DPC Home
  Det grønlandske valg:

Polarisering og protest

En ny generation af politikere er på vej ind på den politiske scene i Grønland efter et protestvalg, som stemmemæssigt var et ryk til højre, men politisk endte med en løsning til venstre.

Af Poul-Erik Philbert
Det er snart 20 år siden, Grønland fik hjemmestyre. Billedet af kolonitiden er ved at falme i den historiske glemmebog, og grønlænderne vurderer mere og mere deres politikere på deres egne fortjenester. Ikke mindst de unge vælgere mellem 18 og 35, som ikke har kendt andet end hjemmestyret.

Nye folk på taburetterne
Det fik de etablerede politikere at føle ved det grønlandske valg den 16. februar. De to gamle, magtfulde partier, Siumut og Atassut, mistede begge stemmer, mens venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) og især opkomlingen Kandidatforbundet sammen med løsgængeren Per Rosing-Petersen blev valgets sejrherrer.
Kandidatforbundet gik fra 2,5 til 12,3% af stemmerne og blev samlingssted for en stor del af utilfredsheden med regeringspartierne Siumut og Atassut. Det skete med en broget buket af enkeltspørgsmål vendt mod dårlige boligforhold, mangel på læger, den danske indflydelse, lave lønninger og politikernes og embedsmændenes frynsegoder og store rejse- og mødeudgifter.
Kravet om fornyelse viste sig også ved, at vælgerne sendte 14 nye medlemmer ind i det 31 mand store Landsting, heraf 6 under 40 år, og at tre ud af syv landsstyremedlemmer enten slet ikke kom ind eller fik meget lave stemmetal.

Nyt valgsystem
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt blev kun nummer tre, og det falder især i øjnene i lyset af, at Grønland denne gang var samlet i én landsdækkende valgkreds. Det burde styrke de landskendte politikere, som bevidst brugte de grønlandske massemedier som platform for deres valgkamp. Henrik Skydsbjerg, HS-Analyse, som i øvrigt gennemførte en meget præcis opinionsmåling op til valget, mener da også, at yderdistrikternes kandidater har svært ved at klare sig i det nye system:
- Hvis yderdistrikterne skal repræsenteres i Landstinget, må de se bort fra partiforskelle og samles om nogle fælles kandidater. Som det er nu, er der tale om stemmespild for dem, der vil styrke det lokale islæt i grønlandsk politik.
De lokale interesser har dog endnu en gang fået plads i Landstinget, som omfatter fem borgmestre. Det truer til gengæld med at forvride kommunernes indflydelse på de landspolitiske beslutninger.

En styrkelse af venstrefløjen
Mens vælgerne med Kandidatforbundets kanonvalg styrkede højrefløjen, førte de efterfølgende forhandlinger mellem Siumut og venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit ret hurtigt til et nyt landsstyresamarbejde, som sidder på et komfortabelt flertal på 5 mandater.
Jonathan Motzfeldt fortsætter som landsstyreformand og får fire landsstyremedlemmer fra Siumut med sig. IA får to landsstyreposter og formandsposten i Landstinget.Det nye samarbejde er ikke overraskende. Der har været en voksende utilfredshed i Siumuts bagland med samarbejdet med det liberale Atassut, og der har især været kritik af Siumuts lave profil i selvstændighedsdebatten. Så efter et valg, som har styrket selvstændighedstankerne, er der politisk snusfornuft i at trække det mere kritiske IA ind i varmen.Den nye landsstyreaftale mellem partierne Siumut og Inuit Ataqatigiit taler om at styrke indsatsen for forskning i Grønland ved at gøre de højere uddannelser i Grønland mere attraktive og konkurrencedygtige i forhold til udlandet. En ny universitetspark i forbindelse med Naturinstituttet og en udvidelse af Grønlands Universitet i Nuuk indgår også i aftalen.
Det nye landsstyremedlem for kultur, uddannelse og forskning bliver skoleinspektør Lise Skifte Lennert, Nuuk.
  Indhold 1/1999

Se valgresultatet ved at klikke på billedet
Grafik: Irene Seiten

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100

 

The path to this document is:  
Updated August 12, 2002
Home