Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !
En hård dags arbejde

For første gang har forskerne fået en reel indsigt i polarlomviernes arbejdsdag væk fra redehylden. En undersøgelse viser, at lomvierne i Thule må kæmpe en benhård, daglig kamp for at klare sig i det barske område.

Af Henning Thing
På afstand ligner øen en uindtagelig borg. Tæt på tårner de høje, lodrette klippesider sig op med tusinder af fugle på klippevæggenes smalle hylder fra maj til august. Som den yderste forpost på 77°26'N/72°41'V ligger Appaarsuit tæt ved det kæmpestore, isfrie havområde, Nordvandet, som er Thules spisekammer med alt godt fra havet lige fra mikroskopisk plankton til fisk, sæler og hvaler.

Grønlands pingviner
På toppen af klippeborgen har der de seneste tre somre været fire små, orange telte. To garvede forskere, Knud Falk og Kaj Kampp, har studeret Appaarsuits oprindelige indbyggere, lomvierne, også kaldet Grønlands pingviner, og de har samlet ny, overraskende viden om lomviernes hårde arbejde med at skaffe føden.
Falk og Kampp har i deres arbejde benyttet den nyeste teknologi på området. Fuglene har fået satellitsendere på ryggen og små, lette dataloggere, der registrerer deres dykkedybder, neddykningstider, deres vingeslag under flyvning og kursen.

På grænsen af det umulige
Lad os slå fast med det samme, siger projektleder Knud Falk fra Ornis Consult i København, at det er et hårdt liv at være lomvie på disse breddegrader. Set i forhold til lomvier på lavere breddegrader, hvor føden er nemmere at komme til, lever lomvierne i Thule lige på grænsen af det mulige, så det er ingen spøg at skulle skaffe føden til sig selv og den enlige unge.
Hver gang lomvien letter fra redehylden for at hente føde i havet, flyver den i gennemsnit 85 km, inden den igen lander på hylden med en fisk til ungen.
I nogle perioder er der ekstra langt til de gode fiskepladser, så vi har data fra fugle, der har fløjet 130 km ud for at søge føde og 130 km hjem.
Føden fanges ved at dykke og svømme rundt nede i det klare, kolde vand ved hjælp af fødderne og vingerne, som de "ror" med. I forhold til sin størrelse og vægt er lomvien en formidabel dykker. Arbejdet med at skaffe den daglige føde sker typisk ved dykning til dybder på omkring 50 m, men ofte dykker fuglene væsentligt dybere. Hver dykning varer normalt 2-3 minutter.
Arbejdsdagen for en ynglende, gennemsnitslomvie består af 12 timer hjemme på redehylden (medens magen er ude at skaffe føde), 2 timers flyvning mellem hjem og fiskepladser, 4 timers dykning efter føde og 6 timers pusterum på vandet. Der bliver altså arbejdet i et konstant toholdsskift for at få ungen opfostret.
Falk og Kampp har beregnet, at en ynglende lomvie skal fange 8 fisk om dagen for at opretholde sin egen næringsbalance og desuden skaffe halvdelen af ungens føde. For at klare det, må lomvien tilbringe 2 timer nede på dybt vand, hvor den i gennemsnit skal bruge 15 minutter på at fange en enkelt fisk.
Lige inden lomvien afslutter fiskeriet for at vende tilbage til magen og ungen på redehylden, skal den fange en fisk, som den bringer med hjem. Lomvien kan i modsætning til pingviner og måger ikke gylpe slugt føde op, så den må flyve de måske 50-60 km tilbage til ungen med fisken sprællende i næbbet. Og der er kun plads til én fisk, for lomvien bærer fisken på langs og ikke på tværs i næbbet.
- Det siger næsten sig selv, at det er svært at holde en positiv energibalance med så meget arbejde for et så begrænset udbytte. Man bør huske på, at lomviens korte, smalle vinger lige netop er store nok til at holde den i luften. Den er absolut ikke nogen god flyver, vingerne er faktisk bedst til at svømme med, siger Knud Falk, der har mange års erfaring med lomvieforskning rundt om i Grønland.
Kun en mindre nedgang
Til trods for polarlomviernes hårde livsbetingelser er indbyggerne på fuglefjeldet i Appaarsuit en af de mest stabile bestande i Grønland. Hvor lomviebestandene i f.eks. Uummannaq og Upernavik enten er udryddet eller på stærk retur, er bestanden i Thule-distriktet stadig sund, fordi den ikke er så udsat for jagt i yngleperioden.
Derfor overlever en lomvieunge i Appaarsuit ofte de 3 første uger, inden den kan hoppe ud over kanten af redehylden højt oppe på klippesiden og dale ned på havet nedenfor. Herfra svømmer den sammen med sin far sydover, mens den vokser sig stor midt i spisekammeret, og forældrene slipper for de lange flyveture mellem fiskepladser og reden. Efter 2 måneders svømmetur er de fleste Thule-fugle kommet 3000 km sydpå til Newfoundland, hvor vinteren tilbringes på de fiskerige banker og i de beskyttede fjorde. (se kort)
Nogle af Thule-lomvierne overvintrer dog nok ved Sydvestgrønland sammen med artsfæller fra Norge og andre dele af Grønland.
Forskningsprojektet, der er blevet afsluttet i 1998, har været finansieret af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og er et delprojekt i et stort forskningsprogram, "International Arctic Polynya Project".   

 

Indhold 4/98

Illustration Rie Jerichow

Lomviernes spisekammer
Thules lomvier lever ved Nordvandet, som er et polynya, dvs. et større, oftest skarpt afgrænset åbentvandsområde, der ligger som en isfri "sø" i et ellers isdækket havområde. Det er et meget produktivt havområde og er et helt afgørende spisekammer for Thules hvalrosser, hvidhvaler, narhvaler og havfugle som f.eks. lomvier.
I maj, når lomvierne vender tilbage til redehylden og lægger deres ene æg, har Nordvandet en udstrækning på 45.000 km2 et areal, der svarer til Danmarks. Polyniet forstørres hen over sommeren og er på et minimum midt om vinteren. Nordvandet holdes isfrit på grund af områdets vandtemperaturforhold og særlige havstrømme, der rører godt rundt i vandmasserne.
Nordvandet er det ene af Grønlands to store polynier; det andet ligger i ishavet ud for Nordostrundingen ved Nordøstgrønland, og det kaldes Nordøstvandet.
Interesserede kan læse mere om Nordvandet og andre polynier på denne canadiske web side.

Foto: Knud Falk

Der er forskel på fugle.
Duen på Rådhuspladsen behøver stort set bare finde pølsevognen og åbne næbbet. Anderledes med Thule-lomvien. En normal arbejdsdag starter med en 40-50 kilometers flyvetur ud til fangststedet. Her bruger den 4 timer på at dykke efter bytte, heraf de 2 timer på dybder ned til omkring 50 m, hvor byttet befinder sig. Alligevel bliver det kun til 8 fisk. Et formildende træk er det dog, at lomvien trods alt benytter 6 timer til at puste ud på vandet. Ved arbejdsdagens afslutning begiver den sig med fisken i munden ud på endnu en 40-50 kilometers flyvetur tilbage til klippehylden. Her venter magen, som de sidste 12 timer har passet enebarnet hjemme på redehylden, og som nu tager fat på 2. skifte.
Foto: Knud Falk
En stabil bestand
I Thule findes halvdelen af alle lomvier i Grønland. I modsætning til andre steder i Grønland er der ingen nedgang at spore i bestanden på 500.000 lomvier. Forklaringen er den enkle, at der kun er omkring 100 jægere i hele området, og at kun enkelte kolonier ligger i nærheden af bebyggelser.
Længere sydpå langs Grønlands lange vestkyst har mange lomviekolonier i de sidste årtier været udsat for drastiske nedgange, og enkelte er blevet helt udryddet. Det gælder især de ynglesteder, som ligger relativt tæt på bygder eller byer.
Det moderne samfund med mange jægere, hurtige speedbåde og megen fritid samt ændrede, økonomiske forhold og natursyn har ikke været i stand til at opretholde den nødvendige balance mellem lomvien og menneskenes udnyttelse af denne levende ressource.

Kontaktperson: , tlf 32 88 01 30 (nu Dansk Polarcenter medarbejder)

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre