Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !
Kommentar

Økoturisme i Grønland drøm eller virkelighed?

Udvikling af økoturisme kræver en langsigtet og ihærdig indsats, hvis resultater først for alvor vil vise sig i fremtiden, siger Jeppe Mordhorst, som i to år har ledet Projekt Økoturisme Grønland. Til gengæld mener han, at økoturisme kan sikre den økologiske bæredygtighed og turismens forbliven på grønlandske hænder.

Af Jeppe Mordhorst
Mathias Ingemann løftede hovedet og kiggede koncentreret på mig et øjeblik. "Er det dét, du mener med det der økoturisme? Kanoer i stedet for gummibåde og ingen adgang på øerne?" "Ja",svarede jeg. Mathias grinede og rystede på hovedet. Jeg forstod efterhånden, at det betød: "Er det bare det?! Hvorfor sagde du ikke det med det samme?"Ordvekslingen fandt sted ved en sø i indlandet syd for Kangerlussuaq. Jeg var på moskusoksejagt med fangeren og outfitteren Mathias og hans tysktalende trofæjægere. I en rolig aftenstund sad vi og diskuterede mulighederne for udvikling af naturturisme i området. Mathias fortalte, at han havde tænkt på at købe en gummibåd, så hans turister bedre kunne komme ud og opleve den dejlige natur. Jeg foreslog ham i stedet at købe kanoer for at bevare roen og undgå at skræmme de moskusokser væk, som turisterne kommer efter. Desuden pointerede jeg, at både naturturister og trofæjægere vil sætte pris på fortsat at kunne høre islommen kalde og se på de prægtige fugle. "Du vil forringe den forretning, du skal leve af, og som din søn skal arve, hvis du ikke sørger for at holde turister og personale fra at gå i land på de øer, hvor lommen yngler. Så vil lommerne nemlig forsvinde". Det tog seks besøg, mange snakke, adskillige megabytes tekst, utallige e-mails, faxer og telefonsamtaler, før Mathias - i sit gode, grønlandske hjerte - for alvor opdagede, at jeg ikke var en forklædt "økofascist", og at hans måde at respektere naturen på i turistudviklingen kun behøvede enkelte justeringer for at blive til økoturisme. Der skal overvindes nogle barrierer før grøn tankegang og praksis vinder indpas i en fangerkultur, særligt når budbringeren er en dansk biolog. Projekt Økoturisme Grønland er et dansk forskningsprojekt, der har arbejdet for en "grøn" udvikling af turistprodukter ved at hjælpe outfittere med produktudvikling og naturformidling inden for rammerne af økoturisme. Greenland Outfitters er autoriserede udbydere af bådture, hundeslædeture, vandring, jagt osv. og er en del af et initiativ fra Greenland Tourism med uddannelse, koordination og autorisation af iværksættere inden for lokalturismen.Greenland Tourism er Grønlands offentlige turistudviklingsselskab, som blev dannet i 1992 på baggrund af den politiske beslutning om at satse på turisme. Selskabet skal udvikle en knapt eksisterende turisme til et bærende erhverv i nær fremtid. Målet er at skabe indtægter og arbejdspladser ved at udbygge en turistbranche, som er miljømæssig og kulturel forsvarlig. I de seks forløbne år har turismen fået bevilget omkring 50 mio. kr. om året fra det offentlige.
Baseret på 6 års arbejde med grønlandsk turisme er mit bud, at ca. 98% af ressourcerne er gået til at forsøge at realisere de hårde målsætninger i form af valuta og jobs. Kun ca. 2% er gået til langsigtet arbejde for at sikre økologisk og kulturel bæredygtighed. Under stor bevågenhed i medierne har Greenland Tourism bl.a. lavet utallige brochurer, en internetside, salgssamarbejde og flere spydspidsprojekter.
Det er ikke noget problem at bygge skibe og hoteller, hvis man har penge nok. Det er væsentligt sværere f.eks. at få erstattet de tilkaldte danske guider med grønlandske. Det tager lang tid at få befolkningen til at forstå, acceptere og gå positivt ind i turismen, sådan at guidekurserne får elever, og vi kan se dygtige, unge grønlændere kappes om jobs i turismen. Den besværlige proces med lokal involvering og forankring er ikke interessant for medierne, og giver derfor ikke den omtale, som på længere sigt belønnes med genvalg og forlængede kontrakter.Resultatet er, at man skal lede grundigt for at finde konkrete tiltag og investeringer, der arbejder med den grønne side af turismen i Grønland. Den retning, der lægges for turismen i disse år, bliver afgørende for den grønlandske turisme langt, langt ind i fremtiden. Mathias er en af pionererne, og turismen er stadig i sin vorden. Skal kommende outfittere og Mathias' børn arve en virksomhedskultur med en miljøpolitik baseret på bæredygtig udvikling og lokale kræfter? Eller skal de stå på kajen og se fremmede guider forklare den grønlandske kultur for turisterne? I lyset af de betragtelige investeringer i disse år er det sidste udkald nu. Hvis Grønland vil leve op til sine målsætninger om en bæredygtig turisme, skal der prioriteres anderledes. Med en seriøs satsning kan man støtte folk som Mathias til at udvikle en niche med økoturisme, til at blive operatører med høj standard af etik, miljøprofil og lokal involvering. En sådan 'elite' findes ikke i Grønland i dag, men vil erfaringsmæssigt trække resten af branchen i en bæredygtig retning. Der er stadig et spinkelt håb om, at Grønland kan nå at blive en decideret økoturismedestination. Tiden vil vise, hvorvidt økoturisme i Grønland er drøm eller virkelighed.

Indhold 4/98


Jeppe Mordhorst har været ansat som gæsteforsker på Dansk Polarcenter på et projekt om økoturisme i Grønland. Projektet er finansieret af midler fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland og Miljøministeriets Miljø- og Katastrofefond.

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre