Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !


Tryk på klimaet i Nordatlanten

En del af forklaringen på de seneste årtiers temperaturstigninger skal findes ude i Nordatlanten, hvor trykforskelle påvirker klimaet på den nordlige halvkugle. Det samme fænomen er paradoksalt nok årsagen til, at Grønland bliver koldere i en periode med global opvarmning.



Hans Egede bemærkede i sin dagbog, som han førte i Grønland i årene 1770-78, at selv om alle vintre i Grønland efter hans opfattelse var strenge, så var de dog lidt mildere de år, hvor Danmark havde en hård vinter - og omvendt. Han kunne af gode grunde ikke forklare fænomenet, men iagttagelsen var korrekt og er i dag sat på teori blandt forskere, som har med klimaudvikling at gøre.

Nysgerrige klimaforskere
Den nordatlantiske oscillation, som forskerne kalder fænomenet, var det gennemgående tema på et velbesøgt seminar i februar om det arktiske klima arrangeret af Copenhagen Global Change Initiative (COGCI), et forskernetværk omkring miljø- og klimaproblemer.

Når støvet har lagt sig efter de ophidsede diskussioner, er klimaforskerne i det store og hele enige om, at de seneste årtiers temperaturstigninger er et resultat af flere forhold: den menneskeskabte opvarmning, solens påvirkning, vulkansk aktivitet og klimaets indre dynamik.

Under den sidste overskrift finder vi bl.a. den nordatlantiske oscillation, som er med til at fordele kulde og varme i Nordatlanten og i Vesteuropa. Fænomenet har været kendt siden 1950erne, men har fra midten af 1990erne tiltrukket et stigende antal nysgerrige klimaforskere i forbindelse med, at de har søgt svar på spørgsmålet om den globale opvarmning.

Fra positiv til negativ fase
Blandt dem er Jens Hesselbjerg Christensen, som på Danmarks Klimacenter under DMI arbejder med at udvikle klimamodeller, der kan simulere fremtidens klima og give et indtryk af, hvordan den globale opvarmning vil forløbe under forskellige fremtidsscenarier.

- Vi ved, at klimasvingningerne i det nordatlantiske område i vinterperioden har forbindelse til den nordatlantiske oscillation, siger Jens Hesselbjerg Christensen, så derfor er den et vigtigt element, når vi skal beregne drivhuseffektens bidrag til klimaudviklingen.

Klimaforskerne forklarer den nordatlantiske oscillation med udgangspunkt i trykforskelle mellem det subtropiske højtryk over Azorerne og lavtrykkene over Island, som har været registreret siden midten af 1800-tallet. De taler om, at vi har en positiv fase af den nordatlantiske oscillation, når trykforskellene er store, og en negativ, når de er små (se figur 1).

Gennem de seneste 20-25 år har vi i vinterhalvåret overvejende oplevet en positiv fase af den nordatlantiske oscillation med meget markante højtryk over Azorerne og dybe lavtryk over Island, og det har presset fronterne nordpå og givet en stærk, nordlig luftstrøm. Resultatet har for Danmarks vedkommende været en vejrtype, vi kun kender alt for godt, med milde og fugtige vintre og flere voldsomme storme (se figur 2).

Fra midten af 1950erne til midten af 70erne var Nordatlanten præget af en negativ fase af den nordatlantiske oscillation med mindre trykforskelle mellem Azorerne og Island. Den situation giver færre og svagere vinterstorme, der bevæger sig i en mere vest-øst retning, og førte i den periode fugtig luft og milde vintre til Middelhavsområdet, mens kold luft over Nordeuropa gav os en række hårde vintre (se figur 3).

Den arktiske forbindelse

Klimaet i Grønland og i Arktis som helhed påvirkes også af den nordatlantiske oscillation, som indgår i et større klimasystem på den nordlige halvkugle og bl.a. spiller sammen med den arktiske oscillation, der bestemmer mønstrene i luftlagenes bevægelse over hele det arktiske område. Og det er her, Hans Egede kommer ind i billedet.

I den nuværende periode med positiv fase i den nordatlantiske oscillation, som giver Danmark milde vintre, vil trykforholdene give plads til, at der strømmer kold, tør luft fra polområdet ned over Vestgrønland og Nordøstcanada. Det er forklaringen på, at middeltemperaturerne i Vestgrønland de seneste 20-25 år er faldet med op til 1o og dermed har udviklet sig modsat den generelle udvikling i det arktiske område. I Østgrønland - beskyttet mod vestkystens polarvinde af Indlandsisen - er klimaet derimod præget af de mange nordgående, fugtige og tempererede luftstrømme, og målinger ved Tasiilaq og Danmarkshavn viser svagt stigende middeltemperatur siden midten af 1970erne.

Det er endnu ikke lykkedes klimaforskerne at beskrive dynamikken bag den arktiske oscillation så detaljeret som den nordatlantiske. Men ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er den arktiske oscillation og dens samspil med den nordatlantiske oscillation en del af forklaringen på den kraftige opvarmning, som man har oplevet over de seneste årtier i Sibirien, Nordcanada og Alaska.
Undersøgelser peger også på, at der er en sammenhæng mellem den nordatlantiske oscillation og smeltningen af havisen i Polhavet.

En del af forklaringen

Den nordatlantiske oscillation er således på anklagebænken, når klimaforskerne skal finde årsagerne til de sidste 30 års globale temperaturstigninger, som er de kraftigste i 1000 år. Men det er endnu ikke lykkedes forskerne at skabe klarhed over omfanget:

- Vi kan se, at trykforholdene i Atlanten for øjeblikket er med til at påvirke temperaturerne på den nordlige halvkugle i opadgående retning, men det er kun en mindre del af de globale temperaturstigninger, man kan føre på den konto, siger Jens Hesselbjerg Christensen. De interne forhold i klimaet kan højst forklare 10-20% af stigningerne, resten må have en anden oprindelse.

Siden trykmålingerne startede i midten af 1800-tallet har der været en tendens til, at den nordatlantiske oscillation med 10-12 års mellemrum har svinget mellem den positive og den negative fase. Det er ifølge Jens Hesselbjerg Christensen muligt, at en menneskeskabt drivhuseffekt kan forstyrre dette variationsmønster i klimaet:
- Når klimaet bliver varmere, vil fronterne automatisk rykke nordpå.

Drivhuseffekten kan derfor tænkes at forrykke klimaets interne balance og skabe forudsætningerne for, at den positive fase bliver mere dominerende i fremtiden.
Den nordatlantiske oscillation er en af de mange brikker, som endnu mangler at komme på plads i det samlede klimapuslespil, før klimaforskerne med sikkerhed kan sige, hvor stor en del af den globale opvarmning der er naturlige variationer, og hvor stor en del der er et resultat af menneskelig aktivitet.

Og for en modelbygger som Jens Hesselbjerg Christensen kan en større forståelse af dynamikken bag den nordatlantiske oscillation være med til at gøre klimamodellerne mere sikre i deres forudsigelse af klimaudviklingen i det 21. århundrede.







Sådan fungerer den nordatlantiske oscillation,
se grafisk fremstilling

Kontakt:

Links:

North Atlantic Oscillation

Danmarks Meteorologiske Institut

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre