Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !

Meteoritjagt på Jordens Bund

I Antarktis kan man opleve nærmest at vade i meteoritter. Det prøvede Henning Haack fra Geologisk Museum, da han deltog i en amerikansk ekspedition, som kom hjem med 970 nye meteoritter.

Af Jens Jørgen Kjærgaard

Studiet af meteoritter bliver i spøg og alvor kaldt fattigmands-rumforskning. Ordet har en solid kerne af sandhed. Videnskaben får uden kostbare rejser til andre planeter foræret fliser og skærver af ikke-jordiske mineraler, deriblandt en del som har kredset i rummet siden solsystemet blev født for næsten fem milliarder år siden. Plus brokker, slynget ud fra Månen og Mars efter voldsomme, kosmiske trafikulykker.

Et naturskabt transportbånd
Mest berømt blandt meteoritterne fra den røde planet er Allen Hills 84.001, hentet til USA fra Antarktis. Den har strukturer, der kan tolkes som levn efter mikrober. Hvem ved, måske har der været liv på Mars i en fjern fortid.

Meteorittens navn viser hen til, at det var den mest interessante, som blev fundet i højdedraget Allen Hills i året 1984. Men der kan hentes meget mere dernede på Jordens bund. Isdækket fungerer som et naturskabt transportbånd. Hvad der falder ned fra himmelhvælvet, føres ganske langsomt frem, indtil det ender i en bræmme ved foden af bjergene, der er naturskabte stopklodser. Så hvert år flokkes videnskabsfolk dernede.

Tusind nye til samlingen
- I denne sæson - 1999-2000 - har vi fundet 970 meteoritter, fortæller lektor Henning Haack ved hjemkomsten til København efter flere ugers ophold i sydpolarlandet som menigt medlem af en amerikansk ekspedition ledet af professor Ralph Harvey fra Cash Western Reserve University. Fem tidligere ekspeditioner har hentet 3.400 meteoritter fra dette område, så der er tale om en væsentlig forøgelse.

Størst er en jernklump på cirka 35 kg, det mindste fund er en ordinær kondrit, som vejer langt under et gram. Men Henning Haack har kun minder og erfaring med fra Antarktis; alle fundene havner i første omgang på laboratorier i USA, der har betalt og udrustet ekspeditionen. Men forskere fra hele verden er velkomne til at se med - og låne.

Jagten foregik i Queen Alexandra Range, der har fået navn efter den danske prinsesse, som giftede sig med den britiske konge Edward VII. Det felt, som blev undersøgt, hedder helt officielt Foggy Bottom Area. årsagen er, at franskmænd på den første ekspedition var utilfredse med vejret - det var tåget og fælt.

Personlig og faglig oplevelse
Som tiden gik var det svært at bevare pessimismen. Udbyttet blev meget større end forventet, vejret var særdeles fint, med gennemsnitligt 22 solskinstimer i døgnet. Men koldt, naturligvis; temperaturen svingede mellem 12 og 23 minusgrader.

-Turen var en fantastisk oplevelse, siger Henning Haack. Uendelige snevidder, der dækker gletscherne, glitrende blåis - nærmest som et hav - og sol fra en stort set skyfri himmel. Sigtbarheden var det meste af tiden bedre end 150 km, så man kunne se bjerge hele vejen rundt. Og så er det selvfølgelig en særlig oplevelse for sådan en som mig at være et sted, hvor man næsten vader i meteoritter. Der har været dage, hvor vi stort set ikke kom ud af stedet, fordi der simpelthen var meteoritter overalt - og hver indsamling tager fem minutter.

Før snescooter-rejsen ind i ødemarken øvede Henning Haack og andre 'begyndere' sig på overlevelsesture omkring McMurdo-basen, blandt andet ved foden af den fire kilometer høje, altid rygende vulkan Mt. Erebus.

- Den største fare på rejser omkring Sydpolen er kogeblusset, der alt for let kan sætte ild i teltet, fortæller Henning Haack. Det kører nonstop, for ellers er det umuligt at holde en acceptabel temperatur. Det næstfarligste er de lumske gletscherspalter. Falder man i, er det svært at komme op igen uden hjælp.
- Til mit held var jeg makker med ekspeditionens sikkerhedsekspert John Schutt, der har været med 19 gange før. Han er formentlig den person i verden, der har fundet flest meteoritter, så han havde et trick eller to at lære fra sig, slutter Henning Haack.

Indhold 1/2000


Foto: Henning Haack


Kontaktperson:
Henning Haack
Geologisk Museum

Tlf.: 3532 2367

Se også:
En robot efter meteoritter

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100


Søg i gamle numre