DPC Home

Seneste Nyt

Dagbøger

Samfundsdebat

Øvrige nyheder

GRASP

Månedens mineral

Nyhedsarkiv

Online artikler

Fotos: Anette Specht


Artiklens forfatter til venstre



Læs også:

Forskere for en kort bemærkning, Polarfronten 3/99

Anette Specht: Dagbog fra feltkursus ved Arktisk Station 1999

En gletscher går amok, Polarfronten 3/99


Link til
Arktisk Station

 

Gletscher på afveje

Af , Geografisk Institut, KU

Geografisk Institut sendte i år 12 studerende på naturgeografisk feltkursus til Disko i Vestgrønland. For deltagerne blev det en uforglemmelig oplevelse og rent fagligt vendte holdet hjem med en sensationel opdagelse. Her følger en beretning fra en af kursisterne.

Allerede på første semester hørte vi om den planlagte tur til Disko. Den har utvivlsomt huseret i baghovedet, men Grønland har alligevel fremstået som noget fjernt og uopnåeligt - det forjættede land højt mod nord.

Men i begyndelse af 1999 begyndte det for alvor at blive realistisk. Desværre var der kun plads til 12 på kurset, og notarius geographicus måtte trække lod blandt de 18 interesserede.

Endelig blev holdet dog sat, og de egentlige forberedelser kunne gå gang. Der var mange uklare punkter - hvad skal vi lave deroppe og hvad skal vi have med? Forårssemesteret kastede dog lys over både de faglige og logistiske ting der skal være i orden til feltarbejde i Grønland. Den forberedende undervisning blev forestået af lektorerne Niels Niels og Ole Humlum, der begge har årtiers erfaring i feltkurser og -arbejde på Disko. Vi var med andre ord i trygge hænder. Deres oplæg gik ud på at undersøge et helt landskabssystem og som udgangspunkt havde de udvalgt et dalområde i bunden af Diskofjorden; Kuernasuit Sulluat.

Formålet skulle være at estimere den overordnede sedimenttransport i området, samt at fremstille et geomorfologisk kort over området. Idéen med at se på et sammenhængende landskabssystem var ny, idet tidligere kurser som regel har fokuseret mere på separate discipliner indenfor naturgeografien.

Kortanalyser i pølsevognen
Flybilleder over området skulle vise sig at blive et af de vigtigste redskaber i forberedelserne. Instituttet er i besiddelse af et overdimensioneret stereoskop (i daglig tale pølsevognen), der gør det mulig at skabe en 3D-effekt udfra 2 overlappende flyfotos. Udfra kortstudierne lykkedes det at gøre nogle foreløbige antagelser om hvad vi kunne forvente at finde i området.

Rent logistisk skulle feltarbejdet planlægges nøje hjemmefra, idet alt udstyr lang tid forinden skulle sendes med skib til Grønland. De fleste nåede da også at lægge svimlende beløb i diverse friluftsbutikker, og der blev indkøbt nye vandrestøvler, soveposer og anden uundværlig udrustning.

Endelig oprandt den store dag. Den 5. juli var vi klar til afgang og tog med en vis portion sommerfugle i maven afsked med de vante omgivelser i København. Desværre viste det sig, at flyet var aflyst og vi blev indkvarteret på et mondænt hotel på Vesterbrogade. Det var selvfølgelig lidt af et antiklimaks, men måske en meget belejlig anledning til at vænne sig lidt til at være sammen med gruppen og indstille sig på at skulle afsted.

På Titanic-kurs i Isfjorden
Selve transporten til Disko var en uforglemmelig oplevelse. Fra SAS-maskinen til Sdr. Strømfjord havde vi en fantastisk udsigt over indlandsisen, og landede i bragende solskin. På den videre flyvning nordpå til Jakobshavn fik jeg lusket mig ud i cockpittet og fik lov at sidde der under hele turen! Det var helt utroligt; indlandsisen på højre side, gletschere og fjorde lige frem og til venstre havet med tonsvis af isbjerge...

I Jakobshavn blev vi afhentet af Arktisk Stations forskningsskib, Porsild, der skulle sørge for den videre transport til Qeqertarsuaq på Disko. Skipper Jørgen Broberg styrede ud mod Isfjorden, der hvert år sender 30 milliader tons isbjerge ud i Disko Bugten. Turen gik i zig-zag ind og ud mellem gigantiske isbjerge, og efter 6-7 timer nåede vi vores destination, Disko.

Arktisk Station drives af Københavns Universitet, og der afholdes sommerkurser i geografi, geologi og biologi. Desuden benyttes stationen flittigt af forskere fra hele verden, idet den må betegnes som et oplagt udgangspunkt for arktisk forskning.

De første par dage på stationen gik med at klargøre den endelige afgang ud til vores lokalitet, og der blev også tid til et par kortere turen i omegnen, hvor vi blandt andet så søjlebasalt og finhvaler.

Da alt udstyr var pakket gik vi atter ombord på Porsild, der fragtede os til vores dalområde i bunden af Diskofjorden. Efter ca. 7 timers sejlads var det en fantastisk oplevelse pludselig at kunne genkende motiver fra flybillederne. Vi var kommet til mundingen af den dal vi skulle undersøge, og en gummibåd sejlede i pendulfart ind til bredden for at sætte alt vores grej af. Teltene blev slået op for første gang og vi var nu virkelig i felten.

De første par dage blev hele gruppen i deltaområdet. Nogle begyndte den geomorfologiske kortlægning af den nærmeste del af dalen, mens andre foretog undersøgelser i selve fjorden. Her fik vi turens første overraskelse, idet sedimentationen i fjorden lå på et ekstremt højt niveau. Umiddelbart var vi temmelig uforstående overfor dette, men dagen efter blev der kastet lys over den naturlige forklaring.

Gletscher på glatis
Et del af gruppen var gået længere op i dalen, hvor de bestemt mente at have fået øje på en gletscher. I følge den store plan var det imidlertid ikke meningen at den skulle være synlig så tæt på fjordmundingen. Forsamlingen befandt sig derfor i en blanding af eufori og ekstase da det blev klart, at der var tale om en sensationel fremrykning, et såkaldt glestscher-surge eller galopperende gletscher. En sådan hændelse er sjælden i arktiske områder, og dimensionerne, der her var tale om var intet mindre end sensationelle.

Opdagelsen gjorde kurset endnu mere intenst. Arbejdsiveren lyste ud af folk og gletscheren blev ligesom de friskfangede ørreder vendt over aftenbålet. Måske følte vi os alle en lille smule som garvede forskere, for nu galdt det om at komme hjem med et solidt datasæt.

Vi havde planlagt at kortlægge de nederste 20 kilometer af dalen, men da gletcsheren nu befandt sig blot 10-12 kilometer fra fjorden var det nu bedre tid til at gøre arbejdet endnu grundigere.

Gletscherens hastige fremrykning forklarede de enorme sedimentmængder vi fandt i hele systemet, og resulterede i en fantastisk aha-oplevelse udi landskabsdannelse. Vi kunne virkelig fornemme hvordan gletscheren tilfører tonsvis af materiale, der med smeltevandet transporteres videre gennem hele systemet og endelig aflejres nedstrøms i det fluviale system og i fjorden. Et ekstremt dynamisk miljø, hvor vi kunne sidde og følge isstykker der blev skyllet ud af gletscherporten, flodbanker der blev eroderet og mudderkager der flød rundt ude i fjorden. En storslået og meget pædagogisk opvisning i dynamisk geomorfologi så kan diverse lærebøger godt gå hjem og lægge sig!

De 10 dage i felten gik med indsamling af en lang række forskellige data, der nu skal bearbejdes i efterårssemesteret. Der blev primært arbejdet i mindre grupper med afgrænsede ansvarsområder. Et hold opholdt sig i fjordmundingen det meste af tiden og lavede forskellige marine undersøgelser, herunder prøveoptagning fra havbunden, pejling af deltaområdet og opmåling af kystprofiler.

Et andet hold beskæftigede sig med det fluviale og målte vandføring i de i alt 18 løb tværs over dalen. Endelig arbejdede et hold med den geomorfologiske kortlægning af hele dalen, kombineret med grundige undersøgelse af området lige foran gletscheren.

Feltlivets glæder og sorger
En typisk arbejdsdag startede ved 8-tiden om morgenen og efter den obligatoriske havregrød var vi klar til at gå i aktion. Arbejdsdagen varede typisk frem til kl. 18-19, hvorefter diverse frysetørrede delikatesser blev fortæret med variende entusiasme. Om aftenen var der mulighed for at fortsætte arbejdet, men også diskussion af dagens aktiviteter, planlægning af næste dag og selvfølgelig almindelig felthygge var faste programpunkter, i så vidt muligt omfang det kunne lade sig gøre for myggene. De dyr forstår ikke en afvisning og drev til tider kursisterne til vanvid.

Vejret var under hele opholdet perfekt med blå himmel og 15-20 grader om dagen, hvilket i sig selv må betegnes som ekstremt gunstige betingelser for at lave feltarbejde. Yderligere var der på grund af midnatssol mulighed at arbejde hele døgnet, og det var nødvendigt i deltaet pga. tidevand.

Eneste kritiske begivenhed var et ekstremt højvande, der gav mulighed for at studere bølgeaktivitet inde i fællesteltet!

Men selvom alle omstændigheder var optimale, kommer der for de fleste et tidspunkt hvor et varmt brusebad, et rigtigt toilet eller en blød seng trækker afsindigt meget. Og et tidspunkt hvor man ikke kan kapere mere mygge-garneret tørfoder eller klæg havregrød. Så det var derfor rart at få ladet batterierne op på Arktisk Station inden de næste par ugers vandreture på egen hånd fra Jakobshavn og Sdr. Strømfjord.