Danish Polar Center | Strandgade 100 H | DK-1401 Copenhagen K | Denmark
phone +45 3288 0100 | fax +45 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Fokus på hvalrosser

Næste år vil et forsøg på at registrere hvalrosser vha. fotoovervågning starte ved Young Sund i Østgrønland. I juli vil forskerne opstille et kamera på Sandøen, som er det ene af to landgangssteder for hvalrosser på østkysten. Kameraet bliver placeret i en vind- og vandtæt kasse og indstillet til i august måned at tage fotos med faste intervaller.
Forskerne håber vha. af denne teknik få et klart billede af, hvor mange hvalrosser, der opholder sig på Sandøen hver sommer, og at det kan dokumentere udviklingen i hvalrosbestanden i Østgrønland over en længere årrække.
Fra 1889 frem til 1930'erne gjorde europæiske sælfangere og fangstmænd et kraftigt indhug i hvalrosbestanden især i Young Sund-området. Det fik hvalrosserne til at forlade landingspladsen, og først i 1960'erne, efter at der i 1956 blev indført en fredning nord for Scoresby Sund, er de vendt tilbage i større tal. Spredte iagttagelser tyder på, at tallet er steget, og et forsigtigt skøn siger, at der nu er omkring 1000 dyr i Østgrønland.
Personalet på den nærliggende forskningsstation i Zackenberg skal styre fotooptagelserne, mens Grønlands Naturinstitut vil analysere de indsamlede fotos. Projektet er støttet af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.

Indhold 4/97

Tilbage til artiklen

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre