DPC Home

Seneste Nyt

Dagbøger

Samfundsdebat

Øvrige nyheder

GRASP

Månedens mineral

Nyhedsarkiv

Online artikler

 
Nyheder fra oktober 2001

 

På tynd is
Indlandsisen ved Nordvestgrønland er gennem de sidste 40 år tyndet ud med omkring 10-15 cm om året. Selv om det ikke er en mærkbar forskel i forhold til havoverfladen, er det dog stadig en ganske signifikant forskel. Niels Reeh fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er medforfatter på artiklen, som netop er udgivet i Nature. (31/10-01)
Nature


I ringsælens 'fodspor'
Ved at kombinere gennemprøvede jagtmetoder med high-tech satellitudstyr og viden fra Alaska's fangere er det for første gang nogensinde lykkedes forskere at spore en ringsæl i åben havis. Forskerne fangede, mærkede og sporede en ringsæl på vej nordpå med isen fra Chukchi-havet. (31/10-01)
ScienceDaily eller Newswise

Dansende Aurora'er
For første gang nogensinde er dansende nordlys og sydlys blevet fanget med kamera på samme tid. De to lys - Aurora Borealis og Aurora Australis - er tilsyneladende nærmest hinandens spejlbilleder. (31/10-01)
BBC

Væddemål giver videnskabelige data
For 84 år siden begyndte jernbanearbejdere i den lille by Nenana i Alaska at vædde om, hvornår isen på den lokale flod ville bryde op efter vinteren. I dag er det blevet til en regulær event, hvor der deltager folk fra hele Alaska. Og videnskaben nyder godt af de mange væddemål - gennem de sidste 84 år har forskere nemlig kunnet indsamle meget nøjagtige klimadata på den konto. (29/10-01)
ScienceDaily

5 nye forskningsprofessorater
Fondation de l'Ecole Normale Supérieure - 'Blaise Pascal' - indkalder nu ansøgninger til 5 nye internationale forskningsprofessorater af 12 måneders varighed. Fagområderne indenfor såvel grundforskning som anvendt forskning er følgende: Biologi, geofag, miljø- og rumforskning, ny teknologi samt humaniora og samfundsforskning. (29/10-01)
'Blaise Pascal'

Et strejf af Zackenberg
I dag udkommer et nyt nummer af Nature - verdens måske mest prestigefyldte naturvidenskabelige tidsskrift. Det indeholder bl.a. en lille artikel med forskningsresultater fra Zackenberg, som er DPC's forskningsstation i Nordøstgrønland. Artiklen påviser, at arktiske vadefugle henter alle føderessourcer (proteiner i form af insekter og edderkopper) fra tundraen til produktion af deres æg. (25/10-01)
Nature

Interaktiv under isen
Dyk ned i de dybe, kolde og is-fyldte vande omkring Antarktis og tag del i de sidste nye interaktive oplevelser på en ny hjemmeside fra University of Alabama at Birmingham. Hjemmesiden opsummerer en to måneders forskningsekspedition til Antarktis. Artikler, akademiske publikationer og fotos udskiftes regelmæssigt. (24/10-01)
Newswise eller UAB

Dancea indkalder projektforslag
Dancea (Danish Coorporation for Environment in the Arctic) - Miljøbistand til Arktis indkalder nu projektforslag for 2002. På Dancea's hjemmeside kan du finde opslag, ansøgningsskema og vejledning. Dancea blev dannet i 1994 som en del af Danmarks miljøbistand til Arktis og er placeret i Miljøstyrelsen under Miljø- og Energiministeriet. (22/10-01)
Dancea - Miljøbistand til Arktis

Boringer løser Antarktisk klimagåde
Sedimentkerner boret op fra havbunden ud for Antarktis viser, at de globale vandstande steg og faldt på dramatisk vis for mellem 34 og 15 millioner siden. Resultaterne indikerer, at vandstandene ændrede sig mellem 50 og 65 meter i takt med, at Antarktis' primære isdække udvidede sig og trak sig sammen i et klima, som gennemsnitligt var 3-4 grader varmere end idag. (19/10-01)
Newswise, ScienceDaily eller BBC

Nordpolen smelter ikke væk!
Sådan lyder den betryggende melding fra den tyske polarforsker professor Jörn Thiede, som netop er vendt hjem fra Arktis efter fire måneder ombord på forskningsisbryderen 'Polarstern'. Det er bevist, at isen på Nordpolen er blevet 20% tyndere gennem de sidste ti år. Men hverken Thiede eller hans kolleger har fundet data, som kan understøtte den ellers gængse opfattelse af, at den smeltende is skyldes menneskeskabte klimaforandringer. (18/10-01)
Aftenposten.no

Bølger forhindrer ozonhul over Arktis
Ny forskning viser, at store landskabselementer som f.eks. bjergkæder, genererer atmosfæriske bølger der hæmmer udviklingen af ozonhuller over Arktis. Hidtil har ozonlaget over Arktis kun lidt under ganske små huller - senest i 1997. Forskere advarer dog om, at globale klimaforandringer kan sætte de atmosfæriske bølger ud af spil, så vi i fremtiden også vil se store og mere hyppigt forekommende huller i det beskyttende ozonlag over Arktis. (17/10-01)
NASA

'Ozonhullet' blev ikke større i 2001
Satellitdata fra NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) viser, at dette års hul i ozonlaget over Antarktis nåede stort set samme størrelse som de tre foregående år - 15.000.000 km2 svarende til hele Nordamerikas areal! Ifølge NOAA går der mindst 50 år før ozonhullet over Antarktis er regenereret til 1980'er størrelse. (17/10-01)
NOAA

Historien om phytoplankton
At Antarktis' har et rigt dyreliv er takket være en lille grøn havplante kaldet phytoplankton. Disse flydende små, encellede planter lever af sollys, kuldioxid og næringsstoffer fra havvandet omkring Antarktis. Termen 'phytoplankton' dækker over mere end 350 forskellige organismer i forskellige størrelser og med vidt forskellige livsstile. Læs mere om 'det marinbiologiske brændstof'. (12/10-01)
Baggrund

UVVU's årsberetning 2000
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har netop offentliggjort deres årsberetning for 2000. Beretningen sætter fokus på spørgsmål og problemstillinger vedr. UVVU's arbejde: Hvornår er det berettiget at offentliggøre et forskningsresultat, Om risikoen ved at beskylde kolleger for videnskabelig uredelighed og Den internationale udvikling på området. (11/10-01)
Årsberetning online

Topografisk præcision fra NASA
Nye undersøgelser foretaget af NASA skal studere Alaskas unikke terræn. Resultaterne fra undersøgelsen skal berige forskere verden over med de første detaljerede oplysninger om den foranderlige topografi i en region med høj vulkansk aktivitet. En nyudviklet model kan anvendes til at producere nye og præcise topografiske kort. (10/10-01)
ScienceDaily eller NASA

Verdens nordligste ø
Verdens nordligste ø har hidtil heddet Oodaaq Ø. Den ligger ud for Grønlands nordspids. Ifølge Dansk Polarcenters magasin Polarfronten har en flyrekognoscering imidlertid afsløret to-tre andre øer, hvoraf en muligvis er placeret endnu længere mod nord end Oodaaq Ø. Da Dansk Polarcenters cheflogistiker Hauge Andersson i sommer overfløj stedet, bekræftede en ny GPS-måling, at der ligger en ø nordligere end Oodaaq Ø. Læs en spændende artikel skrevet af en af deltagerne på ekspeditionen, som ved et tilfælde opdagede de nye øer. (09/10-01)
Baggrund

Planer for forskningssæsonen
Mere end 3000 forskere og logistisk personnel indtager i disse dage den amerikanske forskningsstation ved McMurdo Sound i Antarktis. De amerikanske planer for den netop påbegyndte forskningssæson er mange og tæller bl.a. et kortlægningsprojekt, analyser af is fra området ved Lake Vostok og etableringen af et GPS netværk. (08/10-01)
NSF pressemeddelelse eller USA Today

Arktis isfrit om 80 år!
Ifølge den engelske forsker Dr. Peter Wadhams, som gennem 30 år har forsket i havis, kan Arktis meget vel være fuldstædig isfrit om 80 år. Han udtaler, at flerårs-isen i Arktis er udtyndet og reduceret med 40 procent gennem de sidste 20 år. Han tilføjer, at isen er blevet betragteligt tyndere og mere skør i samme periode. Vi understreger, at Dr. Wadhams teorier er omstridte. (08/10-01)
Aftenposten

Klimadata sættes i system
Hvor meget vil vandstanden stige i vores århundrede? Det og mange andre spørgsmål kan man i løbet af tre år få besvaret på en norsk baseret netbase om klimaforskning - EuroClim.no. Her vil europæiske klimaforskere fremlægge de seneste forskningsresultater til offentligheden, ligesom man kan sende spørgsmål til forskerne via e-mail. (08/10-01)
EuroClim og Aftenposten

Vejrsystem en brik i puslespillet
Ifølge forskere fra NASA er vejrsystemet omkring Island med til at samle brikkerne i det arktiske 'ispuslespil'. Store naturlige udsving i vejrsystemet har gennem de sidste 20 år medført en nedgang i mængden af Arktisk havisdække og forårsaget regionale variationer. (04/10-01)
ScienceDaily

Om en sø som synker i jorden
Jordskælv og vulkanudbrud er ikke særsyn på Island, men overraskende var det, da en stor sø pludselig begyndte at forsvinde ned i en spalte i jorden - en spalte forårsaget af et jordskælv. Ifølge geolog Amy Clifton fra Nordic Volcanological Institute i Reykjavik kan man høre søen forsvinde, hvis man lægger et øre til jorden ... ifølge hende lyder det ligesom en vask, der tømmes for vand. Læs en spændende artikel om 'den forsvindende sø'.
Baggrund

Selvrensende søer
Forskere hævder nu, at verdens største ferskvandssystem - The Great Lakes i Canada og USA - renser sig selv for forurenende stoffer. Nu vil forskerne finde ud af, om det samme er tilfældet i Arktis. Undersøgelserne vil koncentrere sig om en gruppe af øer i det Arktiske Ocean, hvor dyr som isbjørn, hvalros og sæl indeholder store mængder af pesticidrester. (03/10-01)
Reuters

Iskort og vejrinformation
DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har udviklet et nyt værktøj til præsentation af iskort samt meteorologiske og oceanografiske prognoser. Værktøjet, som er specielt rettet mod sejlads til og fra Grønland, kombinerer forskellige datalag og præsenterer dem på en hesigtsmæssig måde for brugeren. Netop nu testes en foreløbig version på Royal Arctic Line's 'Kista Arctica'. (02/10-01)
DMI


Baggrundsartikler

Om phytoplankton fra The Guardian

Om verdens nordligste ø fra dpc.dk

Om en sø som synker i jorden fra National Geographic

Om huller i ozonlaget over Antarktis fra ENN

Om Aurora Borealis fra Way North On-line

Om teleskoper og neutrinoer fra National Post

Om Sydpolen uden sol fra USA Today