Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Klik her, hvis siden er underlig!

En udfordring til klimamodellerne

I forrige nummer refererede vi en engelsk undersøgelse, som viste en kraftig stigning i middeltemperaturerne i Antarktis. I dette nummer argumenterer en dansk forsker for, at temperaturerne ikke er steget, men stik imod klimamodellernes forudsigelser tværtimod er faldet de seneste ti år.

Af Ole Humlum
De polare regioner har en særlig status i diskussioner om globale klimaændringer. Dette skyldes polområdernes følsomhed for flere klimarelaterede forhold, eksempelvis koblingen mellem lufttemperatur og sne- og isdække på landjord og ocean, som kan forstærke en påbegyndt temperaturændring.

Et andet vigtigt forhold er den forstærkede effekt af drivhusgassen CO2 i polområderne. Et tegn på øget drivhuseffekt vil være stærk opvarmning i de polare områder, mindre opvarmning på mellembredderne og mindst opvarmning i ækvatoriale områder. Alle eksisterende klimamodeller forudsiger da også, at polområderne allerede nu er under markant opvarmning.

En usikker beregningsmetode
I en tidligere udgave af Polarfronten (nr. 4, 2001) beskrives en nutidig udvikling i Antarktis, der umiddelbart synes at støtte klimamodellerne. Omtalen bygger på en artikel i tidsskriftet Science (september 2001), hvor et forskerhold fra British Antarctic Survey argumenterer for, at middeltemperaturen i Antarktis er steget 1,2°C i tidsrummet 1959-1996. Denne stigning overgår langt den samtidige stigning i den globale middeltemperatur. Dette kan være en vigtig observation, og der er derfor grund til at se nøjere på grundlaget for analysen.

Fremgangsmåden i analysen er enkel: på grundlag af alle tilgængelige antarktiske, meteorologiske måleserier 1959-1996 beregnes en gennemsnitlig temperaturudvikling, der omregnes til en temperaturstigning over 100 år. I dette tilfælde en opvarmning på 1,2°C. Nye data fra 1997-2000 er ikke medtaget i beregningen.

Den anvendte beregningsmetode er overraskende nok udbredt inden for klimaforskningen, selvom alle er enige om, at den ikke fanger de kortsigtede klimaændringer. I dette tilfælde er det matematisk korrekte resultat imidlertid ganske misvisende af helt andre årsager. Flertallet af meteorologiske stationer i Antarktis ligger inden for et lille område, nemlig på Den Antarktiske Halvø. Så analysen svarer til et forsøg på at beregne Danmarks temperaturforhold med 2/3 af alle meteorologiske stationer beliggende på Amager. Hvis man derimod vælger også at medtage de nyeste meteorologiske data og tager højde for uens tæthed af meteorologiske stationer, tegner der sig et helt andet billede af den nutidige temperaturudvikling i Antarktis.

Markant fald de seneste 10 år
Analysen foregår på følgende vis: Der medtages meteorologiske data fra 1958 til 2000 (mange dataserier starter i 1957, og 2001 er endnu ufuldstændig). For ikke at overfortolke betydningen af enkelte års udsving beregnes et løbende fem-årigt gennemsnit, centreret på årene 1960-1998. Afsluttende foretages en arealmæssig udjævning, hvorved effekten af uens tæthed af stationerne imødegås.

Denne analyse viser, at der i Antarktis i tidsrummet fra 1960 til 1998 har været tale om en gennemsnitlig temperaturændring på ca. 0,0° C, hvilket er noget helt andet end de nævnte +1,2°C over 100 år. Den stort set uændrede temperatur for hele perioden må dog ikke forlede til at tro, at der ikke i perioden som helhed har været temperaturændringer i Antarktis, hvilket fremgår af nedenstående tabel.
Den øjeblikkelige (1990-1998) tendens i Antarktis er faktisk et temperaturfald, som er markant i de centrale regioner, mens kystområderne kun afkøles i mindre omfang (Se figur). Kun den nordligste del af Den Antarktiske Halvø varmes fortsat lidt op.

Temperaturen i Antarktis er således ikke støt stigende (eller faldende), men viser stigninger og fald, ligesom en detaljeret analyse hurtigt viser store regionale og sæsonmæssige forskelligheder. I klimatologi er simple meteorologiske gennemsnit og lineære trends ofte af begrænset nytteværdi, og nogle gange er de ligefrem misvisende!

En normal udvikling
Er det nuværende temperaturfald i Antarktis så usædvanligt? Det er jo foregået i en periode, hvor flere forhold trækker i modsat retning. Eksempelvis det stigende indhold af CO2 i atmosfæren. Desuden vulkanudbruddet Pinatubo i 1992
, der trækker den globale temperatur noget ned i starten af perioden 1990-1998. Endelig resulterer El Nino-hændelsen i 1998 i meget høj global temperatur i slutningen af perioden. Alligevel ser vi et markant temperaturfald i Antarktis i perioden 1990-1998.

Nej, sandsynligvis må man vurdere den øjeblikkelige udvikling som helt normal. Vestenvindsbæltet omkring Antarktis intensiveres i takt med afkølingen af kontinentets indre. Derved stiger temperaturen op over perifere landområder, der stikker ud i vestenvindsbæltet, f.eks. den Antarktiske Halvø. En tilsvarende sammenhæng blev udførligt beskrevet af den amerikanske meteorolog Rogers allerede i 1983.

Helt uanset om der fremover er tale om opvarmning eller afkøling, vil Antarktis sammen med de arktiske områder altid være regioner, hvis klimaudvikling vil blive fulgt og fortolket med særlig interesse. Samtidig er det imidlertid også klart, at den nuværende temperaturudvikling i Antarktis repræsenterer en interessant udfordring for klimamodellerne.


  Et britisk forskerhold har argumenteret for, at middeltemperaturerne
i Antarktis er steget med 1,2°C fra 1959 til 1996. Ole Humlum kritiserer deres beregningsmetoder
og når frem til et helt andet resultat.


Fig.1. Næsten hele Antarktis har fra 1990-98 haft faldende temperaturer (blå farve) og kun et lille område omkring Den Antarktiske Halvø er blevet varmere (rød farve). For hele perioden 1960-98 er der større variationer, men som helhed har gennemsnitstemperaturen holdt sig stabil. Fig. 2

Se den detaljerede temperaturudviklingen i Antarktis fordelt på årstider Fig. 3.
Temperaturvariationer(°C) i Antarktis, vist som årsmiddel (prikker) og glidende 5-års gennemsnit (linie).

Læs Ole Humlum's artikel

Contact:

The University Courses on Svalbard (UNIS), Box 156, N-9170 Longyearbyen, Norway.

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre