Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Sidste piskesmæld før afgang

Redaktionen modtog denne hilsen fra deltagerne i Expedition Sirius 2000, kort før de begav sig ud på den 3500 kilometer lange ekspedition.

Af Steen Broen Jensen

Nu er det ved at være tid for Expedition Sirius 2000. Vores 45 hunde er fit for fight, og udstyret er checket. Så det, vi har arbejdet på gennem 1,5 år, er nu tæt på at blive en realitet. Vi skal af sted.

En tur med forhindringer

Vi starter i morgen fra Qaanaaq, kun 7 dage før solen kan ses her, og får ganske som i de gode, gamle dage følgeskab af en 5-10 grønlandske fangere. I første omgang sætter vi kursen mod vores første depot ved Cass Fjord, hvor vi sandsynligvis siger farvel til de sidste fangere.

Herfra knokler vi os vej gennem Washington Land - en tur vi alle ser frem til med nogen spænding. For er der noget sne overhovedet? Hvis ikke, vil vi lige kigge lidt på yderkysten. Men chancerne den vej er ikke store, da skrueisen næsten altid ligger et godt stykke oppe i fjeldet. Hvis vores muligheder dermed er udtømte, er planen ganske simpelt, at vi bliver flyttet med Grønlandsfly med navnkundige Jonas bag roret frem til det punkt på ruten, som vores tidsplan fortæller os.

Men om det lykkes eller ej, går turen senere videre via Hall Land, Kap Morris Jessup, Station Nord, Danmarkshavn og til Daneborg, hvor Sirius-patruljen har sit hovedkvarter. Dér regner vi med at være om fire måneder, og hvis tiden og ikke mindst tøbruddet tillader det, så fortsætter vi til Mestersvig.

På papiret lyder det jo som en let, lille tur, men vi er godt klar over, at vi har slået et stort brød op. Det har vi ikke gjort for at fremstå som en flok vovehalse eller helte, for alle der har prøvet at køre slæde véd, at der absolut ikke er noget romantisk over det - det er først bagefter, når man efterrationaliserer, at tendensen drejer i den retning.

Alle på deres pladser

Vores hunde er også parate. Selvom vi var meget påpasselige med ikke at købe hunde, der var sky, så må man gå på kompromis engang imellem. Derfor lå der et stort stykke arbejde på den front, men med meget få undtagelser, så kan alle hunde i dag, uden forudgående kommando, smide sig på ryggen for at lade sig klø på maven. Ikke noget der bliver rost i byen, men vi er nu meget tilfredse med det.

Vi har sammensat tre slædehold. Søren og Kresten med Dansedrengene udgør Slædehold A med ret til at være forkører og desuden med den udsøgte fornøjelse at være vores kommunikationsenhed, idet de vil fragte vores radiogrej på deres slæde. Slædehold B består af Steen og fotografen Torben med Dunderdrengene, og sidst - men ikke mindst - er der Slædehold C med Michael og Frederik og Knudspandet. Sådan er vores udgangsstilling, men planen er, at vi i løbet af rejsen vil skifte makker 2-3 gange.

Et vemodigt farvel

Forberedelserne her i Qaanaaq har betydet, at vi er blevet en del af bybilledet. At sige vi er blevet integreret er nok et lidt for stærkt udtryk, men vi deltager da i sportsarrangementer og dansemik. Alle vi har kontakt med er overordentlig hjælpsomme - lige fra den ældste fanger til det yngste barn.

Qaanaaq har som alle små samfund sine problemer, men vi er alle blevet positivt overrasket over det livsmod, langt de fleste er i besiddelse af heroppe. Så selvom det bliver rart at komme af sted, så er det da med nogen vemod, at vi siger farvel.

Indhold 1/2000


Foto: Victoria Film

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre