Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Bunden blev ikke nået
Efter en feltsæson med mange og komplicerede tekniske problemer mangler iskerneborerne på Indlandsisen stadig omkring 80 meter, før de er nede ved bunden. Og det kan blive vanskeligt at få det sidste stykke op.

Af

Det kunne umiddelbart virke som en overkommelig opgave. 150 meter iskerne manglede der, da boreholdet ved NorthGRIP-iskerneprojektet på Indlandsisen sidste år sluttede boringen i 2930 meters dybde. Men det var et dårligt varsel, at sæsonen samtidig sluttede med, at boret satte sig fast i isen og måtte lirkes fri.

Et genstridigt bor
Det blev da også problemer med boret, som kom til at overskygge alt i denne sommer. Fem gange satte boret sig fast, og det skabte forsinkelser, både fordi borefolkene brugte mange dage på at få det fri, og fordi mekaniske og elektroniske dele måtte udskiftes og flyves ind til lejren på Indlandsisens top.

Det har vist sig, at isen er betydeligt varmere tæt på Indlandsisens bund, og at det kan være forklaringen på, at boret igen og igen sætter sig fast:

- Vores teori er, at det næsten smeltede issavsmuld fra boreknivene tæt på bunden fryser inde i boret og dermed får spånerne til at sætte sig i en prop, som ikke kan komme op. Temperaturen i bunden af hullet er kun 2ńC, og der skal derfor kun meget lidt varme til, før der kommer smeltning, siger Niels Gundestrup fra Geofysisk Afdeling på Niels Bohr Instituttet.

Borefolkene hælder glykol i hullet for at smelte boret frit, og det har i år virket efter hensigten og forhindret en gentagelse af katastrofen i 1997. Da satte boret sig fast i 1371 meters dybde og tvang iskerneprojektet til at starte helt forfra med den nuværende boring i 1999.

Vellykket trods alt
En amerikansk og en europæisk boring fra 90ernes begyndelse har givet sikre oplysninger om de seneste 90.000 år, mens der har været uenigheder om detaljerne i den såkaldte Eem-periode (115.000-130.000 år før nu). Denne periode er specielt interessant i en klimasammenhæng, fordi det er en mellemistid, der kan minde om vores egen tid.

NorthGRIP-boringen blev derfor anlagt et sted, hvor forskerne forventede, at islagene fra Eem-tiden ville ligge højt over bunden og dermed give adgang til en iskerne, som kunne give en mere sikker viden om perioden. Det ser ikke ud til at lykkes:

- Boringerne denne sommer har styrket vores mistanke om, at de nederste lag er meget tæt på smeltepunktet, og derfor smelter langsomt bort, siger Sigfus Johnsen fra Geofysisk Afdeling. Ved en af de sidste boringer, sad der således klar is på boret, hvilket kan betyde, at boret har været i berøring med flydende vand. Så i værste fald er de interessante lag fra Eem-tiden simpelthen smeltet bort.
De kun 70 meter iskerne var ganske vist et skuffende resultat af sommerens boring, men iskerneforskerne trøster sig med, at de som helhed har fået en iskerne med så stor lagtykkelse, at det giver mulighed for verdens bedste registrering af klimaet de sidste 105.000 år.

Forskerne bag projektet, som ledes af Glaciologigruppen ved Niels Bohr Instituttet for Astronomi, Fysik og Geofysik på Københavns Universitet, håber stadig på, at det vil være muligt at afslutte boringen næste år.

 



Kontakt:

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre