Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !


En gletscher går amok

En stor gletschertunge er på kun fire år galopperet ti kilometer ned gennem en dal. Smeltevand fyldt med sedimenter og kolde vinde fra isen kvæler livet i dalen. Forskerne mener, at et koldere klima kan være årsag til dramaet.

Af

Det buldrer og brager uhyggeligt blandt de stejle fjelde på Disko-øen i Vestgrønland. Det er larmen fra tonstunge isklodser, der vælter ud af en stor gabende gletscherport i en strøm af mørkebrunt, grumset smeltevand.

En op til 350 m tyk gletscher er gået amok. Som en gigantisk bulldozer har den skubbet sig vej ned gennem en floddal med rekordfart. Alt har måttet vige. Selv den frosne dalbund, som gletscheren har pløjet op foran sig i en 30 m høj morænevold af sten, grus og sand.

Dramaet udspiller sig i en dal i bunden af Disko Fjord på den centrale del af øen, hvor den galopperende gletscher blev fundet af de to lektorer Ole Humlum og Niels Nielsen og deres studerende fra Geografisk Institut på Københavns Universitet under et hovedfagskursus i juli måned.

Dramaet i ødemarken
Den en kilometer brede gletschertunge har på kun fire år bevæget sig over 10 km ned gennem en floddal, hvor geograferne kunne nyde det imponerende syn af den 50-70 m lodrette gletscherfront. Satellitbilleder viser, at den voldsomme bevægelse startede i efteråret og vinteren 1995-1996. På kun otte måneder rykkede gletscherfronten omkring otte km frem, og den nåede i starten en tophastighed på måske op til 100 m om dagen.

- Gletscherfremstødets størrelse er efter min mening absolut i verdensklasse, og vi anede intet om det i forvejen, siger Ole Humlum. Han gætter på, at fremstødet er tæt på at være slut, og at isen i de kommende årtier vil smelte langsomt bort.

Gletscheren dræner is fra iskappen Sermersuaq, der dækker store dele af de over 1000 m høje fjeldplateauer på det centrale Disko. Ole Humlum skønner, at der er flyttet over 2 km3 is fra det høje isplateau ned i dalen, hvilket svarer til en vandmængde på omkring fem gange Danmarks totale, private vandforbrug på et år.

Bevægelsen af isen fra de høje, kolde områder til den lave varme dal har sat gang i smeltningen. Smeltevand fyldt med sedimenter strømmer ud af gletscheren fra en stor gabende gletscherport og river undervejs tonstunge isklodser med sig fra gletscherens indre. Et skøn siger, at der hvert sekund strømmer op til 150.000 l vand ud af gletscheren.

Slam og kolde vinde kvæler livet
Den store smeltning og gletscherens hurtige bevægelse fører usædvanligt store mængder sedimenter med sig, som aflejres på smeltevandssletten foran gletscheren.

Her har geograferne fundet friske og faststående planter dækket af 30-50 cm tykke lag af helt nye sedimenter. I Diskofjorden uden for dalen sejler man i fersk muddervand i et område 10-15 km fra flodslettens udmunding i fjorden, og tidligere prøvetagninger i fjordbunden viser, at den årlige aflejringsrate i fjorden er vokset med en faktor 100 i forbindelse med gletscherfremstødet. Niels Nielsen har sammen med canadiske forskere foretaget seismiske undersøgelser og boret i fjordbunden i 1995 og 1997 uden at kende til den løbske gletscher. Niels Nielsen mener, at der nu er en fantastisk chance for at undersøge, hvad denne hændelse betyder for sedimentationen i fjorden.

- En dokumentation af, hvor meget der aflejres, og hvordan lagene ser ud fra et sådant fremstød, kan give os nøglen til bedre at kunne tolke de dybere lag i borekernerne, siger han.

Iagttagelserne på Disko har vendt op og ned på forskernes forestillinger.
- Det er værd at bemærke, at de fleste klimamodeller forudsiger store mængder smeltevand og en stor sedimenttransport, når gletschere smelter tilbage. Men her ser vi det samme ske under et gletscherfremstød, siger Ole Humlum.

Det ser også ud til, at gletscherfremstødet har ændret sommerklimaet i dalen. Geograferne har fundet pilekrat, der delvist er døde, og kun skud tæt ved jorden ser ud til fortsat at klare sig.
- Vi formoder, at det er de kolde faldvinde fra gletscheren, der påvirker vegetationen, og jeg kan også godt forestille mig, at en række insekter, der sætte meget strenge krav til sommerklimaet, ligeledes kan være kommet i vanskeligheder, siger Ole Humlum.

Hvad var det dog der skete
Galopperende gletschere er kendt fra mange dele af verden, og glaciologerne bruger det engelske fagudtryk surging glaciers om fænomenet. Selv om gletschere af denne type har været studeret i mange år, så kan man endnu ikke entydigt forklare, hvorfor de pludselig bevæger sig så hurtigt. Der er dog enighed om, at det skyldes ændringer ved bunden af gletscheren, og at de store hastigheder skyldes, at gletscheren pludselig glider hurtigt og ubesværet af sted på sit underlag.

Årsagen til det voldsomme gletscherfremstød på Disko er endnu ukendt, men Ole Humlum har gjort sig sine tanker.

- Det er nærliggende at se gletscherfremstødet i lyset af den markante afkøling, som store dele af Grønland har oplevet siden 1930, siger han og forklarer, at gletscheren siden århundredeskiftet er smeltet tilbage og blevet meget tyndere.

Han mener, at det måske har gjort det muligt for vinterkulden at trænge ned gennem isen og fryse den tynde gletschertunge fast til underlaget og skabe en slags frossen prop. Og han forestiller sig, at de seneste års afkøling har givet så meget snefald, at gletscheren igen er blevet så tyk, at den frosne prop er forsvundet. Herved har de opbyggede ismasser fået frit løb ned i dalen.

Ole Humlum understreger dog, at det kun er en hypotese, men fortæller, at han allerede under en helikopterflyvning over gletscheren i 1985 kunne se, at de højereliggende dele af gletscheren var blevet meget tykkere end tidligere.

Det er ikke første gang, at galopperende gletschere er blevet observeret i Grønland. Forskere fra Danmark og Grønlands Geologiske Unders¿gelse (GEUS) har ud fra flyfoto dokumenteret, at flere gletschere tidligere har vist samme adfærd. En stor del af disse gletschere ligger på Disko. Men det er første gang, at det har været muligt at besøge en galopperende gletscher, mens dramaet foregår.

Unikke muligheder for forskning
Ole Humlum mener, at der ligger en helt oplagt mulighed for en bred dansk forskningsopgave i dalen på Disko med deltagelse af geografer, geologer og biologer.

- Det allerbedste havde naturligvis været, om vi havde kørt alt og alle i stilling i 1995, men da dette ikke skete, må det næstbedste være straks at indlede en undersøgelse, siger han.
Det er vigtigt at få undersøgt og dokumenteret, hvad der sker, når naturen pludselig går amok. Måske har disse sjældne, men voldsomme begivenheder en langt større indflydelse på, hvordan landskaber dannes og sedimenter aflejres, end vi normalt tror.

Iagttagelser i juli 1999 tyder på, at et lignende voldsomt fremstød kan være umiddelbart forestående for mindst Zõn af de øvrige gletschere i området.
 



 

Indhold 3/99



Foto: Niels Nielsen


Foto: Ole Humlum

Kontakt:

Geografisk Institut, KU
Tlf. 35 32 25 08

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre