DPC Home

er professor og institutbestyrer på Grønlands Universitet / Ilisimatusarfik

Kontakt:


Ilisimatusarfik
3900 Nuuk

Se ogsŪ:

Ilisimatusarfiks hjemmeside

 

 

Kommentar:Samfundsøkonomisk forskning i Grønland

Til Nytårskur hos Martin Paldam

Af Gorm Winther

En gennemlæsning af Martin Paldams artikel i Polarfronten 4/99 og den kommentar den har affødt i KNRs radioavis kan ikke efterlade andet end en stærk undren. Kan være, at man keder sig, når man nu en gang skal gå derhjemme hos sine i julen. Så er det jo da altid bedre at etablere et raskt lille slagsmål, der hviler på en udokumenteret mistænkeliggørelse af fagfæller og kolleger. Stillet overfor valget mellem at blive husket og at udbrede korrekte informationer vil en Paldam i denne forbindelse åbentbart aldrig tøve. Eller skyldes det hele manglende konkret viden om grønlandske samfundsforhold, i alt fald er det igen fordrejede eller forkerte oplysninger, vi læser.

Jeg er utrolig glad for, at jeg ikke sidder som en stakkels politisk eller institutionel delinkvent af en økonom foran den spanske inkvisition med Martin residerende som stormesteren ved anklagerens bordbænk. Denne rødkappeklædte mand med kvasthue, der alene ved hvordan et atlas over jorden tager sig ud. Det skal selv ikke en grønlandsk toppolitiker tale med om, vi ville uden tvivl begge ende på hjul og stejle.

Der er for lidt samfundsøkonomisk forskning i Grønland får vi at vide, hvor der vel implicit sigtes til den stofmængde, man kan pakke ind i papirkugler afskudt fra det gode neo-klassiske skib 'Enfoldigheden'. Jamen der er for lidt samfundsøkonomisk forskning i Grønland, især den, der ikke kan afskydes fra dette gode skib - heri er jeg da ganske enig. Men glemmer du ikke at fortælle dine læsere, at vi ikke har en nationaløkonomisk kandidatuddannelse i Nuuk, og at vi ikke uddanner civiløkonomer - når ikke vi har det, har vi heller ikke et grundlag at lave forskningsbaseret undervisning på! Det burde vi måske have, men nu uddanner vi altså administratorer indenfor samfundsvidenskaberne, og det afføder andre forskningstemaer end de du kan lide!

Du skyder os tværfaglighed i skoene? Men undervisningen og forskningen på Grønlands Universitet foregår ikke på et tværfagligt grundlag alene, desværre - vi bedriver hovedsageligt en disciplinorienteret undervisning, hvilket er beklageligt, fordi en problemorientering kunne medvirke til at gøre det hele mere aktuelt, bedre og Grønlandsrettet. Dette på samme tid med, at det kunne være relevante problemstillinger, der styrede analyserne, fremfor forkerte teorier udviklet under andre himmelstrøg end de grønlandske. Det er ikke ukendt at teorierne i nogle tilfælde præsenteres som den højeste sandhed af en økonom, der ikke har sĀrligt meget forudgående konkret viden om Grønland.

Netop myten om en såkaldt 'automatisk socialisme og en kvælning af de private erhvervsspirer' kunne være undgået, hvis man havde taget en historiker eller en af 'de gamle grønlandsforskere' med på råd. Eksemplerne er mange på statslige planlæggere, ingeniører, handelschefer og administratorer, der i sin tid hjalp de private i gang i de landbaserede erhverv. Det samme med teorien om 'hollandsk syge' baseret på en forudsætning om mobilitet af produktionsfaktorer mellem en økonomis sektorer. Ifølge denne teori baseret på hollandske naturgasfund i 1969 skulle der være en negativ korrelation mellem boomende indkomster i et lands råstofsektor og andre indkomster i et lands eksportsektor. I det grønlandske tilfælde kan dette sidestilles med væksten i statens udgifter vedrørende Grønland og så væksten i Grønlands eksportrettede erhverv fiskeri og fiskeindustri. På grund af en efterspørgsels- og en ressourceeffekt afindustrialiseres et lands eksportsektor - dette viser sig imidlertid slet ikke at være tilfældet, når man bruger Paldams egne tal i perioden 1955 - 1992? Noget kunne tyde på, at den udskældte offentlige investeringsplanlægning i fiskerisektoren i virkeligheden har modvirket det hollandske syndrom?

Jeg må sige, at jeg finder det uartigt, at antyde en selvpåtaget politisk korrekthed og taktisk snilde i forskningsmiljøerne. Både i forbindelse med den forskning, som SSF's Grønlandsinitiativ initierede i 80erne såvel som senere, har der i høj grad været tale om en uafhængig og formidlingsorienteret forskning. Min egen bog 'Erhvervsudvikling i Grønland: En selvforvaltet Fiskeindustri?' (Aalborg Universitetsforlag) fik ikke en venlig modtagelse. Det er der nu ingen grund til at klynke over, den er stadig et aktuelt bud på, at der findes andre måder at privatisere og decentralisere på. Og der findes sikkert mange kolleger, der kan komme med lige så mange eksempler. I alt fald kan den ses som en kritik af den førte erhvervspolitik i Grønland!

Jeg går ud fra, at den eneste ene internationalt anerkendte tidsskriftsartikel, der er publiceret om Grønland skulle være din egen i et tidsskrift, du vist selv sidder i redaktionspanelet af. Det er da i denne forbindelse betryggende at vide, at der her ikke er tale om en sammenspisthed, sekteriske tendenser, tabubelagt forskning eller noget særligt tidsskrift, der ikke kan anerkendes af alle. Man skulle da nødigt tro, at andre udenfor kredsen af den europæiske 'Public Choice orden' ikke kan komme til orde der? At du skulle være blevet udelukket mht indtrængen i det kvart-sekteriske rum Grønlandsforskningen angiveligt skulle repræĀsentere forstår jeg ikke - jeg har som gæsteredaktør, på trods af både uenighed med dig og en mildt sagt utraditionel adfærd fra dig i en samarbejdssituation, haft dig med som artikelforfatter i flere fagtidsskrifter?