Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !
Nessie på Kilen

Det sker, at et rutinepræget, geologisk feltarbejde bliver forstyrret af et helt uventet og spændende fund. Det oplevede geologistuderende Rikke Bruhn i sommer, da hun pludselig stødte på luffen fra en svaneøgle, også kendt som Loch Ness-uhyrets forfader.

Af Poul-Erik Philbert
Hvem vil ikke gerne med på en geologisk ekspedition til Kilen i Nordgrønland, som skal lede efter spor efter Mjølnir-meteoritten, som faldt i Barentshavet for 140 mio. år siden? Men det kan være både koldt, vådt og ensformigt at måle sedimentlag op med en tommestok og tage prøver, masser af prøver, som skal lægges i plasticposer og sendes hjem til analyse i laboratorierne i København. Når man samtidig lige har klamret sig til indersiden af teltet i tre dage i en uvenlig, nordgrønlandsk sommersnestorm, så er det en åbenbaring, når blikket pludselig stopper ved noget, og man bøjer sig ned og ser, at det er en forstening af et sæt perfekt ordnede knogler.

En øgle i skiferlagene
Forsteningen viste sig at være en meget velbevaret, 80 cm lang luffe fra en plesiosaur - populært kaldet en svaneøgle - sandsynligvis 140 mio. år gammel. At dømme efter luffen kan der meget vel gemme sig resten af en op til 8 m lang øgle længere inde i skiferlagene.
Fundet blev gjort af den 25-årige geologistuderende Rikke Bruhn, som var på sin første felttur i Nordgrønland:
- Vi havde netop aftenen før talt om, at der kunne være øgleforsteninger i området, som geologisk ligner Svalbard, hvor der er gravet flere svaneøgler ud, siger Rikke Bruhn. Men der er meget langt mellem kæmpeøglerne, så når man dagen efter går ud og nærmest snubler over et 140 mio. år gammelt krybdyr fra juratiden, så er det selvfølgelig en dødspændende oplevelse!
Det lykkedes at grave luffen nogenlunde fri, og geologerne har bragt fragmenter af den med hjem. Men på grund af permafrosten og manglen på udstyr kunne de ikke komme ind til kroppen.

Tung, men hurtig
En svaneøgle er et forhistorisk havkrybdyr beslægtet med dinosaurerne. Man kan sikkert få en fantasifuld forsker til at sige, at hvis Loch Ness-uhyret nogensinde går i nettet, vil den højst sandsynligt ligne en svaneøgle. Hvis det er den langhalsede svaneøgle, som ligger gemt på Kilen, vil den have en 5 meter, smukt buet hals, en kort krop på et par meter og en stumpet hale.
Den har boltret sig i havet ud for det nuværende Kilen, men har også taget afstikkere ind i floder og sumpområder langs kysten. Med sin lidt plumpe krop har den ikke været nogen gudbenådet svømmer, men har bevæget sig rundt i vandoverfladen i et adstadigt tempo ved hjælp af sine fire luffer, for undtagelsesvis - på pingvinagtig vis - at dykke ned i vandet.
Den har taget for sig af havets frugter, og hvad den ikke har haft i svømmeteknik, har den haft i den lange, meget bevægelige, svanelignende hals. Med lynhurtige hug har den slået ned på fisk og blæksprutter, og et større bytte er blevet flået i stykker med et spidst og veludstyret tandsæt på en måde, som minder om den, krokodillen bruger i dag.
Mæt af dage er den dalet til havets bund i et iltfattigt område, hvor den har ligget beskyttet mod yderligere biologisk nedbrydning. Det velbevarede skelet er år for år blevet dækket af aflejringer og er først nu 140 millioner år senere igen eroderet frem i skiferlagene på Kilen.

En kostbar affære
Forsteninger af svaneøgler er ikke noget særsyn. Men viser det sig at være et velbevaret, helt svaneøgleskelet, som gemmer sig på Kilen, er det et meget bemærkelsesværdigt fund, ikke mindst i Grønland, hvor der hidtil kun er fundet nogle ryghvirvler, tænder og ribben.
Alligevel er det ikke sikkert, svaneøglen nogensinde vil blive gravet fri. Den ligger i et svært tilgængeligt område og i noget besværligt materiale, så det kan blive en kostbar affære. Kun hvis et museum virkelig satser på at få den grønlandske svaneøgle udstillet og skaffer sig midler fra fonde og legater, kan det blive realistisk.
Så måske vil svaneøglen på Kilen, ligesom Nessie, kun have pirret nysgerrigheden for en kort bemærkning for derefter igen at glide tilbage i glemslens m“rke.
Indhold 3/98

Et forandret område

Den forstenede svaneøgle har levet i havet ud for Kilen, som for 140 mio. år siden geografisk lå placeret, hvor Nordafrika ligger i dag. I juratiden eksisterede Nordatlanten ikke endnu, og Grønland og Skandinavien hang sammen. Svalbard lå lige stik nord for Nordgrønland og er i virkeligheden geologisk set en bid af Grønland, der blev løsrevet i åbningen af Norske- og Grønlandshavet.

Mjølnir-ekspeditionen
Mjølnir-ekspeditionen har til formål at spore afsætninger fra den meteor, der faldt i Barentshavet på overgangen mellem jura og kridt (omkring 140 mio. år siden) og sammenligne aflejringer fra Nordgrønland og Svalbard fra samme periode. Ekspeditionsdeltagerne har i sommer samlet materialer sammen, men først de geokemiske laboratorieanalyser vil vise, om det er muligt at spore Mjølnir-meteorittens nedslag. Ekspeditionen er ledet af geologerne Eckart Håkansson fra Københavns Universitet og Henning Dypvik fra Oslo Universitet og er finansieret af Saga Petroleum, Norsk Hydro og Carlsbergfondet.

Foto: Rikke Bruhn

Efter stormen
Holdet bag Mjølner-ekspeditionen fanget med selvudløser foran teltet på en solbeskinnet dag på Kilen. Det er fra venstre til højre Claus Heinberg, RUC, Rikke Bruhn, Geologisk Institut, KU, Eckart Håhansson, Geologisk Institut, KU, og Henning Dypvik, Oslo Universitet.

Kontaktperson
Rikke Bruhn, Geologisk Institut, KU,
tlf.: 3535 7564

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre