DPC Home
  Dumpens indre liv

Dumpen i Sisimiut har en koncentration af tungmetaller, som er op til 100 gange større end på gamle, danske lossepladser. De to studerende fra DTU, som står bag undersøgelsen, advarer mod de langsigtede konsekvenser af forureningen og efterlyser en mere grundig analyse.

Af Poul-Erik Philbert
Det er ikke almindeligt, at danskere tager til Grønland for at tilbringe to uger på en losseplads. Men det gjorde to studerende fra DTU, da de i august 1998 var på feltophold i Sisimiut i forbindelse med et kursus i arktisk teknologi.

Omfattende forurening
Katrine Søskov Jacobsen og Sandra Roost brugte de to uger i Sisimiut til at undersøge dumpen, som den lokale losseplads kaldes i Grønland. De hentede fire boreprøver op og fandt senere i laboratorierne ud af, at affaldsdyngernes indre gemte på en omfattende forurening af tungmetaller. For bly og cadmium var koncentrationen omkring 10 gange større end i en gammel, nedlagt, dansk losseplads, for zink 100 gange større.
Det havde ikke været så alvorligt, hvis tungmetallerne blot blev i selve dumpen. Men lossepladsen er ikke forseglet og ligger umiddelbart ud til havet, kun adskilt med en dæmning, som skal forhindre, at affaldet bevæger sig ud i vandet. Og undersøgelser af vandet og sedimentet uden for dumpen viser, at der sker en kraftig udvaskning af giftstoffer, ikke mindst fordi en nærliggende elv strømmer direkte igennem affaldsdyngerne.
Nogle tungmetaller, som f.eks. bly, bundfældes hurtigt i vandet, og sedimentprøver afslører, at havbunden er fuldstændig død i hvert fald 10-15 meter ud fra kysten. Andre stoffer som f.eks. cadmium transporteres ud over større områder og vil langsomt trænge ind i fødekæden og opkoncentreres i f.eks. fisk og sæler.

Behov for undersøgelse

Katrine Søskov og Sandra Roost er forsigtige med at drage vidtgående konklusioner. Dertil er deres pilotprojekt for begrænset. De kan f.eks. ikke sige, om forureningen udgør nogen akut sundhedsrisiko. Men de peger på, at udvaskningen af tungmetaller fra dumpen i Sisimiut vil fortsætte mange år frem i tiden, og at det på længere sigt kan få alvorlige følger for økosystemet og dermed for sæler og fisk, som stadig fylder godt på grønlændernes middagsborde.
Derfor opfordrer de stærkt til, at forskerne begynder at interessere sig for problemet og undersøger f.eks. havdyrenes og planternes indhold af tungmetaller.
Grønlands Hjemmestyre er for øjeblikket i samarbejde med kommunerne i gang med at gennemføre en handlingsplan for fremtidens affaldshåndtering. Alt brændbart affald skal ifølge planen til det lokale forbrændingsanlæg, og det vil begrænse mængden af affald, som ender på dumpen. Men Katrine Søskov Jacobsen og Sandra Roost advarer mod, at asken ukritisk hældes på lossepladsen, for den vil indeholde høje koncentrationer af unedbrydelige giftstoffer, som så vil sive ud i naturen.
Man ved ikke meget om de grønlandske lossepladser i dag. Faktisk er undersøgelsen i Sisimiut den første af sin art, og den siger først og fremmest noget om en lokal forurening. Men Katrine Søskov Jacobsen og Sandra Roost siger, at dumpen i Sisimiut hverken ved beliggenhed eller indhold adskiller sig særligt fra andre grønlandske lossepladser. Grønlands øvrige lossepladser kan derfor meget nemt gemme på lignende ubehagelige overraskelser.
 

Indhold 1/1999

Foto: Magnus Elander

 
Kontakt:

eller

 

Få et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100

 

The path to this document is:  
Updated March 5, 2002
Home