DPC Home

Månedens mineral
i 2001

Kryolit

 Granat

Villiaumit Villiaumit

Turmalin  Turmalin

Guld  Guld

Kornerupin  Kornerupin

Tugtupin  Tugtupit

Pachnolit   Pachnolit

Narsarsukit   Narsarsukit

Korund  Korund


Månedens
mineraltema i 2001

Grønlands rigdom af mineraler

Mineralnavne med rod i Grønland


Grønlands berømte mineralforekomster


Grønlands mineraler som smykkesten


Mineraler opkaldt efter personer


Mineraler og mineralske råstoffer i Grønland


Fra den klassiske mineralsamling


Mineralerne i miljøet


De almindelige mineraler i Grønland

Det hvide guld et mineraleventyr


Mineral-links:

Geologisk Museum

Mineralogical Record

Mineralogy Database

Mineral Information System

 

Mineralerne i miljøet

Af Karsten Secher, GEUS, og Ole V. Petersen, Geologisk Museum

Miljøet i Grønland - og alle andre steder - er i høj grad afhængig af det naturlige udgangspunkt, dvs. tilstedeværelsen af naturens egne stoffer, strukturer eller påvirkninger. Ordet miljø bruges her i den betydning, at der er tale om den samlede sum af påvirkninger som organismer udsættes for. De geologiske dannelsers egenart er en af de ting, der kan være tale om.

Alle geologiske materialer består af mineraler, der jo er kemiske forbindelser, og jo lettere de kemiske bestanddele frigøres, des lettere påvirkes miljøet. Mængden af mineraler på et givet sted er også af stor betydning for denne påvirkning. Nogle naturlige kemikalier er direkte giftige for omgivelserne, f.eks. svovl (der er et mineral) fra vulkanudbrud, mens andre mineraler er gavnlige, som bl.a. kalk (mineralet calcit). Atter andre er giftige i store mængder, mens de er gavnlige i små mængder, som salt (mineralet halit) kan være et eksempel på. De fleste mineraler er næsten uopløselige under almindelige forhold, og derfor vil en eventuel påvirkning være resultat af en kompliceret proces, som er meget afhængig af tidsforløbet og de tilgængelige mineraler.

I Grønland er hovedparten af mineralerne så godt som uopløselige, og fjeld og dal virker som uforanderlige størrelser. Alligevel sker der konstant en nedbrydning (forvitring), som indebærer, at mineralerne ændrer sig. Ganske mange jernholdige mineraler, pyrit (eller svovlkis) forvitrer på denne måde til mineralet limonit, eller på godt dansk: rust. Rust har en velkendt rødbrun farve og er uopløseligt, hvorfor det ofte ses tydeligt i terrænet. Processen har samtidig frigjort jern til omgivelserne, således at vandet ikke længere smager godt. Mange fjelde i Grønland er så røde af rust, at der ligefrem er et grønlandsk ord for dette: ivisaaq, der betyder 'rustbrunt sandstensfjeld'.

Nogle få af de mineraler, vi kender fra Grønland, er vandopløslige i meget høj grad, og de påvirker derfor let omgivelserne. Et sådant mineral er det villiaumit, som findes i omegnen af Narsaq, fordi der her er særlige geologiske dannelser. Villiaumit består af grundstofferne natrium og fluor. Fluor er et vigtigt grundstof i mange tekniske sammenhænge, men det er nok bedst kendt som tilsætning til tandpasta. Vandet i en del af Narsaq-området har et fluor-indhold, bl.a. fra opløst villiaumit, der er mange gange større end mængden i tandpasta. Man kan altså være naturligt beskyttet mod almindelige huller i tænderne, hvis der jævnligt drikkes vand fra Narsaq-elven!


Links om 'Mineraler og miljøet' i Grønland:
Minedrift og miljø i Grønland, DMU Temarapport 38 (Efterår 2001)
Mineralefterforskning i en digital verden, GEUS specialartikel (Efterår 2000)


Læs mere om mineraler fra Grønland:
Bøggild, O.B. 1953
The mineralogy of Greenland, Meddelelser om Grønland 149, 442 sider.
Petersen, O.V. & Secher, K. 1993
The minerals of Greenland, Mineralogical Record 24, 2, 67 sider.

The path to this document is:  
Updated August 14, 2002
Home