Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !


Biprojekt med blind makker

Den brune honningbi har de sidste tre år haft travlt i Sydgrønland. Det har givet honning, men bierne har haft overraskende svært ved at klare vinteren. Årsagen er ikke klimaet, men en blind passager, som har taget turen med fra Danmark.


Grønlandsk honning er en sjælden specialitet, som sælges for op til 1000 kroner pr. kilo. De få udvalgte fortæller, at det er en rigtig lækkerbisken, men den høje pris er også bestemt af, at det er stærkt begrænset, hvor mange grønlandske bier der slæber pollen og nektar hjem til staderne.

Den dyre honning er det synlige resultat af et forskningsprojekt, som med etnografen og bispecialisten Ole Hertz i spidsen i tre år har arbejdet på at omplante den brune bi fra Læsø til de koldere, men alligevel relativt milde himmelstrøg i Sydgrønland.

De 20 bifamilier, som i 1998 tog turen fra Læsø til Qassiarsuk, skulle ikke blot supplere de grønlandske fåreholderes indtægter. Holdet bag projektet ville med flytningen også sikre et genetisk refugium for den brune bi, som fra bistaderne på Læsø forsvarer en af sine sidste, smuldrende bastioner og ellers er ved at blive løbet overende som race af importerede bier, som passer bedre til de landskaber, som ændringer i dansk landbrug har skabt.

Skrammer i optimismen
Ole Hertz var fra projektets start optimist. Den brune bi er velegnet til et liv i kolde områder: den er god til at klare kolde vintre og går om foråret på vingerne ved lavere temperaturer end andre bier. Og så havde et forsøg i 1950erne allerede vist, at det også i Grønland var muligt at få honning ud af biernes slid.

Efter tre år har optimismen fået nogle skrammer undervejs, men Ole Hertz mener alligevel, at projektet har vist, at biavl er mulig i Grønland på længere sigt:

- Der er blevet høstet honning alle tre år, i 2000 helt op til 64 kilo i et enkelt stade, og det er lykkedes at afsætte honningen til favorable priser, siger Ole Hertz. Der er derfor i dag er en aktiv interesse blandt fåreholderne i at gå ind i biavl.

Derimod har bifamilierne haft overraskende svært ved at overleve vintrene. I foråret 1999 og 2000 var kun mellem halvdelen og en tredjedel tilbage.

- Det var et dårligt resultat, som vi ikke kunne forklare, siger Ole Hertz. Vi vidste ganske vist, at honningbien ikke kunne overleve i det arktiske på egen hånd. Men selvom de er blevet passet og plejet, døde alligevel mange.

Angreb af mider
Svaret på mysteriet kom i foråret 2000, hvor den brune bi på Læsø blev ramt af en katastrofe: 200 ud af 300 familier døde. Bierne var bukket under for traché-mider, som havde krydset landegrænsen med nogle importerede bifamilier fra USA, der var ført til Læsø, selv om det kun er tilladt at drive biavl med den brune bi på øen.

En efterfølgende undersøgelse af de grønlandske bifamilier afslørede, at traché-miderne må have gjort rejsen over Nordatlanten med de brune bier, og at det sandsynligvis er forklaringen på, at så mange bier ikke havde klaret vinteren i Sydgrønland.

Trachémider lever i biernes luftveje og kan kun ses i mikroskop. Og da de aldrig tidligere er fundet i danske bigårde, blev de brune bier ikke undersøgt for dem, før de blev sendt til Grønland.

Bifamilierne er nu blevet behandlet mod mider, så de skulle stå bedre rustet til at klare den arktiske vinter.

- Det var tæt på at ødelægge vores projekt, så vi håber, at de mange positive resultater er nok til at bringe arbejdet tilbage på sporet igen. Men det kan vi først sige, når projektet har kørt nogle år endnu, slutter Ole Hertz.



Foto: Ole Hertz


 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre