Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !


Miljøgifte i Arktis:

Grønlændernes sundhed på spil

Miljømedicinsk undersøgelse viser, at fangerne i Østgrønland har meget store koncentrationer af giftstoffet PCB i blodet. Giften stammer fra sæler og andre havdyr, der er forurenet af store mængder miljøgifte fra den industrialiserede verden. Forskerne advarer især mod faren for fosterskader og anbefaler en forebyggende kostvejledning.

Af

Historien er fortalt før. Om miljøgiftene, som med vinde og havstrømme føres fra de industrielle centre til den arktiske verden. Om giftstoffernes vandring op igennem fødekæden: fra plankton over fisk til sæler og isbjørne. Og om de stærkt forurenede isbjørne, hvor tegn på hermafroditisme har fået forskerne til at frygte, at miljøgiftene skal ramme bjørnenes forplantningsevne.

Nu er turen med ubønhørlig logik kommet til øverste led i fødekæden: menneskene i de grønlandske fangersamfund, hvor de forurenede havpattedyr er en væsentlig del af den daglige kost.

Grund til bekymring
En endnu upubliceret undersøgelse af 15 fangere i Scoresbysund-området i Østgrønland viser, at 60% har så store koncentrationer af PCB i blodet, at det iflg. canadiske grænseværdier er nødvendigt at gribe ind, og at næsten alle bærer rundt på så store mængder forurenende stoffer, at det giver grund til bekymring.

Undersøgelsen blev sat i gang i 1997, efter at en omfattende rapport fra miljøprogrammet AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) havde vist, at havpattedyrene i Østgrønland havde markant flere svært nedbrydelige, organiske miljøgifte end i det øvrige Grønland.

Forskerne fra Institut for miljø- og arbejdsmedicin på Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen, ser med stor alvor på resultaterne, selvom der ikke er nogen umiddelbar sundhedsfare for de 15 fangere:

- Grænseværdierne har indbygget en sikkerhedsmargin, så man kan nå at gribe ind, før det er for sent, siger forskningsleder Jens C. Hansen. Men vi ved f. eks. ikke, om der er tale om en stigende tendens, og hvis det er tilfældet, kan vi hurtigt nå op på giftkoncentrationer, som kan true sundheden.

- Der kan også være skjulte effekter på celleniveau, som vi ikke fanger i en klinisk undersøgelse. Vi ved fra andre undersøgelser, at miljøgiftene kan svække immunforsvaret og nedsætte forplantningsevnen.

Trussel mod det ufødte liv
Forureningen er især en trussel mod det ufødte liv, fordi stofferne under svangerskabet med blodet overføres fra moderens fedtdepoter til fostret. En høj, men ufarlig koncentration af miljøgifte hos et voksent menneske bliver en ekstrem voldsom belastning for et foster, som er utrolig sårbart over for ydre påvirkninger, mens det udvikler organer, og celletyper modnes og specialiseres.

- Vi har miljøgiftene mistænkt for, at de kan gribe forstyrrende ind i organ- og kønsudvikling, og at de kan påvirke børns hjerneudvikling med senere indlærings- og adfærdsproblemer til følge, siger Jens C. Hansen. Derfor har vi, siden AMAP-undersøgelserne gik i gang i 1994, først og fremmest koncentreret os om giftstoffernes fosterbelastning, og en undersøgelse i Disko Bugt-området har vist, at gravide har bekymrende høje koncentrationer af miljøgifte i kroppen.

I lyset af de nyeste resultater er forskerne i forbindelse med AMAP's 2. fase nu gået i gang med at undersøge en større gruppe gravide i Scoresbysund og Ammassalik i Østgrønland samt i Nuuk og Ilulissat i Disko-området. I år 2000 følger efter planerne en undersøgelse af 100 mænd og 100 kvinder i Østgrønland.

Rygere mere udsat
I de kommende undersøgelser vil forskerne holde et særlig vågent øje med deltagernes ryge- og kostvaner.

Bente Deutch fra Institut for miljø- og arbejdsmedicin fandt under en minutiøs gennemgang af det statistiske materiale ud af, at rygere har en højere koncentration af PCB i blodet end ikke-rygere.

- Forklaringen kan være, at rygningen hæmmer kroppens naturlige evne til at nedbryde de organiske stoffer, siger Bente Deutch. Vi håber på, at de nye undersøgelser kan verificere vores teori, og at det ikke blot er en statistisk finurlighed, som spiller os et puds.

Det arktiske dilemma
Talmaterialet bag undersøgelsen er ikke stort, men Jens C. Hansen mener, at det er tilstrækkeligt til at begynde at tænke i forebyggende baner:

- Vi står i det, som er blevet kaldt det arktiske dilemma, at den traditionelle kost i bund og grund er sund, men at forureningen sætter sundheden på spil. Jeg mener ikke, at løsningen er, at grønlænderne holder op med at spise den traditionelle kost. Det kan føre til en fuldkommen ukontrolleret udvikling i landet hen imod en fast-food kultur, som heller ikke er sund.

I stedet foreslår Jens C. Hansen, at politikerne laver en bevidst kultur- og fødevarepolitik, som på længere sigt kan ændre det traditionelle kostmønster.

Der er brug for en aktiv kostvejledning, som giver et mere nuanceret syn på den traditionelle, grønlandske kost. Hvis man vil undgå miljøgiftene, er det vigtigt at spise mindre fedt og f.eks. spise mere fisk, som er længere nede i fødekæden.

En kostvejledning må især rette sig mod piger og unge kvinder, fordi det kan reducere miljøgiftenes fosterbelastning.

orskerne har nu spillet bolden over til politikerne og til det grønlandske ernæringsråd, som i 1998 blev nedsat i kølvandet på AMAP-rapportens dokumentation af den udbredte forurening med miljøgifte. Foreløbig har Ernæringsrådet i et brev til landsstyremedlem Alfred Jakobsen opfordret til at nedsætte en ekspertgruppe, som skal kulegrave det arktiske dilemma og komme med anbefalinger til en handlingsplan.

Indhold 3/99

Fotos: Charlotte Haslund Christensen

Links:

Fødekædens tabere

En hermafrodit i Scoresbysund

AMAP

Kontakt:


Institut for miljø og arbejdsmedicin ved Århus Universitet
tlf. 89 42 61 60,

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre