Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !
En balance mellem bevarelse og udnyttelse

Afdelingschef i Direktorat for Miljø og Natur, Peter Nielsen, svarer på den kritik af Hjemmestyrets forvaltning af de levende ressourcer, som antropologen Frank Sejersen præsenterer i interviewet på side 6-7 i dette nummer af Polarfronten.

Af Peter Nielsen
Det er svært at kommentere Frank Sejersens synspunkter, som de fremkommer af artiklen, da de i høj grad er udtryk for, at han som antropolog forholder sig til hele samfundet, medens man som embedsmand er ansat til at forvalte et bestemt område - i dette tilfælde de levende ressourcer i Grønland.
Men man bør huske på, at Grønlands Hjemmestyre ikke er en "stor centralmagt". Der er en større og stærkere politisk repræsentation fra hele landet i Hjemmestyrets politiske ledelse, end vi ser det mange andre steder i verden. På samme måde gælder det i interesseorganisationerne, at de bygger på en tæt dialog med de lokale interesser. Det ligger i deres struktur. Man kan givetvis udvikle dialogen med lokalsamfundet til at være mere direkte, end den er i dag. Dette var bl.a. en af anbefalingerne fra det nyligt afholdte seminar om udnyttelsen af de levende ressourcer.
Endvidere skal man respektere, at ligesom naturens ressourcer ikke er uudtømmelige, så gælder det tilsvarende, at kapaciteten i forvaltningsindsatsen og det biologisk-videnskabelige arbejde er underlagt de givne økonomiske og faglige ressourcer. Der er ingen tvivl om, at jo større indsats, der gøres, des nærmere kan man også komme sine idealer. Det gælder hér, ganske som på alle andre områder i samfundslivet.
En stor del af Frank Sejersens forskellige opfattelser og forslag er en diskussion af den samfundsmodel, man ønsker for Grønland. Til det er der blot at sige, at vores arbejde i forvaltningen sker inden for rammerne af den model, der er valgt - af samfundet selv.
Det er forkert at sætte henholdsvis biologer og fangere i hver sin bås, som det bliver gjort i artiklen. Biologerne i Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut arbejder også med dyrenes adfærd, ikke blot med kvantitative bestandsvurderinger. Endvidere tilskrives nogen - uden at sige hvem - den holdning, at fangerne er ansvarsløse egoister. Det er ikke en holdning, vi har eller møder i vores arbejde. På det afholdte seminar om udnyttelsen af de levende ressourcer var der bred enighed om, at ulovligheder er uacceptable. Samfundet har et regelsæt, og dette ændres ved forhandling. Der var også enighed om, at den enkelte fanger har et ansvar for, at ressourcerne udnyttes, så også næste generation kan høste af dem.
Man skal ikke glemme, at det centrale problem bagved disse diskussioner er, at når det gælder en række konkrete arter, så står vi i den situation, at arternes antal og udbredelse ikke står mål med det ønskede og det faktiske pres på arterne. Kunsten i vores forvaltning og i de politiske beslutninger består i høj grad i at finde en balance mellem hensyn til bevarelse og udnyttelse og mellem kortsigtede og langsigtede hensyn. Det ligger i sagens natur, at ikke alle hensyn hver for sig kan tilgodeses fuldt ud. Det er en erkendelse, vi alle har, og som langt hen ad vejen respekteres af alle aktører i dette spil.

Indhold 4/98

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre