DPC Home
  Et hav af muligheder

Hvis forskere kan finde den nødvendige dokumentation under Polhavets tykke is, kan de bane vejen for en udvidelse af det nationale interesseområde nord for Grønland. Men der skal en logistisk og økonomisk satsning til, hvis gruppen bag et nyt projekt skal vinde kampen mod de utilgængelig ismasser.

Af Poul-Erik Philbert
- Måske er de økonomiske interesser i Polhavet i dag til at overse. Men det betyder ikke, at det er uinteressant for Danmark og Grønland at prøve den mulighed for at udvide interesseområdet nord for Grønland, som den nye havretskonvention giver. Ingen kan vide, i hvilket omfang den teknologiske udvikling vil gøre det muligt at udnytte eventuelle råstoffer i området engang i fremtiden.
Det siger Jørgen Taagholt, Dansk Polarcenter, som sammen med en gruppe forskere har taget initiativ til et tværfagligt forskningsprojekt, Greenland Arctic Ocean Shelf Project, GRASP, der skal samle viden om det uudforskede område nord for Grønland.

Fra 200 til 350 sømil
Verdens kyststater er i disse år i gang med at indføre den 200 sømils eksklusive, økonomiske zone, som iflg. FN's Havretskonvention giver ret til ressourcerne i området. Det er allerede sket for Danmarks vedkommende, og også den nuværende fiskerizone omkring Grønland vil inden for en overskuelig fremtid blive ændret til en eksklusiv, økonomisk zone.
Men havretskonventionen gør det også muligt at udvide 200-sømilegrænsen, så kyststaten får ret til havbundens ressourcer ud til omkring 350 sømil. Skal Danmark bruge denne ret i Polhavet kræver det, at man møder op med den videnskabelige dokumentation om havbunden og kontinentalsoklen, som skal til for at få anerkendt en udvidelse. Problemet er, at vi i dag ikke har den viden, vi skal bruge.

Sparsom viden
Danske forskere har ganske vist været på vingerne over området nord for Grønland de senere år. Både GEUS og Kort- og Matrikelstyrelsen har lavet målinger fra fly og indsamlet viden om geologi og dybdeforhold. Men det kan ikke skjule, at den danske indsats i Polhavet har været uhyre beskeden:
- Vi ved ikke ret meget om isdække, istykkelse, saltholdighed, havtemperaturer og strømhastighed. Vi ved endnu mindre om havbundens geologiske forhold, sedimentlagene og de mulige mineralske råstoffer, og vi har en begrænset viden om biologiske forhold, siger Jørgen Taagholt. Den viden, vi har, stammer først og fremmest fra udenlandske forskere. Den består af målinger fra satellitter og fly og af data, som er samlet ind fra isdriftstationer og fra ubåde.

GRASP - et nyt initiativ
Udforskningen af Polhavet er ikke kun interessant, fordi den kan støtte et dansk krav om at udvide det nationale interesseområde. Det kribler i fingrene på mange forskere for at komme i gang, fordi de ser en masse oplagte forskningsmuligheder i området (se Forskningsmuligheder i Polhavet).
Så der er flere gode grunde til, at en gruppe forskere med støtte fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland for nylig har sat sig sammen for at forberede GRASP projektet, som skal sætte skub i forskningen i Polhavet. Lige nu er man i gang med at formulere en videnskabelig plan for aktiviteterne i området, og gruppen er åben for nye deltagere.

Det haster
Det haster med at få sat forskningen i gang. Kravet om at udvide kontinentalsoklen skal ganske vist først ligge på FN's bord senest 10 år efter, at Danmark har ratificeret havretskonventionen. Men de kolossale ismasser, som hidtil har været en fysisk og økonomisk barriere for dansk forskning, kræver en satsning ud over det sædvanlige både i tid og penge.
Havisen nord for Grønland er særlig tyk - omkring 4-6 meter - i modsætning til de centrale dele af Polhavet, hvor den 'kun' er 2-4 meter. Det gør det næsten umuligt at komme igennem ismasserne, og ingen isbryder har endnu præsteret at sejle nord om Grønland.
Opgaven er så krævende, at det er nødvendigt at satse på et internationalt samarbejde. Gruppen bag GRASP håber på et samarbejde med svenske og tyske forskningsinstitutioner, som råder over bl.a. polarforskningsskibene Oden og Polarstern, og som har vist interesse for projekter i Polhavet. Også et tilbud fra US National Science Foundation om undersøgelser fra en ubåd udstyret til forskning kan vise sig at være værdifuld.
Fra dansk side peger GRASP-gruppen på, at Danmark og Grønland kunne tilbyde en flydende isdriftstation, som kunne være åben for både danske, grønlandske og udenlandske forskere og supplere forskningen fra skib og ubåd.
 

Indhold 1/1999

Copyright: Magnus Elander

Forskning blandt Polhavets ismasser kræver bl.a. isbryderassistance. Her er den svenske isbryder Oden i arbejde under den svenske, videnskabelige Nordpolsekspedition Arctic Ocean -96.
Copyright: Magnus Elander


Kontakt: , KMS, tlf. 35 87 53 19

Grafik: Irene Seiten, DPC

Forskernes arbejde kan bane vejen for en udvidelse af det nationale interesseområde nord for Grønland med maksimalt det område, som er markeret med mørkeblåt.

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100

 

The path to this document is:  
Updated August 12, 2002
Home