DPC Home
  Med nål og tråd

I begyndelsen af 1980'erne gennemførte et tværfagligt forskerhold en grundig undersøgelse af otte mumier (seks kvinder og to børn), som to grønlandske jægere i 1972 havde opdaget i en klippespalte ved Qilakitsoq på Nuussuaq-halvøen i Uummannaq kommune.
Forskerne vidste fra de historiske kilder, at ansigtstatoveringer på hagen, kinderne og i panden tidligere havde været meget udbredt blandt grønlandske kvinder. Umiddelbart fandt man ikke tatoveringer hos mumierne, men efter en afrensning dukkede svage spor op, og ved hjælp af en speciel fototeknik med infrarødt lys lykkedes det at afsløre, at fem af de seks kvinder havde ansigtstatoveringer.
Tatoveringen er oftest sket med en speciel syteknik, og det har været en smertefuld behandling, som kaptajn G. F. Lyon fra Parry-ekspeditionen i 1824 mærkede på egen krop:
- Efter at have fundet en fin nål tog hun et stykke senetråd af rensdyr, som hun sværtede med sod. Hun begyndte arbejdet med at sy et ret dybt, men kort sting i min hud. Idet tråden blev trukket på stedet, for at farvestoffet kunne afsætte sig. Arbejdet skred langsomt frem, idet hun knækkede en nål i forsøg på at presse den gennem mit kød. Da hun havde syet 40 sting, og striben var cirka to tommer lang, mente jeg, at det kunne være nok.
Tatoveringerne har haft en magisk betydning. De har forebygget fødselssmerter, sikret frugtbarhed, givet mad på bordet og lignende. Og fra Hans Egede ved vi, at hvis kvindernes pande ikke var smukt tatoveret, ville deres kranium i dødsriget blive brugt som tranbøtte under spæklamperne. I Canada mente man, at tatoveringerne gav adgang til 'Lykkens land', så man undgik 'Hængehovedernes land', hvor man sidder sløvt med hovedet på brystet og blot lever af forbiflyvende sommerfugle.
Tatoveringerne kan også have symboliseret et stamme- eller familiefællesskab eller vist, at man var gift.
Skikken fortsatte helt frem til begyndelsen af vort århundrede, men forsvandt derefter hurtigt ud af det grønlandske samfund, sandsynligvis bl.a. fordi kirken fandt den syndig.

  Tilbage til De tavse vidner fra Pisissarfik
 
 
Mumie fra Qilakitsoq med ansigtstatoveringer.

Hvis man vil vide mere om mumierne fra Qilakitsoq, er der mange andre detaljer at hente i den fascinerende bog Qilakitsoq - De grønlandske mumier fra 1400-tallet
.

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100

 

The path to this document is:  
Updated August 12, 2002
Home