DPC Home
 

Galoppen fortsætter

Den galopperende gletscher på Disko, som vi omtalte i Polarfronten 3/99, har vakt stor interesse både her i landet og internationalt. En tværfagligt sammensat gruppe på 12 forskere fra Danmark, England og Canada tager derfor i juli måned til Disko for nøjere at undersøge selve gletscheren og det ændrede miljø på flod-sletten og i fjorden foran gletscheren.

Gletscheren på Disko har bevæget sig 10 km på mindre end fire år, og forskerne har beregnet, at den har været oppe på en tophastighed på 100 m om dagen. Den er omkring 1,25 km bred og når på det tykkeste sted op på 300 m. Indtil nu har gletscheren flyttet godt og vel 4 km3 is og udspyer om sommeren hvert sekund 150 000 l grågrumset smeltevand.

Det exceptionelle ved den galopperende gletscher på Disko er, at forskerne har fanget den, mens den stadig er aktiv. Der vil blandt andet blive etableret en overvågning af gletscheren vha. et digitalt kamera og klimastation, og forskerholdet vil måle vandføring og sedimenttrans-port i floderne foran gletscheren og sedimentationshastighed i fjorden neden for gletscheren. Sommerens aktivitet er finansieret af Carlsbergfonden.

Fænomenet med galopperende gletschere er ikke ukendt i Grønland og er også set i langt større målestok end på Disko. Vi bringer et billede, som er taget i 1994 under fotoflyvninger foretaget af geologer fra Dansk Lithosfærecenter (DLC) i lavaområderne på Blosseville Kysten i det centrale Østgrønland, og det viser et område, hvor en kæmpestor gletscher på få år har transporteret 19 km3 is.

Under stereofotografering af dalsiderne langs flere grene af den store Sortebræ-gletscher fik geologerne øje på en voldsomt forrevet og takket gletscheroverflade. Mange dalsider havde desuden spor, som viste, at gletscherens overflade indtil fornyelig havde stået betydeligt højere.

Billedet er fra en af Sortebræs indre grene. Nederst ser man gletscherens forrevne overflade, og over denne ser man et bånd på dalsiden med mørke og brogede pletter, som er smeltende rester af gletscheris, der er blevet hængende på dalsiden. Båndets overkant, som er 120 m over den nuværende gletscheroverflade, viser, hvor højt den oprindelige gletscher stod.

Ved hjælp af DLCs stereobilleder fra mange dalsider og Geodætisk Instituts lodbilleder fra området har ph.d.-studerende Hester Jiskoot fra University of Leeds beregnet, at gletscherens sidste galoppade, som må have fundet sted i årene 1992-1995, har flyttet is fra Sortebræs øvre dele til de nedre. Det meste af isen er herfra forsvundet ud i Atlanterhavet som isbjerge.

 

Indhold 2/00

 

Foto:
Dansk Lithosfærecenter

Kontakt: ,
tlf. 3532 2518

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100

 

The path to this document is:  
Updated May 2, 2002
Home