Danish Polar Center | Strandgade 100 H | DK-1401 Copenhagen K | Denmark
phone +45 3288 0100 | fax +45 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    About DPC
You are at:
Click for Danmarkshavn Forecast

Get a forecast for all
weather stations in Greenland





Presseklip oktober 2005

16 mio kr. til polarforskning
Regeringen har indgået forlig om 855 mio kr. til forskning, innovation og it over en periode på tre år. Ca. 550 mio. kr. af de 855 mio. kr. går til forskning, heraf ca. 350 mio. kr. til Det Strategiske Forskningsråd, 120 mio. kr. til Det Frie Forskningsråd, ca. 40 mio. til forberedelse af dansk deltagelse i EU-forskningsprogrammer og ca. 20 mio. kr. til digitalisering af kulturarven. Desuden er der afsat 16 mio. kr. til polarforskning. (26. oktober, 2005)
VTU
Indlandsisen vokser
Til trods for jævnlige meldinger om det modsatte viser det sig nu, at Indlandsisen vokser. Det påstår i hvert fald en ny rapport fra det norske Nansen Environmental and Remote Sensing Center, som publiceres i det videnskabelige tidsskrift Science Express. Det er især de indre områder på toppen af Indlandsisen, der er vokset med ca. 6 centimeter årligt de seneste 11 år. Rapporten er baseret på satellitmålinger af Indlandsisen. Ifølge professor ved Nansen-centret, Ola M. Johannessen, er rapportens resultater bemærkelsesværdige, fordi de modsiger tidligere undersøgelser gennemført af amerikanske forskere. (24. oktober, 2005)
Politiken
Stigende aborttal i Grønland
En grønlandsk kvinde får statistisk set 2,4 aborter i sit liv. Det viser nye tal fra Embedslægeinstitutionen i Grønland offentliggjort i Nordic Statistical Yearbook. Tallene viser også, at antallet af aborter i Grønland er det højeste i Norden, og at tallet stadig er stigende. Sidste år blev der foretaget 905 aborter imod 869 året før. Det svarer til, at der i gennemsnit foretages én abort for hver gang, der fødes en lille ny grønlænder. Det grønlandske aborttal er ca. tre gange højere end i den øvrige del af det danske rigsfællesskab. (20. oktober, 2005)
KNR
Canadiske rensdyr tælles - igen
De seneste tællinger af rensdyr i Northwest Territories viser et drastisk fald i antallet af dyr. Derfor er det blevet besluttet, at rensdyrene skal tælles igen. Bl.a. har de seneste tællinger vist, at der tilsyneladende er sket et fald i bestanden Bluenose West fra 99.000 til 20.800 dyr. De nye tællinger ventes at tage et års tid. (19. oktober, 2005)
KNR
Flere rensdyr i Kangerlussuaq
De seneste rensdyrtællinger foretaget af Grønlands Naturinstitut viser, at der stadig er rigtig mange rensdyr mellem Nuuk og Kangerlussuaq. I Kangerlussuaq-Sisimiutområdet er antallet af dyr steget fra ca. 52.000 i 2000 til ca. 90.000 i 2005. Biologerne antager, at antallet af dyr er tre til seks gange højere end det anbefalede. Derfor kan der være hård kamp om føden i disse områder. Tællingerne er udført i marts måned i samarbejde med to fangere fra Nuuk og jagt- og fiskeribetjenten i Sisimiut. (17. oktober, 2005)
Grønlands Naturinstitut
Fortidens klima undersøges med økonomiske metoder
De to forskere fra DMI's klimasektion, Peter Thejll og Torben Schmith, har som noget helt nyt vist, hvordan økonomiske metoder kan anvendes i jagten på ny og bedre viden om fortidens klima. Forskerne håber bl.a. på, at metoden kan gøre det nemmere at vurdere, hvorvidt den igangværende globale opvarmning er usædvanlig eller forventlig. Ifølge Torben Schmith baseres de fleste rekonstruktioner af fortidens klima på forenklede antagelser om de tal, man arbejder med. Det gælder bl.a. iskerneforskningen og målinger af træringstykkelser. (17. oktober, 2005)
DMI
CryoSat styrtede i havet
Det sluttede næsten før det fik begyndt! Sent lørdag aften, efter at den europæiske is-overvågningssatellit CryoSat var blevet sendt afsted med et ombygget russisk SS19 missil fra det russiske rumcenter Plesetsk, kunne det konstateres, at opsendelsen var mislykkedes. Data tyder umiddelbart på, at motoren i rakettens andet trin ikke slukkede, da den skulle. Det medførte, at satellitten faldt i Polarhavet. CryoSat skulle have givet nye sikre målinger af istykkelsen i Jordens polare områder. (10. oktober, 2005)
DMI
Risø: plutoniumforurening på land efter styrtet bombefly
En ny rapport fra Forskningscentret Risø dokumenterer, at landjorden ved Narssarssuk 15 kilometer sydvest for Thulebasen er forurenet med plutonium som følge af det amerikanske B-52 bombefly, der styrtede ned nær ved Thulebasen i 1968. Tidligere undersøgelser har allerede påvist plutonium på havbunden, men det er første gang, at der er lavet undersøgelser af landjorden. Rapporten betegner dog risikoen ved at opholde sig i området som minimal. Statens Institut for Strålehygiejne vil nu vurdere risikoen på baggrund af rapportens konklusioner. Ifølge Risøs administrerende direktør, Jørgen Kjelms, var det forventeligt at finde plutonium på land, eftersom det allerede var blevet fundet i havet. (10. oktober, 2005)
KNR
Professorat til iskerneforsker
Den internationalt berømte glaciolog Dorthe Dahl-Jensen har ved Niels Bohr Instituttet fået en fast stilling som professor. Dorthe Dahl-Jensen er især kendt for sin banebrydende forskning i Indlandisen og klimaets historie. Således har hun stået i spidsen for de iskerneboringer på Indlandsisen, der sidste år kulminerede i, at forskerne borede en 123.000 år gammel iskerne og nåede helt ned til bunden af den store iskappe. I forbindelse med Det Internationale Polarår i 2007-08 vil Dorthe Dahl-Jensen sammen med en række kolleger atter være at finde på Indlandsisen for at bore en ny iskerne fuld af værdifuld viden om historiens klima. (10. oktober, 2005)
KNR
Trikiner i søgelyset
De to forskere, biolog Lone Møller og læge Anders Koch, fra Statens Seruminstitut har undersøgt mængden af trikiner i blodet blandt 1009 personer fra Ammassalik Kommune. Trikiner er parasitter, der kan findes i blodet hos bl.a. hvalrosser og isbjørne, og som kan påføres mennesker, hvis de spiser trikinholdigt kød. Af de i alt 1009 persner, der deltog i undersøgelsen, havde tre procenttrikiner i kroppen. Andelen af de smittede var højst blandt ældre personer. (10. oktober, 2005)
KNR
Klimaændringer rammer moskusokser
Forskerne er overraskede over, hvor hurtigt moskusokserne i Nordøstgrønland har reageret på klimaændringerne. En international undersøgelse ledet af Mads Forchhammer fra DMU viser, at et varmere klima i området kan gøre det besværligt for moskusokserne at finde føde i fremtiden. Opvarmningen betyder mere nedbør, og sneen vil derfor dække større græsningsarealer. I de få bare pletter uden sne vil okserne konkurrere voldsomt om føden, og nogle vil tabe. Det kan på længere sigt gå ud over bestanden. Undersøgelsen er et resultat af observationsprogrammet på forskningsstationen i Zackenberg.
Kilde: Berlingske Tidende, d. 7. oktober
CryoSat gør klar til 'take off'
Om mindre end en uge, den 8. oktober kl. 17, affyres den europæiske satellit CryoSat fra Plesetsk Cosmodrome i det nordlige Rusland. Satellitten skal i løbet af en tre år lang mission måle isen tykkelse og udbredelse ved Jordens poler. Forventningerne til CryoSat er store, fordi satellitten kan måle isen med en hidtil uset præcision. Ved hjælp af to radarantenner kan satellitten ikke bare måle istykkelse og -udbredelse, men også give oplysninger, der kan føre til mere viden om sammenhængen mellem smeltende is og stigning i det globale havniveau. (3. oktober, 2005)
CryoSats hjemmeside (engelsk)
Alfred Wegener fejres i Uummannaq
Den tyske polarforsker Alfred Wegener vil den 2.-4. oktober blive mindet i Uummannaq i forbindelse med 75-årsdagen for hans død. Wegerner omkom under den store Grønlandsekspedition, som han indledte i 1930. Årsdagen markeres med en mindehøjtidelighed med deltagelse af forskere fra Alfred Wegener Institut samt gæster fra Grønland og udlandet. (3. oktober, 2005)
KNR
Det antarktiske ozonhul atter tæt på at sætte rekord
Igen i år har ozonhullet over Antarktis været tæt på at sætte rekord. Hullets maksimale udstrækning nåede op på ca. 26 millioner kvadratkilometer, hvilket er næsten dobbelt så stort som det antarktiske kontinent. I rekordårene 2000 og 2003 var hullet kun ca. 1 million kvadratkilometer større. Forskerne forventer, at der vil gå 10-15 år, før hullet vil begynde at blive gradvis mindre. (3. oktober, 2005)
DMI