DPC Home

Mere om kryolit


Denne måneds mineral:
Kryolit

Andre måneders mineraler:

 Granat

Villiaumit Villiaumit

Turmalin  Turmalin

Guld  Guld

Kornerupin  Kornerupin

Tugtupin  Tugtupit

Pachnolit   Pachnolit

Narsarsukit   Narsarsukit

Korund  Korund

Mineraltemaer:

Grønlands rigdom af mineraler

Mineralnavne med rod i Grønland


Grønlands berømte mineralforekomster


Grønlands mineraler som smykkesten


Mineraler opkaldt efter personer


Mineraler og mineralske råstoffer i Grønland


Fra den klassiske mineralsamling


Mineralerne i miljøet


De almindelige mineraler i Grønland

Det hvide guld et mineraleventyr


Mineral-links:

Geologisk Museum

Mineralogical Record

Mineralogy Database

Mineral Information System

 

Kryolit


Na3AlF6


(- se grundstofferne i det periodiske system)

Prøver med kryolitkrystaller er yderst sjældne. Det viste stykke er et af to af verdens flotteste, begge udstillet i Geologisk Museum. Kryolitkrystallen (terningen) i billedets øvre del har et tværsnit på næsten 4 cm.


Foto: O. Medenbach

Det mineral, der senere fik betegnelsen kryolit, var kendt allerede i midten af 1700-tallet, da danske missionærer og embedsmænd i flere omgange havde hjembragt stykker af denne hvide ukendte sten, som unægtelig mindede om is.

I 1802 blev den beskrivelse af mineralet, som Abildgaard i 1799 lagde grunden til, og i hvilke navnet kryolit forekommer første gang, afsluttet af den tyske mineralog Klaproth. Navnet dannede Abildgaard af de græske ord for "is + sten". Ikke alene er mineralet næsten farveløst-hvidt, lysbrydningen er også så tæt på lysbrydningen af vand, at et stykke kryolit i vand bliver næsten usynligt.

Kryolit krystalliserer i det monokline system; typisk med flader der tilsammen danner en slags terning. Tvillingdannelse er mere reglen end undtagelsen og op til 13 forskellige tvillinglove (dvs. kombinationer) er observeret. Kryolitkrystaller er sjældne og kryolit optræder mest i grovkornede masser, som kan være op til flere m3 uden en eneste urenhed. Farven er normalt hvid til farveløs (som is), men brune og sorte typer er fundet flere steder i forekomsten. Hårdheden er 2-3. Kryolit er med andre ord så blødt, at det er let at skære i.

Forekomsten af kryolit i Ivittuut er ganske unik og den eneste, der har værer udnyttet kommercielt. Der er tale om en dannelse, der er nært knyttet til en granitintrusion fra Gardarperioden (1300 millioner år gammel). Tilsvarende dannelser findes ikke andre steder på kloden, men kryolit kendes i dag fra en lang række forekomster bl.a. i Colorado (USA), Uralbjergene (Rusland) i Nigeria (Afrika) samt i det nordlige Brasilien.

Mineralet kryolit er i Grønland ledsaget af to andre nært beslægtede (primære) fluorider, cryolithionit og chiolit. En række andre (sekundære) fluorider er dannet ved omdannelser i kryolitmassen, idet der i stedet for natrium (Na) bl.a. indgår magnesium (Mg), calcium (Ca), strontium (Sr) og barium (Ba): Ralstonit, prosopit, jarlit, acuminit og bøgvadit er sammen med pachnolit og thomsenolit eksempler herpå (se under mineraltemaet for maj 2001).

De fleste af disse mineraler er fundet og beskrevet første gang fra Ivittuut. Mineraleventyret i kryolitforekomsten resulterede altså også i en rigdom af mineraler 16 forskellige fluorider - som ikke andre lokaliteter kan fremvise. Kryolitmassen er også ledsaget af en række almindelig kendte mineraler, som bl.a. siderit, galena, chlakopyrit, pyrit, fluorit, topas, kvarts og columbit, og summen af registrerede forskellige mineraler er nu oppe på godt 90.

Se også månedens mineraltema: Det hvide guld et mineraleventyr

Tekst: Karsten Secher, GEUS & Ole V. Petersen, Geologisk Museum