Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Undersøgelsen blev sat i gang sommeren 2000 for at få slået fast, om der var tale om en grønlænder eller ej, og rapporten sætter dermed punktum for den udleveringssag, som Grønlands Hjemmestyre i 1998 anlagde mod hollænderne gennem Udenrigsministeriet. Hjemmestyret fandt det etisk krænkende og nedværdigende at udstille en udstoppet eskimo i en kajak og krævede resterne udleveret til begravelse i Grønland (se Polarfronten 4/2000).

Den forkerte kost
Da Niels Lynnerup sidste sommer var i Holland for at udtage prøver til en undersøgelse af mumien, håbede han på, at en DNA-analyse hurtigt kunne afsløre, om der var tale om en grønlænder. Men der var ikke noget DNA tilbage i de fragmentariske hudrester, og dermed forsvandt en ellers sikker metode.

I stedet blev det isotopanalyser foretaget af Jan Heinemeier på Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet, som løste mysteriet.

En kulstof 14-analyse viste, at mumien var et par hundrede år gammel. Men den helt afgørende viden kom, da Jan Heinemeier fik eksperter på Islands Universitet til at køre hudresterne gennem et såkaldt isotopmassespektrometer for at undersøge indholdet i kulstof 13-isotoperne, som gemmer på et kemisk fingeraftryk af personens kostvaner.

Analysen viste, at der var tale om et menneske, hvis kost for 80-90% vedkommende har bestået af terrestriske fødevarer, grønsager, svine- og oksekød, og at det derfor var helt udelukket, at der kunne være tale om en grønlænder.

- Havde personen boet i Grønland og i mange år levet af fisk og havpattedyr, skulle kulstof 13-isotoperne fra hudprøverne have haft et helt andet indhold, siger Jan Heinemeier.

Det eneste lille forbehold fra Jan Heinemeier er, at de hollandske museumsfolk gennem årene har præpareret mumien med en række ukendte, kemiske stoffer, og at der er en teoretisk mulighed for, at det kan have påvirket isotopanalysen.

Hul i øret
Fysikernes konklusion står imidlertid ikke alene, men bliver bekræftet af en detalje i den undersøgelse, som Niels Lynnerup underkastede den formodede grønlænder. Mumien havde et hul i øret, og det peger unægtelig mere mod en af søens folk end mod en grønlandsk fanger.

- Vi tror ikke, at der ikke er tale om en grønlænder, men kan ikke sige noget sikkert om, hvor personen så kommer fra, siger Niels Lynnerup. Men et gæt kunne være, at der er tale om en europæer, og at det måske er en hollandsk hvalfanger, som de mange år har siddet udstillet i kajakken.

Under alle omstændigheder kan museumsfolkene på Westfries Museum roligt hive den udstoppede mumie ud af kajakken og give den noget andet tøj på. En eskimo er det i hvert fald ikke.



 

 

Foto: Niels Lynnerup

En isotopanalyse afslørede, at det ikke er en grønlænder, som Westfries Museum i Holland har haft udstillet. Kulstof 13-isotoper fra mumiens hudrester havde en sammensætning, som viste, at personen havde levet af landbaserede fødevarer og ikke grønlændernes marine kost.

Kontakt:

Læs også:

Kajakmanden i Holland, artikel i Polarfronten 4/2000

Et spørgsmål om respekt, kommentar i Polarfronten 4/2000

 

 

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre