Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !


Samfundsøkonomisk forskning i Grønland:

Kvalt i politisk korrekthed og tværfaglighed


Martin Paldam fra Aarhus Universitet peger i denne kommentar bl.a. på den politiske korrekthed og tværfagligheden som forklaringer på, hvorfor den samfundsøkonomiske forskning i Grønland mangler faglig tyngde, og hvorfor forskerne holder sig væk.

Der må være få eksperimenter i historien som det grønlandske, hvor der over en 50-årig periode er brugt mere end 100 mia. kr. på en befolkning på 25-55.000. Eksperimentet har skabt et samfund, der ikke ligner noget andet.

Det interessante er, at dette samfund har fået centrale træk, som ingen har ønsket, og at der i dag er få, der aner - eller blot diskuterer - hvor man vil hen, og hvordan det skal ske. Så her er virkelig noget, der er værd at forske i. Lad mig blot nævne et par emner, der er adskillige disputatser i:

1) Hvordan laver man en teoretisk model for en økonomi med et fast, årligt tilskud udefra på $ 10.000 pr. indbygger? Den slags økonomier er der meget få af, så det kan ikke undgå at blive en særdeles interessant model.

2) I forbindelse med ulandsbistand diskuteres 'afhængighedsfælden'. Hvordan ser fælden ud i et mellemindkomstland som Grønland?

3) Grønland er vel verdens rigeste offentlige sektor med et offentligt forbrug, der procentuelt er dobbelt så stort som det danske. Hvorfor har den grønlandske stat alligevel problemer?

4) Grønland er mig bekendt den eneste undtagelse, hvor demokratiet har kunnet opretholdes, selv om staten ejer (næsten) alle produktionsmidler. Hvordan kan det være?

Grønlands økonomi har så mange usædvanlige økonomiske og politiske mekanismer, at det burde give anledning til en omfattende forskning, men den seriøse, analytiske litteratur om emnet kan tælles på een hånd. I anerkendte internationale økonomiske og politologiske tidsskrifter er der mig bekendt kun kommet een artikel. Hvordan kan det være? Jeg har fundet følgende tre årsager:

Traditionen for tværfaglig, arktisk forskning.I et meget lille forskningsmiljø er det fristende at 'slå pjalterne sammen' og lave tværfaglig forskning i samarbejde med embedsmænd og andre, der er forskningsmæssigt passive.

Det medfører to krav: en passende lav fællesnævner, så alle kan være med, og et højt niveau af politisk korrekthed af hensyn til embedsmændene, der er politisk bundet af deres bagland. De to krav kommer hurtigt til helt at dominere over hensynet til ny erkendelse, og giver tabubelagt forskning af lav kvalitet, som ikke anerkendes inden for noget fag og derfor udvikler sig til en sekt, som bliver nødt til at have særlige tidsskrifter. Mangler forskningen overlapning til den anerkendte forskning, så den ikke anerkendes som seriøs og ikke citeres uden for kredsen, går det hurtigt galt.

Kravet om politisk taktik og korrekthed. Det politiske liv i en stadig mere skævvredet og afhængig økonomi må uundgåeligt udvikle en masse tabuer. I Grønland synes diskussioner af det økonomiske systemproblem og tilskuddet fra Danmark at være de to største. Men det er naturligvis to centrale emner, som ingen, der ønsker at diskutere landets økonomi, kan lade ligge.

Skal der endelig siges noget, beder man OECD (Grønland) eller IMF (Færøerne), om at skrive en rapport, der siger det, som alle ved er sandheden, men ingen kan eller tør sige af politisk-taktiske grunde. Så kan alle hel- og halvpolitikerne ride lidt med i slipstrømmen og give rapporten 'næsten ret'. Samtidig kan de så antyde, at de naturligvis er mere 'nuancerede'. Det er sandelig heldigt, at man har sådanne organisationer.

Kravet om tykhudethed. Den tredje grund er, at det kræver tyk hud at beskæftige sig med Grønland. Man kommer så nær på det politiske liv, at det, man siger, indgår i valgkampe. Da der er usædvanligt mange tabuer, kan man vanskeligt undgå at komme i karambolage med nogle af dem. Dertil kommer, at grønlandske politikere gerne vil have nogle danskere at skælde ud på, som ikke tilhører det officielle 'hjælpeapparat'.

Det er ganske forunderligt, hvad man bliver udsat for. Da jeg havde skrevet min bog 'Grønlands økonomiske udvikling' fik jeg f.eks. overrakt et grønlandsatlas fra en grønlandsk toppolitiker, som ledsagede gaven med et par 'sjove' bemærkninger om, at så kunne jeg jo se, hvor landet lå. Sådan kan jeg fortælle mange historier. Dertil kommer, at de gamle 'forskere' på området kæmper for at forhindre enhver indtrængen på 'deres territorium'. Stemningen i små mærkelige kvart-akademiske miljøer bliver let særdeles sekterisk.

Det er notorisk svært at få gang i forskningen på et område, hvor den er gået i stå. Det er ikke nok, at der er penge og stillinger. Det afgørende er nok at få kommunikeret det ud til mange, at her er noget meget spændende, og at kræve, at forskerne også på det område skriver artikler i almindelige, videnskabelige tidsskrifter.

Indhold 4/99


 

Martin Paldam er dr. oecon. og professor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet. Han har i en årrække beskæftiget sig med Grønlands økonomi og har bl.a. i 1994 udgivet bogen 'Grønlands økonomiske udvikling - Hvad skal der til for at lukke gabet?'

Kontakt:

Økonomisk Institut, Aarhus Universitet
 
Indlæg
i forbindelse med kommentaren kan sendes som brev eller som . De vil så blive bragt på DPC's hjemmeside.

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre