologer. Dateringen af Santorini-udbruddet har i mange år været en varm kartoffel blandt fagfolk, ikke mindst siden Claus Hammer og hans kolleger i slutningen af 1980'erne første gang gjorde opmærksom på, at svovlsyrespor i Indlandsisen viste, at Santorini ikke røg i luften o. 1500 f.Kr., men allerede i 1645. Der har dog hidtil manglet det sidste, afgørende bevis: at asken i iskernen er identisk med asken fra Santorini.

Udbruddet på Santorini er afgørende for den historiske kronologi i midten af det 2. årtusinde f.Kr., fordi keramikresterne fra udbruddet er blevet brugt som et vigtigt referencepunkt ved datering af Ægæerområdets og Egyptens historie. En præcis datering ud fra den grønlandske iskerne vil derfor slå hele det kronologiske puslespil i stykker og flere år frem i tiden sende arkæologer og historikere på overarbejde med at samle brikkerne igen.

Det var professor Claus Hammer, som allerede i slutningen af 1970'erne fandt ud af, at man i den grønlandske is kunne spore og datere ikke blot lokale udbrud, men også vulkanudbrud på den anden side af kloden tusinder af kilometer borte. De store vulkanudbrud sender nemlig hundrede millioner tons svovlsyre op i stratosfæren, og syreregnen aflejrer sig efter et stykke tid bl.a. på Indlandsisen. En iskerne er derfor et historisk arkiv, hvor man kan finde syre- og askespor vulkanudbruddene og datere dem ved at tælle sig igennem de lag, som er aflejret år for år. Det gør dateringen ved hjælp af iskernen til den mest præcise overhovedet.

Indhold 4/1999

Links:
Et koldt fingeraftgryk på historien
 
Pressefoto:

Iskerneboring

Foto: Geofysisk Afd.
 
 
 
Kontakt:
Professor
Geofysisk Afdeling, Niels Bohr Instituttet

 

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre