Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Lille sten vælter Verdensbilledet

Fundet af bjergarten eklogit i Nordøstgrønland har skabt uorden i den geologiske opfattelse af, hvordan kontinenternes sammenstød for 400 millioner år siden fandt sted.

Af Gabrielle Stockmann
I 1990 stødte den amerikanske geolog Jane Gilotti under et feltarbejde i Nordøstgrønland første gang på eklogit, en dekorativ, rød-grøn bjergart, som er dannet dybt nede i jordskorpen under meget høje tryk. Siden har hun arbejdet intenst på at bestemme omfanget af eklogit og forklare, hvorfor og hvordan det mod alle odds findes i Nordøstgrønland. Med sine fund har hun nemlig samtidig udfordret den klassiske teori om, hvad der sker, når kontinenter kolliderer.

I strid med teorierne
Da Grønland og Skandinavien kolliderede for ca. 400 millioner år siden, blev den kaledoniske bjergkæde skabt (se Polarfronten 3/01). Med udgangspunkt i den klassiske kollisionsteori har forskerne hidtil ment, at Grønland under sammenstødet blev presset ind over Norge, hvorved Norge blev tvunget ned i de 60 kilometers dybde, hvor eklogit dannes. Kun ud fra denne model har man kunnet forklare, at der er meget store eklogitforekomster i Norge og ingen i Grønland.

Under Atlanterhavets dannelse for ca. 60 millioner år siden blev Norge og Grønland igen skilt fra hinanden, og på grund af dynamiske bevægelser i jordskorpen har eklogitten bevæget sig op fra dybet, så den i dag er synlig ved Jordens overflade.
Men ingen havde forventet, at den skulle findes i Grønland, for det passede ikke ind i det geologiske verdensbillede.

Heller ikke Jane Gilotti var på udkig efter eklogit, da hun i 1990 assisterede GEUS i kortlægningen af Nordøstgrønland. Tilfældet ville blot, at hun netop havde besøgt de norske eklogitter og derfor var ret sikker i sin sag, da hun stødte på den farverige bjergart i Nordøstgrønland. Også selvom det var i strid med de gældende teorier, og hun i første omgang blev mødt med skepsis blandt kollegaerne.

Nye modeller med forviklinger
Nu her 12 år senere har Jane fundet ud af, at eklogit-området faktisk er 100 x 400 kilometer stort, og at bjergarten er af samme alder som den norske. Fremtidens arbejde består nu i at forklare de komplicerede processer i jordskorpen, der førte til, at der på samme tid kunne dannes eklogitter i Norge og Grønland.

Jane Gilotti opererer med en symmetrisk model, hvor kontinenter støder sammen i en frontal kollision i stedet for at glide hen over hinanden. Modellen understøtter, at den kaledoniske bjergkæde i Norge og Grønland nærmest er spejlbilleder af hinanden. Men nye fund på en lille ø i Jøkelbugten i Nordøstgrønland komplicerer dog tingene yderligere. Her viser spor efter kvartsmineralet coesit, at eklogitterne har været udsat for usædvanligt høje tryk svarende til 120 kilometers dybde i jordskorpen. For coesit dannes kun, hvor trykket er enormt, fx. i forbindelse med meteornedslag eller i bjergarter fra ekstreme dybder, hvor det ofte findes i selskab med diamanter.

En bedre tidsbestemmelse af de forskellige faser under kollisionen er ifølge Janes vurdering første skridt til at forstå, hvordan både Grønland og Norge nåede de hidtil uanede dybder. Om denne kollision var helt unik, eller om forskerne står over for en gennemgribende revision af, hvad der sker i forbindelse med kontinentkollisioner, tør ingen indtil videre udtale sig om.

Indhold 2/02


Foto: Synnøve Elvevold

Jane Gilotti

 

Farverig eklogit med grøn omphacit, røde granater og blå kyanit.


Forsvundne prøver
I virkeligheden er det en historisk forvikling, der gør, at tilstedeværelsen af eklogitter i Grønland ikke blev beskrevet tidligere. Allerede på Louise Boyds ekspedition til Nordøstgrønland i 1937 registrerede den unge studerende Finn Bronner fund af eklogit. Han fik dog aldrig lejlighed til at bevise sin påstand hjemme i laboratoriet, for stenprøverne forsvandt af ukendte årsager, og Finn Bronners opdagelse blev stående som et notat, ingen tog notits af.

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre