Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

På frysedødens rand

Den sibiriske salamander har udviklet et beredskab, som gør den i stand til at overleve den sibiriske vinter ved at lade sig fryse helt ned til -50 grader. Det gør den interessant, hvis man vil studere, hvordan man kan nedfryse levende celler, væv og hele organismer.

Når kulden sænker sig over de sibiriske landskaber med grader på den kolde side af -50 grader C, ruster alt levende sig til at klare endnu et livtag med vinteren. Menneskene varmer husene op, og dyrene går i dvale eller har tilpasset sig klimaet i en grad, så de kan holde kulden stangen.

Men vekselvarme padder og krybdyr har et problem, for deres kropstemperatur følger omgivelserne. Det betyder, at kun dyr, som har udviklet en tolerance over for fimbulvinterens kulde eller kan sænke deres kropsvæskes frysepunkt, har en chance for at overleve.

Stivfrossen dvale
Den sibiriske salamander er den ypperste blandt ligemænd i den eksklusive gruppe af frysetolerante, vekselvarme hvirveldyr, som evolutionen har klædt på til de ekstreme omgivelser. Den lever i det meste af Sibirien, helt op i det yderste nordøstligste hjørne, hvor den som eneste padde udfordrer en januar måned med gennemsnitstemperaturer på -48 grader C.

Når de faldende legemstemperaturer sender salamanderen ind i en nedfrossen dvaletilstand, har den ganske vist oftest fundet et 'lunt' sted, hvor temperaturerne ikke falder under -30û. Men forskerne mener, at den kan tåle at blive frosset helt ned til mellem -35 og -50 grader C.

Den sibiriske salamander kan ikke blot klare en kortvarig nedfrysning vinteren over, men øjensynlig vende tilbage til de levendes rækker efter årtiers nedfrysning. I hvert fald har man fundet salamandere i permafrostlag og har tøet dem op til livet igen. En enkelt er blevet anslået til at være omkring 90 år, så med en gennemsnitlig levealder på ca. 20 år tyder meget på, at den kan have tilbragt 60-70 år i nedfrossen tilstand uden at dø.

En hårfin balance
I et specialkonstrueret anlæg uden for vinduerne til Institut for Biologi og Kemi på Roskilde Universitetscenter ser et hold sibiriske salamandere ud til at trives i deres bure. Halvdelen af de salamandere, som cand. scient. Mette Jensen egenhændigt har hentet til vore varme himmelstrøg, er ganske vist døde, men resten er parat til at indtage deres plads i forskningens tjeneste.

Mette Jensen er optaget af de frysetolerante dyrs kolossale evne til at tilpasse sig omgivelserne og har valgt at studere den sibiriske salamander, fordi den har forfinet overlevelsesstrategien til det yderste.

Salamanderen og andre frysetolerante dyr overlever ved at tillade, at kropsvæsken uden for cellerne fryser. Helt op til 65% af dyret kan fryse til is. Når det sker, stopper alle vitale livsfunktioner: åndedræt, hjerteslag og blodkredsløb, og fordi salamanderen kun er i stand til at danne energi uden brug af ilt, vender den hver vinter tilbage til de levendes rækker.

Men det er en strategi, som bevæger sig på en knivsæg, og som kan slå fejl. Det er kun væsken uden for cellerne, som må fryse. Krystalliserer væsken i cellerne pga. af kulden, dør salamanderen. Men under normale omstændigheder klarer organismens forfinede kontrolapparat at holde den hårfine balance, så salamanderens kropsfunktioner atter kan gå i gang, når den livgivende varme vender tilbage i foråret.

Fascinerende og nyttig
Fascinationen af den sibiriske salamanders udviklede evne til at overleve nedfrysning har været en vigtig drivkraft for Mette Jensen i arbejdet. Men forstår man salamanderens biologiske beredskab, kan en del af denne viden overføres til den lægevidenskabelige verden til at udvikle metoder til nedfrysning af væv som lever, nyre og hjerte, så de senere kan bruges til transplantation. Også landbruget vil kunne udnytte et kendskab til salamanderens evner til at gøre nedfrysning og optøning af sæd mere effektiv.

Så Mette Jensen håber, at hendes arbejde med den sibiriske salamander vil vise sig at være sejlivet nok til at bære et nyt projekt på længere sigt. Gerne i samarbejde med russiske forskere, som arbejder med Salamandrella keyserlingiis økologi, hvad der kan været yderst værdifuldt, når man vil forstå dens udvikling og tolerance for at fryse.

Indhold 4/99

 

Foto: Mette Jensen

Kontakt:
, RUC

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre