DPC Home
 

Unge ogmedier i Grønlan:

På plads foran skærmen

Grønlandske børn og unge har kastet sig over tv og video og foretrækker som unge overalt i verden fiktion, serier og film. Det viser en omfattende undersøgelse af grønlandske børn og unges medievaner. Men et lille sprogområde som det grønlandske giver nogle begrænsninger, og forskerne bag undersøgelsen efterlyser flere grønlandske tv-programmer og flere udfoldelsesmuligheder i fritiden.

Af Poul-Erik Philbert

- Ich bin polizei, lød den larmende velkomsthilsen fra to smådrenge, da Jette Rygaard og Birgit Kleist Petersen på en interviewtur ankom til Ittoqqortoormiit. Den lille østgrønlandske by med 4-500 indbyggere bliver normalt ikke overrendt af tyske turister, og det gik hurtigt op for de to medieforskere, at knægtene havde fundet deres inspiration på den tyske fjernsynskanal RTL, som indbyggerne på østkysten henter ned via parabol.

Undersøgelserne af børn og unges medievaner i Grønland har vist, at amerikanske serier og dansksprogede programmer udgør en helt afgørende del af de 12-19 åriges daglige tv-menu. De unge i Grønland er som unge overalt i verden vilde med fiktion og fortalte historier i tv og på video. Og når de ikke kan få det på deres eget sprog, så tager de det bedste af det ringeste - også når det er en tysksproget version af en amerikansk film.

Meget tid foran skærmen

Jette Rygaard og Birgit Kleist Pedersen har siden 1996 med base på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, forsket i de unges medievaner i Grønland. Foreløbig har en omfattende spørgeskemaundersøgelse og en 3 måneders interviewrejse til fem grønlandske byer forsynet dem med et stort materiale, som giver et godt signalement af de unge grønlænderes medievaner.

Undersøgelserne viser bl.a., at børn og unge i Grønland har en alsidig adgang til tv, video og computere, og at tiden foran skærmene tager en stor bid af deres fritid. De zapper rundt mellem programmerne og bruger ofte flere medier på samme tid i jagten på deres foretrukne adspredelse: fiktion, serier og film. Eller sagt med andre ord: de opfører sig til forveksling som unge i Danmark, velsagtens som unge overalt i verden.

- Men der er forskelle, siger Jette Rygaard. Den mest afgørende hænger sammen med, at Grønland er et meget lille sprogområde, hvor der mangler ressourcer til f.eks. at producere programmer for unge. Så medieudbuddet, der fejer ind over Grønland, er hovedsageligt fremmed i sit sprog og i sin kultur for de grønlandske unge. De mangler grønlandsksproget tv, som har rod i deres eget liv, og som er genkendeligt.

Alligevel spiller video og fjernsyn en enormt stor rolle som underholdning i det grønlandske samfund. De grønlandske unge ser ikke meget mere fjernsyn end unge i Danmark, men tilbringer 2-3 gange så meget tid foran videoen.

- Det store forbrug af videofilm er ikke et udtryk for, at unge i Grønland samlet bruger mere tid på medier og underholdning end danske unge, men at de har langt færre fritidstilbud, siger Birgit Kleist Pedersen. Der er f.eks. kun tre biografer i hele Grønland, og den relativt lange vinter på 7-8 måneder trækker også i retning af et større indendørs fritidsforbrug. Og så er der meget få eller ofte slet ingen tilbud som cafeer, diskoteker og klubber for de unge.

I clinch med virkeligheden

Den lange interviewrejse rundt i Grønland bragte Jette Rygaard og Birgit Kleist Pedersen langt ind bag kulisserne i de unges liv og gav oplevelser, som selv nu tre år efter kalder entusiasmen frem i stemmerne:

- Når vi var færdige med at tale med de unge og slukkede båndoptageren, spurgte vi altid, om der ellers var noget, de ville tale med os om. Og det var for mange det forløsende signal til at gå i gang med at fortælle om deres liv og inderste tanker. Vi var ofte helt ødelagte, efter at have hørt på de unge piger og drenge, der fortalte om traumatiske oplevelser, som de oftest har måttet bearbejde alene uden hjælp fra voksne.

- Men heldigvis var der også mange velfungerende unge, der efter at have snakket fanden et øre af om deres mange gøremål lidt benovede udbrød: Orv, jeg vidste slet ikke, at jeg egentlig lavede så meget! Eller der var unge, der i ren fortælleglæde begyndte at indvie os i deres drømme og håb for fremtiden eller om et populært emne: spøgelseshistorier sande historier, forstås.

Jette Rygaard og Birgit Kleist Pedersen havde øjeblikke med de unge, der var både frygtelige og sjove, og de er enige om, at oplevelserne har givet deres medieprojekt en social dimension, som det ikke ville have fået, hvis de var blevet hjemme foran computeren.

For få tilbud

For Rygaard og Kleist Pedersen er de unges medievaner uløseligt forbundet med de samlede livsvilkår, og de mener ikke, at politikerne tager de unge tilstrækkeligt alvorligt:

- Politikerne taler sig ofte varme om, hvad man skal gøre for de unge, men i flere af de små byer i Grønland, er der ikke engang en klub, hvor de unge kan mødes og danse. Det mest almindelige tilbud er en hal eller en minihal, hvor der kan dyrkes sport. Et fremherskende tilbud til pigerne er ofte et kursus i skind- eller perlesyning. Men for en ung mand med orangefarvet hår og hang til Backstreet Boys eller en ung pige med piercing i næsen, der drømmer om den store verden, kan afstanden mellem drømme og virkelighed let synes uoverstigelig.

De to forskere er blevet meget positivt modtaget, hvor de er kommet, og mange både unge og ældre har bedt dem om at tale deres sag, når de kom tilbage til Nuuk. Og det gør de med glæde:

- Man må hele tiden regne med, at Grønland er et stort land med en lille befolkning, og at der ikke er så mange ressourcer. Men vi synes alligevel, man skal ofre noget mere på unge på alle fronter. Vores materiale viser, at de unge er videbegærlige og søgende, men slet ikke har de muligheder, som deres kammerater i andre lande har. Og da slet ikke i de små byer.

 

 

Indhold 2/00

 

Foto: Charlotte Haslund-Christensen

Jette Rygaard og Birgit Kleist Pedersens omfattende undersøgelse af børn og unges medievaner i Grønland tog sin start i 1996 med en pilotundersøgelse i Nuuk. Siden fulgte en landsdækkende undersøgelse i 1997, hvor der blev sendt spørgeskemaer ud til 691 unge i Upernavik, Sisimiut, Aasiaat, Qaqortoq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, svarende til 14% af alle unge i Grønland. Senere blev 100 unge fra spørgeskemaundersøgelsen i 1997 interviewet personligt. Man kan få et godt indtryk af de foreløbige resultater i publikationen Børn, unge og medier, udgivet af Nordicom under Nordisk Ministerråd.

For øjeblikket arbejder Jette Rygaard og Birgit Kleist Pedersen på deres ph.d.-afhandlinger om unges medievaner, og samtidig er de i gang med et nyt, treårigt projekt, hvor de vil grave et spadestik dybere og undersøge de unges holdninger til de konkrete programmer. Endelig er de grønlandske medieforskere netop gået ind i en fællesnordisk under-søgelse af børn og unges medievaner, som skal løbe af stablen i 2001, hvis det lykkes at skaffe de nødvendige forskningsmidler.


Kontakt:
, Ilisimatusarfik

Ilisimatusarfik

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100

 

The path to this document is:  
Updated May 2, 2002
Home