Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Indlandsisen på langsom skrump

Amerikanske undersøgelser viser, at Indlandsisen er skrumpet i sidste halvdel af 1990'erne. Men ifølge glaciologen Niels Reeh siger undersøgelserne ikke meget om fremtiden, som også er afhængig af fortidens klimaændringer, der med flere tusind års forsinkelse forplanter sig til iskappen.

Af Niels Reeh

I den seneste tid har nyheden om, at Indlandsisen skrumper, fundet vej til nyhedsmedierne via artikler i internationale, videnskabelige tidsskrifter som Science og Nature. Interessen i pressen skyldes, at afsmeltningen fra Indlandsisen påvirker verdenshavenes vandstand, og at der de seneste år har bredt sig en frygt for, at den globale, menneskeskabte opvarmning skal få de store iskapper til at smelte og oversvømme lavtliggende områder.

I de sidste hundrede år har man målt en stigning i havstanden på ca. 20 cm. Det er kendt, at mange mindre gletschere og iskapper er smeltet tilbage i samme periode, og der er ingen tvivl om, at det har bidraget til havstigningen. Men på trods af en stor forskningsindsats i de seneste årtier med anvendelse af ny teknik i form af fjernmåling fra satellit og fly, kan vi stadig ikke sige med sikkerhed, om de store iskapper i Grønland og Antarktis vokser eller svinder i øjeblikket.

Indlandsisen skrumper

I juli i år er nye forskningsresultater blevet offentliggjort af amerikanske forskergrupper i to artikler i tidsskriftet Science.

I den ene artikel sammenlignes præcise laseraltimeter-målinger af Indlandsisens højde foretaget fra fly med 5 års mellemrum langs de samme ruter. Målingerne viser en udtynding af Indlandsisens randområder, medens de centrale dele har været i balance. Alt i alt tyder undersøgelsen på, at Indlandsisen i perioden fra 1994 til 1999 skrumpede med ca. 50 km3 pr. år, svarende til en havstigning på 0,13 mm pr. år eller 7% af den målte stigning.

Der er dog kun meget få målinger fra fly fra randområderne. I stedet er udtyndingen over størstedelen af randområdet beregnet ud fra forskellen mellem de målte sommertemperaturer i perioden 199499 og sommertemperaturer i den foregående 20-års periode. Det giver selvfølgelig en væsentlig større usikkerhed end flymålingerne.

Den anden artikel er baseret på, hvad man kan kalde budgetmetoden. Her sammenlignes den mængde is, der årligt flyder ud gennem 2000 meter-højdekurven på Indlandsisen (udgift) med den mængde sne, der årligt falder på de centrale dele af Indlandsisen inden for 2000-meter højdekurven (indtægt). For området som helhed svarer udgifter til indtægter, altså samme resultatet som i den første undersøgelse. Men i begge undersøgelser er der store regionale, forskelle i afsmeltningen med en tendens til udtynding i syd og øget tykkelse i nord.

Måske en kortvarig klimavariation

De nye målinger tyder altså på, at Indlandsisen skrumpede i sidste halvdel af 1990'erne og dermed bidrog - om end beskedent - til den globale havstigning i denne periode. Men vil man sige noget om de fremtidige ændringer af havniveauet, er det nødvendigt at vide, om der er tale om en generel tendens eller blot en tilfældig, kortvarig klimavariation.

Ændringer i Indlandsisens massebalance, dvs. forskellen mellem det samlede snefald og det samlede tab (afsmeltning og produktion af isbjerge), er nemlig ikke blot påvirket af klimaet i dag, men også af klimahistorien og iskappernes dynamiske udviklingshistorie igennem de seneste århundreder, ja endda årtusinder.

De store iskapper reagerer ganske vist på svingninger i klimaet fra år til år. Et år med meget sne vil få de centrale dele af iskappen til at vokse tilsvarende, og en varm sommer vil få iskappens randområder til at reagere lokalt med en udtynding, hvis størrelse er bestemt af temperaturens afvigelse fra gennemsnittet.

Der kan derfor selv over en 510-års periode forekomme betydelige variationer i iskappens højde alene på grund af statistiske variationer i snefald og temperatur. De målte højdeændringer i perioden 199499 kan således for en stor dels vedkommende fortolkes som resultat af sådanne statistiske variationer.

En forsinket reaktion

Men ændringer af iskapperne på grund af isens bevægelse sker som sagt over meget længere tidsskalaer. Isens flydehastighed er stærkt afhængig af temperaturen, og især af temperaturen nær bunden (jo højere temperatur, desto hurtigere flydning). Da det tager adskillige tusind år, før temperaturændringer på iskappens overflade har forplantet sig hele vejen ned til bunden, sker ændringerne i iskappens flydning og dermed dens form med århundreders eller årtusinders forsinkelse.

Beregninger med avancerede, tredimensionale isflydemodeller, der måler iskappens reaktion på klimasvingninger over hundredtusind år, tyder på, at de centrale dele af Indlandsisen i Grønland endnu ikke har tilpasset sig den store ændring af klimaet, der fandt sted for ca. 10.000 år siden ved den sidste istids afslutning.

Beregningerne viser også, at Indlandsisens randzone stadig ikke har tilpasset sig det nuværende, relativt varme klima, der afløste den såkaldte lille istid, en kold periode af flere hundrede års varighed, der endte i slutningen af 1800-tallet.
For Indlandsisen som helhed tyder de seneste beregninger dog på, at der kun har været beskedne ændringer af den samlede masse i de seneste 200 år, og at fremtidige masseændringer forårsaget af fortidens klimaændringer også vil være beskedne.

Med udgangspunkt i en sandsynlig, fremtidig klimaudvikling forudsiger modellerne således, at Indlandsisen om 100 år vil have bidraget til den globale havstigning med 10 cm i forhold til nu. Men resultaterne af beregningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed, fordi der stadig er vigtige områder af iskappernes dynamik og klimahistorie, vi ikke forstår.

Indhold 3/00

Foto: Henrik Højmark Thomsen

Kontakt: ,
Dansk Center for Telemåling, DTU,
tlf. 45 25 38 38,
nr@emi.dtu.dk

Se:
Masser af is

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre