DPC Home
 

Gift i blodet

Østgrønlænderne har uacceptabelt høje koncentrationer af miljøgifte i blodet, konkluderer miljømedicinsk undersøgelse. Der er ikke nogen akut sundhedsfare, men risiko for cancer, fosterskader og svækket immunforsvar engang i fremtiden får forskerne til at slå alarm.

Af Poul-Erik Philbert

Umiddelbart lyder det ikke sandsynligt, at beboerne i de to grønlandske østkystbyer, Ammassalik og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), skulle være ofre for den industrielle forurening. De ligger ensomt i en uberørt natur langt fra de kendte forureningskilder. Men mistanken om, at østgrønlænderne har store koncentrationer af sværtnedbrydelige miljøgifte i blodet, blev vakt i 1998 efter en mindre pilotundersøgelse.

Nu er det så blevet bekræftet af en statistisk sikker og detaljeret undersøgelse af 50 mænd og 50 kvinder i Ittoqqortoormiit. Bag undersøgelsen, som er finansieret af Dancea, står det nyetablerede Center for Arktisk Miljømedicin ved Aarhus Universitet i samarbejde med Lægeklinikken i Nuuk.


For meget

Undersøgelsen viser, at næsten alle har så store koncentrationer af miljøgifte i blodet, at det giver anledning til bekymring, og at alle kvinderne overskrider bekymringsgrænsen for gravide. Lige omkring halvdelen af alle overskrider desuden den grænse, der er sat for, hvornår der skal gribes aktivt ind (se tabel).

Der er ganske vist ikke tale om grønlandske grænseværdier. De findes nemlig ikke. I stedet har forskerne brugt et sæt canadiske grænseværdier for, hvor store koncentrationer af PCB, pesticider og andre svært nedbrydelige forureningsstoffer, blodet må indeholde, før alarmklokkerne bør ringe.

Med et udsnit på omkring 20% af befolkningen i Ittoqqortoormiit og en besvarelsesprocent på næsten 100 har forskerne nu fået fast grund under fødderne. Miljømedicineren Jens C. Hansen fra Center for Arktisk Miljømedicin ved Aarhus Universitet siger:

- Der er ganske vist ikke tale om nogen akut forgiftningsfare, men på længere sigt er det ikke acceptabelt med så høje koncentrationer af miljøgifte i blodet. Det er giftstoffer, som kan være kræftfremkaldende og påvirke både fosterudvikling og immunforsvar, så vi kan simpelthen ikke bare se til. Vi må gøre noget alvorligt for at få belastningen bragt ned.

Fare for kræft på længere sigt

Foreløbig er miljømedicinerne i gang med komplicerede og tidskrævende analyser af blodprøverne for at se, om de f.eks. kan finde biokemiske ændringer, som kan sættes i forbindelse med forureningen.

- Vi leder bl.a. efter tegn på, om miljøgiftene er i gang med påvirke hormonbalancen, siger Jens C. Hansen. Ændringer i hormonsammensætningen kan gribe ind i befolkningens reproduktionsevne, og vi ved også, at hvis f.eks. koncentrationen af PCB går dramatisk op, kan det sætte gang i de processer, som fører til hormonrelaterede kræftformer som brystkræft og prostata- og testikelkræft.

Jens C. Hansen håber, at undersøgelserne er færdige i løbet af året, og at man herefter kan udtale sig mere sikkert om forureningens langsigtede konsekvenser for sundhedstilstanden.

Usikkerhed om kilden

Baggrunden for projektet i Itttoqqortoormiit er, at undersøgelser under det store miljøprogram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) i løbet af 90erne har fundet store koncentrationer af miljøgifte i havpattedyr, som er en vigtig del af den traditionelle, grønlandske kost. Især sæler og isbjørne i Østgrønland indeholder store mængder PCB, og den efterfølgende pilotundersøgelse i 1998 viste da heller ikke overraskende, at befolkningen i Ittoqqortoormiit er udsat for en ekstremt høj belastning af miljøgifte.

Forskerne mener stadig, at forureningen stammer fra kosten, men er dog begyndt at ryste lidt på hånden, efter at Henning Sloth Pedersen fra Lægeklinikken i Nuuk har været i Østgrønland for at indsamle blodprøver. Sloth Pedersens indtryk er nemlig, at befolkningen i Ittoqqortoormiit ikke spiser så meget traditionel kost, som mange andre steder i Grønland.

- Hvis befolkningen i Ittoqqortoormiit alligevel har høje koncentrationer af miljøgifte, så kan forklaringen være, at sælerne og isbjørnene i området er meget mere forurenede end andre steder i Grønland, siger Jens C. Hansen. Vi arbejder også med den teori, at østgrønlændere spiser flere sommersæler, som er magre og derfor har en større giftkoncentration i fedtlaget.

På Center for Arktisk Miljømedicin håber man at få mere styr på, hvorfra miljøgiftene stammer, når man har bearbejdet de spørgeskemaer om bl.a. kostvaner, som Henning Sloth Pedersen fik udfyldt i Ittoqqortoormiit i forbindelse med blodprøvetagningen. Også analyseresultaterne fra biologiske projekter, som i løbet af 90erne har undersøgt fangstdyrenes indhold af miljøgifte, kan sandsynligvis være med til at forklare, hvordan forureningen af menneskene har fået et så alvorligt omfang.

Undersøgelse af nyfødte

Jens C. Hansen understreger, at der ikke er nogen akut risiko for sundheden i Østgrønland. Det er over den næste generation, de alvorlige følger kan vise sig.
- Vi skal ikke fare ud med bål og brand. Først skal vi have problemet undersøgt godt og grundigt. Men når det er gjort, er det til gengæld vigtigt, at vi giver Hjemmestyret en grundig rådgivning om, hvad der skal gøres for at forebygge sundhedsskader på længere sigt.

Allerede nu har Center for Arktisk Miljømedicin dog tilbudt Ittoqqortoormiit kommune rutinemæssigt at analysere prøver fra alle nyfødte. Ikke fordi man umiddelbart forventer at finde misdannelser forårsaget af miljøgifte. Men skulle en kvinde i Ittoqqortoormiit føde et misdannet barn, vil mistanken hurtigt opstå. I den situation vil en langsigtet overvågning af nyfødte gøre det muligt for forskerne hurtigt af slå fast, om der er tale om en naturlig afvigelse, eller om miljøgiftene kan være synderne.

Desuden er en undersøgelse af 50 mænd og 50 kvinder i Ammassalik på trapperne.



 


Foto: Birger Sandell

Se statistik:
Så mange overskrider grænseværdierne for miljøgifte i Ittoqqortoormiit (i %)

Se pressemeddelelse

Svært nedbrydelige
Den grønlandske fødekæde fra plankton til mennesket er invaderet af svært nedbrydelige, organiske miljøgifte, som f.eks. PCB og DDT, der stammer fra produktionen i den industrialiserede verden og med vind og havstrømme bliver ført til de arktiske områder.
Allerede i 1970erne begyndte politikerne at indføre forbud mod giftene, men i dag - 30 år senere - slippes stadig store mængder af de organiske miljøgifte ud. Den seneste traktat mod de sundhedsfarlige giftstoffer blev underskrevet af 120 lande i Stockholm i slutningen af maj i år. Traktaten træder dog først i kraft, når 50 af de underskrivende lande har ratificeret den. Det ventes at tage tre år.

Kontakt:
Jens C. Hansen
Center for Arktisk Miljømedicin
tlf. 89 42 61 60

Links:

AMAP - Arctic Monitoring and Assessment Programme

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100