Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !


Meteoritter på blå is

Meteoritrester tilbyder en nem og billig adgang til oplysninger om rummet. Dansk-amerikansk forskerhold mener, at et område med blå is i Dronning Louise Land kan gemme på mange meteoritter.

Af Jens J. Kjærgaard

I fjor var lektor Henning Haack med på den amerikanske ANSMET-ekspedition, der fandt 940 meteoritter i Antarktis. Næste år, i sommeren 2002, håber han at være fjerdemand på en dansk-amerikansk ekspedition, der skal søge himmelfaldne sten på den blå is, der er opdaget i Dronning Louise Land i det nordøstlige Grønland.

- Jeg vil mægtig gerne spadsere otte-ti kilometer langs en moræne, der formentlig har virket som ruse i århundreder, måske i tusinder af år. Men det kan da godt være, at vi ikke kommer hjem med en eneste meteorit, siger Henning Haack.

En perfekt meteoritfælde
Lektor Haack har i samarbejde med amerikanske forskere påvist, at der stik mod forventningerne findes områder med blåis i Nordøstgrønland helt i stil med de områder i Antarktis, hvor meteoritter hober sig op.

- Det udvalgte område i Dronning Louise Land ligger 1500-1900 meter over havet og giver mindelser om Antarktis. Klimaet er iskoldt og tørt, middeltemperaturen i juli er minus fem, formentlig kommer vi over nul en enkelt dag, snefald er en sjældenhed, og isen smelter ikke, den fordamper. Det burde altså være en perfekt meteoritfælde.

Når meteorer falder på Indlandsisen, dækkes de af sne og føres med isen ud mod kysten. Noget af isen strander vest for nunatakkerne i Dronning Louise Land, hvor den tørre kolde vind får såvel snelaget som det øverste lag af isen til at fordampe.

Derved dannes områder bestående af ren is, den såkaldte blå is, hvor de meteoritter, isen har ført med sig, efterhånden hober sig op på den glatte overflade. Voldsomme faldvinde fra Indlandsisen kan gribe de mindste meteoritter, som så farer henover blåisen som en puck i ishockey. Alt under 100 gram kan flyttes med stor hast. Vinden samler dem så sammen ved foden af nunatakker og andre naturlige forhindringer i randen af blåisen. Sådan er det gået i Antarktis, sådan sker det måske også i Grønland.

For det uøvede øje ligner alle små meteoritter hinanden; det er med dem som de tusinder af stenøkser på vore museer. Men der er forskelle, og det kan fortælle fagfolk om store begivenheder i fortiden.

Fattigmands rumforskning
Ekspeditionen vil skønsmæssigt koste en rund million kroner, og det har ikke været muligt at overbevise Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og den amerikanske National Science Foundation om ideens bærekraft. Men der synes at være gode muligheder hos rumagenturet NASA, der pludselig har fået øjnene op for det fornuftige i at søge efter stumper af ikke-jordiske sten, der allerede er bragt hertil af Moder Natur.

Der er fundet månesten, og brokker fra Mars har sat gang i spekulationer om liv, der snublede i starten. Lidt flot sagt kaldes undersøgelsen af meteorsten for fattigmands rumforskning. Og det er frem for alt billigere end at lade sonder rejse ud i solsystemet og bringe stikprøver med tilbage. Det er hidtil kun lykkedes os fra Månen, og det var jo ret dyrt, påpeger Henning Haack, der er kurator for meteoritsamlingen på Geologisk Museum i København.

Alle fund vil blive foreløbigt klassificeret af eksperterne på det amerikanske Johnson Space Center, idet de stilles til rådighed for alverdens forskere. Måske er meteoritterne kommet til Grønland som en hilsen fra Månen eller Mars, teoretisk kunne der også være en stump fra Merkur. Det meste er nok høvlet af asteroider i kollision; det er sandsynligt, at den lille planet Vesta er et givtigt moderlegeme. Men ejendommeligt nok har det været umuligt at identificere ophavet til tusinder og atter tusinder af kondritter i de jordiske samlinger. Vi kan ikke finde tilsvarende spektre i de stadigt frit flyvende asteroider. Måske skyldes det en form for coating, de kan være dækket af støv.

Et erfarent hold
Lektor Haack vil til Grønland med tre erfarne rejsekammerater: kollega Anders Meibom fra Odense, der tog del i 96/97-ekspeditionen i Antarktis og nu sidder på Stanford i Californien, professor R. P. Harvey fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, lederen af ANSMET, det ambitiøse, amerikanske forskningsprogram i Antarktis, og John Schutt, sikkerhedsansvarlig på 25 ANSMET-ekspeditioner.

- Schutt er nok den, der har fundet de fleste meteoritter, og hans erfaring har gjort, at ANSMET har været forskånet for alvorlige uheld, siger Henning Haack. Vi delte telt, da jeg var grøn i Sydpolarlandet, og jeg vil være meget tryg ved at have ham med. Han bliver nok den, der træffer beslutningerne på blåisen i Dronning Louise Land.

- Alle nyfundne meteoritter tilhører Grønland og hører rettelig hjemme på Nationalmuseet i Nuuk. Vi har dog aftalt med museet, at de fundne meteoritter deles i to, så halvdelen kan stilles til rådighed for forskere kloden rundt. Vi vil naturligvis også bede om at låne nogle af de fundne meteoritter til undersøgelse og udstilling på Geologisk Museum i København.

Her kan museumsgæster i forvejen se vældige jernklumper fra Kap York-faldet, mest iøjnefaldende er Agpalilik, der står på en solid slæde i gården. Den blev for godt 30 år siden af metallurgen Vagn Fabritius Buchwald fra Danmarks Tekniske Universitet ført til København fra Nordgrønland. Nu er han aktiv pensionist - og rådgiver for Haack og andre unge meteoritforskere.

Der ligger givetvis flere jernmeteoritter fra Kap York-faldet i området. Astronomen Holger Pedersen, gæsteforsker på Niels Bohr Institutet, rejser meget gerne derop sammen med en gammel amerikansk geolog, Mark Meier, der fandt et fragment på en nunatak, da han kortlagde landet omkring den store omstridte luftbase. Meteoritten fik navnet Thule. Den står i København.

 

Foto: Henning Haack
Så tæt ligger meteoritterne på et af de gode steder i Antarktis, fortæller Henning Haack. Der er en ved hvert eneste af de grønne og røde flag.


Henning Haack ved den 20 tons tunge meteorit Agpalilik, som er opstillet på en slæde foran Geologisk Museum. Meteoritten er bragt hjem fra Kap York i det nordvestligste Grønland i 1960erne.

Grafik: Irene Seiten

Kontaktperson:

Geologisk Museum
Tlf.: 3532 2367

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre