DPC Home

Seneste Nyt

Dagbøger

Samfundsdebat

Øvrige nyheder

GRASP

Månedens mineral

Nyhedsarkiv

Online artikler

 


Nyheder fra august 2001


 

Babysæler kender mors stemme
Franske forskere har opdaget, at unger af Antarktisk Pelssæl kan genkende moders stemme så tidligt som to dage efter fødslen. Mødrene er nødt til at jage fisk umiddelbart efter ungen er født, men de venter til ungerne kan genkende deres stemmer. Efter et par ugers jagt efter føde vender moderen tilbage til de store kolonier og kalder på ungen, som så kan genkende hendes stemme i mængden. (30/08-01)
BBC
Permafrost i 3 millioner år
Forskere i Yukon, Canada, har fundet beviser på Nordamerikas ældste permafrost. En lille bunke misfarvet jord i et område, hvor der tidligere var minedrift, vidner om permafrost 3 millioner år tilbage. Fundet kan hjælpe forskere til bedre at forstå Yukon og Alaska's istid samt bidrage til forskningen i de globale klimaforandringer. (30/08-01)
CBC North
Symposium i Sisimiut
Center For Arktisk Teknologi under DTU (Danmarks Tekniske Universitet) afholder i dagene 18. og 19. september et symposium om solenergi i Arktis. Mødestedet er Sisimiut i Grønland. Formålet er blandt andet at diskutere ressourcer, teknologi, udarbejde en handlingsplan for udnyttelsen af solenergi, oprette et forskningsnetværk og støbe fundamentet til et samarbejde om udnyttelsen af solenergi. Yderligere information fås ved henvendelse til Simon Furbo, Center for Arktisk Teknologi, DTU.

Nordatlantiske rethvaler flyder
På grund af en medfødt evne til at flyde bruger den nordatlantiske rethval lang tid og mange kræfter på at dykke, men stiger til gengæld meget hurtigt til overfladen. Forskere har fundet ud af, at det er årsagen til, at mange nordatlantiske rethvaler kolliderer med forbipasserende skibe. Besværet med at dykke hurtigt betyder, at den nordatlantiske rethval ofte ikke kan undgå en kollision. (29/08-01)
BBC
Scott's skæbne
Boblen brast, og eventyret blev til en bittersød oplevelse, da et norsk team med Roald Amundsen i spidsen vandt over Kaptajn Robert Scott og hans mænd i kampen om hvem der først nåede Sydpolen. To måneder senere frøs Kaptajn Robert Scott ihjel kun 16 km fra et depot med mad og fyringsolie. Ved hjælp af moderne klimatiske data kan en forsker nu afsløre, hvad der gik galt og hvorfor. (28/08-01)
NY Times
Aurora Borealis
Aurora Borealis kaldes også nordlys - og hvilket forunderligt fænomen! Men hvordan opstår nordlys? Hvilken historisk og kulturel betydning har det for indbyggerne på de steder, hvor man kan være heldig at se på dette smukke syn på himlen? Læs en spændende velformuleret akademisk artikel om nordlys. (28/08-01)
Baggrund
'Ozon-sonde' lukker og slukker
NASA har besluttet at lukke og slukke for den rumsonde, som har foretaget målinger af ozonhullet over Antarktis. De har vurderet, at årlige omkostninger på 10 millioner US dollars er alt for meget, selv om forskerne involveret i projektet er rasende over NASA's beslutning. Sonden takker af sidst i september, men et 'erstatningsprojekt', AURA, er planlagt med start i 2003. (27/08-01)
Space
Alt godt fra havet
Studerende ved Southhampton University's Oceanography Centre har oprettet en ny hjemmeside med akademiske nyheder og artikler om oceanografi, marinbiologi og geologi. Det er meningen, at hjemmesiden skal informere og underholde enhver, som er interesseret i de ovennævnte videnskaber. (27/08-01)
Oceanspace eller den nye hjemmeside
En million års havcirkulation
Forskere har målt farten på den globale havcirkulation over en million år. Det giver et meget præcist billede af, hvordan klodens klima har ændret sig over tid og kan hjælpe med at forudsige fremtidige klimaforandringer. Ved at bore dybt ned i havbunden har forskerne hentet 'kerner', som afslører adskillige lag af havbundens historie. Analyser af kernerne viste tydelige sammenfald mellem havstrømmenes hastighed omkring Antarktis samt istider og varmeperioder gennem de sidste 1.2 millioner år. (24/08-01)
UniSci
'Afvigende' isbjørne i Østgrønland
I de seneste år har der været øget fokus på de miljømæssige virkninger af persistente organisk forurenende stoffer (POP'er). Isbjørne er øverst i den arktiske fødekæde og modtager derfor forholdsvis store mængder POP'er gennem føden. I 1999 indledte DMU's afdeling for Arktisk Miljø og Grønlands Naturinstitut en undersøgelse af Østgrønlands isbjørne. Rapporten er nu færdig og kan downloades nedenfor. (24/08-01)
Download rapporten (pdf)
Pol-til-pol målinger af vejret
For første gang nogensinde har forskere målt skyers højde og bevægelser samt vindhastigheder på samme tid. Ved hjælp af en enkelt satellit har forskerne fra NASA lavet simultanmålinger over de to poler samt ved lave breddegrader. De nye målinger kan komme til at betyde mere korrekte forudsigelser af vejret. (23/08-01)
ScienceDaily eller NASA's pressemeddelelse

Alaska Range's klima gennem 2000 år
Ifølge forskeres historiske beregninger har den nordvestlige del af Alaska Range gennem de sidste 150 år oplevet en varmeperiode, og regionen har haft yderligere to naturlige varmeperioder fra 0-300 og 850-1200. Oplysningerne er publiceret i en rapport, der som den første nogensinde giver et bud på regionens temperaturudvikling gennem to årtusinder. Forskerne er forsigtige med at udtale sig om, hvorvidt den nuværende varmeperide er naturlig eller fremprovokeret af bl.a. luftforurening. (22/08-01)
ScienceDaily
Modernisering af vejrstation afsluttet
DMI har netop afsluttet moderniseringen af vejrstationen i Danmarkshavn. Danmarkshavn er beliggende på 77é nordlig bredde i Nationalparken i Nordøstgrønland. Moderniseringen betyder, at vejrstationen er forsynet med det nyeste udstyr inden for meteorologisk måling. (22/08-01)
Om stationen eller observationer fra Danmarkshavn
Miljøatlas on-line
DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) har netop publiceret et miljøatlas over Grønlands vestkyst on-line. Det skal bl.a. sikre, at olieaktiviteter planlægges, så de påvirker naturen mindst muligt. Atlasset indeholder oplysninger om bl.a. klima, isforhold, dyre og planteliv samt jagt og fiskeri. Man kan f.eks. se, hvor lomvigerne ruger, hvor fiskene gyder og hvor de vigtige områder for sælfangst er. (22/08-01)
DMU's miljøatlas
Kulde frustrerer arkæologer
En kold sommer i Yukon har sørget for, at iskolosser er forblevet frosne sommeren igennem. Det har skabt problemer for en gruppe arkæologer, som leder efter artefakter i isen. Ifølge arkæologerne gemmer isen på mange spændende fund som f.eks. 7000 år gamle redskaber fra stenalderen. (21/08-01)
CBC North
Tine Curtis' ph.d.-forsvar
Fredag d. 24 aug. kl. 14 skal kultursociolog Tine Curtis forsvare sin ph.d.-afhandling: 'Kommunikation mellem læge og patient i Grønland - en kvalitativ undersøgelse af interaktionen mellem parterne i den tolkede konsultationssamtale'. Forsvaret finder sted i auditoriet på Medicinsk Historisk Museum, Bredgade 62 i København. (21/08-01)
Læs resumé
Arktisk 'antifrys'
Amerikanske kemikere hævder nu, at de har udviklet en ny type 'antifrys', som kan beskytte afgrøder mod frost og gøre det muligt at dyrke frugter i lande, hvor det hidtil har været for koldt. Den nye opfindelse er baseret på det kemiske stof glycoprotein, som produceres naturligt af fisk i polare vande. Glycoprotein forhindrer, at fiskenes blod fryser til is. (20/08-01)
BBC

Kloden opvarmes uden drivhusgasser
Ifølge iskerneforsker Jørgen Peter Steffensen fra Københavns Universitet sker den globale opvarmning ikke nødvendigvis fordi vi udleder drivhusgasser. Faktisk er det ret usædvanligt, at vi så længe har levet med stabile temperaturer og den opvarmning, vi ser i dag, er derfor ikke usædvanlig. (20/08-01)
KNR

'Iskerner og klima' i Kangerlussuaq
Lørdag 18. aug. starter den internationale konfe
rence 'Iskerner og klima' i Kangerlussuaq arrangeret af International Glaciological Society og Københavns Universitet. På konferencen, hvor der deltager mere end 160 forskere fra hele verden, vil nye resultater fra iskerneboringer blive præsenteret. (17/08-01)
Program og yderligere information
Fangst- og jægerkultur til debat
Københavns Zoo danner tirsdag d. 28 august fra 10 til 18 rammen om et møde arrangeret af Biologisk Forum, BioNyt, Københavns Zoo og Nepenthes. Emnet er den moderne fangst- og jægerkulturs påvirkninger af naturen. Grønlands situation debatteres over middag med oplæg fra bl.a. Frank Sejersen (Institut for Eskimologi), Benny Gensbøl (Dansk Ornitologisk Forening), Kjeld Hansen (forfatter) og Alfred Jakobsen (Grønlands 'miljøminister'). Det koster 65 kroner at deltage i arrangementet. (15/08-01)
eller tlf.: 3537 6408
Selvdøde rensdyr i Grønland
I den seneste periode har Naturinstituttet i Nuuk modtaget rapporter om mange selvdøde rensdyr i områderne omkring Sisimiut og Kangerlussuaq. Naturinstituttet har ikke på nuværende tidspunkt behandlet indberetningerne og kan derfor ikke udtale sig om mulige dødsårsager. De oplyser dog, at der hvert år dør mellem fire og seks procent af en rensdyrbestand. (14/08-01)
KNR
Kosmisk stråling linket til ozonudtynding
Ifølge to canadiske forskere 'æder' kosmiske stråler løs af Klodens beskyttende ozonlag. De hævder at have opdaget en stærk korrelation (statistsisk påviselig sammenhæng) mellem intensiteten af kosmiske stråling og ozonudtynding på forskellige breddegrader og i flere sfærer. Forskerne har fundet beviser for deres teori i laboratoriesimulationer af forholdene i Antarktiske skyer. (09/08-08)
New Scientist
Brucellose i Arktiske havpattedyr
De canadiske myndigheder har fundet ni tilfælde af brucellose i Arktiske havpattedyr. Hidtil troede man ellers, at bakterien udelukkende fandtes i landpattedyr som f.eks. rener. Brucella bakterien, som forårsager sygdommen brucellose, er fundet i sæler og hvaler. Der er desuden mistanke om, at sygdommen ligeledes kan ramme narhvaler og hvalrosser. Det er uvist om Grønland deler bestand med de smittede dyr, men der er ikke konstateret nogen tilfælde af brucellose i Grønland. (09/08-08)
CBC North eller KNR

'Kold krig' om Lake Vostok
Russiske forskere har erklæret sig uenige med vestlige forskere i, hvilken metode der skal benyttes, når man skal bore ned til den begravede Antarktiske sø Lake Vostok. Russerne, som nu har planer om at benytte et allerede eksisterende borehul, mener, at NASA's planer om at bygge en steril robot er for komplicerede og usikre. (09/08-08)
The Antarctican og Polarfronten (om Lake Vostok)

Hyperion hitter
Hyperion - den solsøgende prototype, har bestået sin eksamen med glans. De indledende tests er gennemført på Devon Island i den Canadiske del af Arktis, og den teknik, som gør Hyperion unik, har vist sig at fungere til forskernes fulde tilfredshed. Teknikken skal nu videreudvikles, så den kan anvendes til ekstra-terrestriale undersøgelser på f.eks. Månens poler eller i Mars' polarregioner. (07/08-01)
ScienceDaily
Nord-GRIP takker af for i år
Så er Nord-GRIP lejren midt på Grønlands Indlandsis atter øde og forladt. I år har forskerne hentet isprøver op fra 3000 meters dybde. Udfra de analyser, som nu ligger forude, håber forskerne at kunne få detaljerede oplysninger om ændringer i klimaet i begyndelsen af en istid. Desuden håber man på oplysninger omkring de mekanismer, som er i spil under disse store klimatiske forandringer. (07/08-01)s
Pressemeddelelse
Russisk ryk-ind på Svalbard
Russerne genåbner nu en cirka 20 år gammel forskningsstationen i Barentsburg på Svalbard. Stationen, som er den eneste der driver naturvidenskabelig forskning under russisk flag på Svalbard, har ellers har været mere eller mindre lukket og slukket siden midten af 90'erne. (06/08-01)

Nordlys

GEUS' årsberetning på gaden
GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) har netop offentliggjort deres årsberetning for år 2000. Udover årsberetningen byder GEUS også på den spændende historie om Nordboernes livsgrundlag i sydvest Grønland. Historien er et eksempel på GEUS' faglige arbejde. (06/08-01)

Årsberetning (kan downloades) eller artikel
Polar Passagens 3. etape
24.000 km hele vejen rundt om Arktis - det er målet for tre mand i en åben jolle. For tredje år i streg fortsætter tre eventyrere deres vej mod målet, og dette års etape går fra Pond Inlet i det nordøstlige Canada gennem Nordvestpassagen så langt isen tillader det. Ingeniøren bringer rapporter fra ekspeditionens deltagere og har samlet spændende information om turen, de tidligere etaper, deltagernes udstyr samt de områder, som ekspeditionen kommer igennem. (06/08-01)
Ingeniøren
Solstorme nedbryder ozonlaget
Efter gentagne mŪlinger foretaget pŪ den nordlige halvkugle kan NASA nu bekræfte teorien om, at solstorme nedbryder det øvre ozonlag op til flere måneder efter selve hændelsen har fundet sted. De kraftige solstorme slynger store mængder protoner (ladede partikler) ud i rummet. Disse protoner bombarderer jordens øvre atmosfære, hvorved der frigives molekyler fra vanddamp og nitrogengas. De frigivne molekyler vekselvirker herefter med ozonmolekyler og ozonlaget reduceres kraftigt. (03/08-01)
ScienceDaily
Mere solenergi i Grønland
Undersøgelser fra Center for Arktisk Teknologi under DTU viser, at solen skaber op til 40 procent mere energi i Grønland end den gør i Danmark. Selv i mørke kan Grønland udnytte den alternative energi på grund af sneens lys, og mange studerende i Sisimiut har da også med stor succes fået opvarmet deres kollegieværelser ved hjælp af solens stråler. Efter offentliggørelsen af de videnskabelige undersøgelser, vil Landstingets energiudvalg skabe bedre grobund for alternativ energi. (02/08-01)
KNR
Et strejf af Antarktis
National Geographic har lavet en stemningsfyldt side om global opvarmning i Antarktis. Her fortælles historier, vises billeder og afspilles lyde om blandt andet Adelie pingviner, isbjerge og phytoplankton. (02/08-01)
National Geographic

Jordskorpens formation ifølge Gakkel Ridge
Netop nu er der afgang mod Det Arktiske Ocean for forskerhold ombord på isbryderne Healy og Polarstern. Målet med turen er, at hjemtage vulkanske klippestykker fra området omkring den undersøiske bjergkæde Gakkel Ridge, som ifølge forskerne holder på hemmeligheden om hvordan jordens skorpe dannes. Med mindre end en centimeters forøgelse om året, betegnes Gakkel Ridge som en meget langsomt voksende undersøisk bjergkæde. (01/08-01)
Newswise

Cadmium skader ikke ringsæler
Et forskerhold fra Arktisk Miljø under DMU har undersøgt konsekvenserne af Arktis' højeste cadmium-koncentrationer, som er ophobet i de nordgrønlandske ringsæler. Undersøgelsen konkluderer, at selvom ringsælerne ophober store mængder cadmium i kroppen, så medfører det ikke påviselige skader på dyrene. DMU har endnu ikke fået nyheden på deres hjemmeside. (31/07-01)
KNR

Milliarder mangler miljøprojekter
15. oktober er det sidste frist for at søge om EU-støtte til miljøprojekter under det 5. rammeprogram. Puljen indeholder stadig 2,2 mia. kroner og venter på forskningsprojekter omkring:
- Bæredygtig forvaltning af vand og vandkvalitet
- Globale klimaforandringer og biodiversitet
- Bæredygtige marine økosystemer
- Fremtidens by og kulturel arv
(30/07-01)
Ingeniøren , Eurocenter eller EESD (Energy, Environment and Sustainable Development)


Baggrundsartikler

Om Aurora Borealis fra Way North On-line

Om teleskoper og neutrinoer fra National Post

Om Sydpolen uden sol fra USA Today

The path to this document is:  
Updated May 2, 2002
Home