DPC Home

Seneste Nyt

Dagbøger

Samfundsdebat

Øvrige nyheder

GRASP

Månedens mineral

Nyhedsarkiv

Online artikler

 
Nyheder fra september 2001

 


Forureningskilders 'rejse'
Det er kendt information, at visse forureningskilder kan bæres over store afstande gennem luften - men hvor langt? Geofysikere har nu fastslået, at de luftbårne forureningskilder kan rejse tusindvis af kilometer. Det betyder, at forureningskilder som PCB og pesticider ofte deponeres i områder langt væk fra deres oprindelsessted. For eksempel indeholder Arktiske hvidhvaler høje koncentrationer af 'berejste' pesticidrester. (24/09-01)
ScienceDaily


Klassifikation af havis
I august 2000 begyndte DMI et projekt med det formål at forbedre kortlægningen af havisen omkring Grønland ved hjælp af satellitdata. Data er netop blevet undersøgt og analyseret, og nu foreligger de første resultater fra projektet. De vil blive præsenteret på en international konference i Frankrig den. 20. september.
DMI og information om konferencen

El Niño og La Niña påvirker havis
Når havisen udtyndes på den ene side af Antarktis, så udvider den sig på den anden side af kontinentet. Dette fænomen har længe været en kilde til forundring for forskere verden over. Nu har forskere fra NASA imidlertid påvist, at Stillehavets havstrømme El Niño og La Niña udløser ændringer i de atmosfæriske vindsystemer (f.eks. storme), som flytter havis rundt om Antarktis. (21/09-01)
ScienceDaily eller NASA

Atmosfæriske svingninger linket til ozontab
Styrken af de atmosfæriske langbølge-svingninger (Rossby-bølger), som cirkulerer rundt om kloden, er betydende for temperaturen i den øvre atmosfære over Arktis. Svingningerne er ligeledes med til at begrænse tabet af ozon i stratosfæren. Det er forskere fra NASA som, ved hjælp af 22 års data indhentet via satellit, har bevist svingningernes regulerende effekt. (Rossby-bølgerne). (20/09-01)
ScienceDaily

Hullet i ozonlaget over Antarktis
Ifølge forskere fra NASA (National Aeronautics and Space Administration) dækker dette års hul i ozonlaget over Antarktisk allerede et areal, som er større end hele Antarktis. Sidste års hul, som var det største hidtil, dækkede et areal, som svarer til tre gange USA. Men hvorfor opstår disse huller overhovedet? Læs om de kemiske processer, som går forud for dannelsen af de årligt tilbagevendende huller i ozonlaget over Antarktis. (19/09-01)
Baggrund

AMAP afholder konference
AMAP (Arctic Monitoring and Assesment Programme) afholder 21-24 januar 2002 konference i Tromsø om POP's og kviksølvs indflydelse på Arktis' miljø og befolkning. Der er deadline for abstracts 1. oktober, og sidste mulighed for tilmelding er 1. november. Yderligere information om konferencen findes ved at klikke på nedenstående link.
AMAP konference

Ozonlaget trues af nye kemikalier
En række nye kemikalier, som anvendes i alt lige fra brandslukkere til rengøringsmidler dukker op på markedet til stor bekymring for mange af de forskere, der beskæftiger sig med ozonlaget. UNEP (United Nations Environment Programme) har tidligere vurderet, at ozonlaget over Antarktis - og hullet i det, vil have restitueret sig selv omkring år 2050. Men de nye kemikalier har rejst tvivl om, hvorvidt denne dato kommer til at holde stik. (17/09-01)
EarthVision Environmental News

Gulløv's tiltrædelsesforelæsning
I forbindelse med udnævnelsen til forskningsprofessor ved Nationalmuseet i Grønlands historie, kultur og livsvilkår afholder dr. phil. Hans Christian Gulløv tiltrædelsesforelæsning om 'Historiens spor, arkæologiens dilemma - Nationalmuseets Grønlandsforskning'. Forelæsningen finder sted fredag 28. september kl. 13.00 i Nationalmuseets festsal, Ny Vestergade, København K. (14/09-01)
Nationalmuseet

Grønland rundt på fire år
I maj 1997 startede Lonnie Dupre og John Hoelscher deres eventyr rundt om Grønland. Nu - efter at have tilbagelagt 10500 km på hundeslæde og næsten 5000 kilometer i kajak, har de nået deres mål. De to eventyrere har transporteret sig rundt på traditionel Inuit maner for at vise deres respekt for den traditionelle Inuit-kultur og komme tættere på naturen. (10/09-01)
KNR

Online klimadebat fra USA
NOAA klimatolog Susan Solomon har netop skrevet en bog om klimaets indflydelse på den tragiske historie om Sir Ernest Shackleton. Mandag 11/9 klokken 19.30 dansk tid (1.30 p.m. Eastern Daylight Time) sendes en online debat med bl.a. Susan Solomon, Charles Stearns (University of Wisconsin) og andre forskere fra diverse institutioner. Emnet for debatten er klimaberegninger i Antarktis. Læs pressemeddelelsen fra NSF. (07/09-01)
Klik dig ind her og følg debatten mandag 19.30.

Puslespillet om Antarktis' opvarmning
Engelske forskere siger, at dele af Antarktis opvarmes meget hurtigere end resten af verden. De har tre bud på hvorfor det sker: Forandringer i havstrømmene, smeltende havis eller en unik feedback mekanisme mellem atmosfære og havis. Forskerne kan dog ikke fastslå, hvilken af de tre årsager der er skyld i opvarmningen. (07/09-01)
BBC

Oldtidsfund i Arktis
Forskere mener, at primitivt stenværktøj og andre artefakter fundet tæt ved polarcirklen i det nordlige Rusland beviser, at jægere slog lejr der for næsten 40,000 år siden. Det har ellers været den fremherskende overbevisning, at de første mennesker først nåede området omkring Polarcirklen i slutningen af sidste istid for cirka 14,000 år siden. (06/09-01)
Nature

Mumier i mødekalenderen
I disse dage danner Nuuk's kulturhus Katuaq rammen om en international kongres om mumier. Kongressen, som er arrangeret af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, omhandler blandt andet de mumificerede lig fra Qilakitsoq og deltagerne kommer fra mange forskellige faggrupper herunder arkæologer, antropologer og retsmedicinere. (05/09-01)
KNR

Artek lancerer arktisk website
Artek (Center for Arktisk Teknologi) under DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har netop lanceret et splinternyt website. Her kan du finde information om centerets aktiviteter herunder forskning, uddannelse, studerende og medarbejdere. (05/09-01)
arktiskcenter.gl

Isfisk besvarer genetiske gåder
Antarktiske isfisks genetiske sammensætning hjælper forskere til at identificere gener knyttet til blodrelaterede sygdomme i mennesker - f.eks. anæmi og leukæmi. De antarktiske isfisk (på latin kendt som Chaenichthys) er de eneste hvirveldyr, som hverken producerer røde blodceller eller hæmoglobin. Det betyder i praksis, at de antarktiske isfisk lever uden et normalt system, hvormed de kan transportere ilt rundt i kroppen. (04/09-01)
ScienceDaily

Så er der taget hul på ozonlaget
I løbet af den sidste uge af august er det årligt tilbagevendende hul i ozonlaget over Antarktis blevet dannet. 1. september dækkede hullet et areal på 23 millioner kvadratkilometer eller 2,5 gange USA! Det overgås kun af sidste års ozonhul, som i starten af september dækkede 28 millioner kvadratkilometer. Klik her for generel information om ozonlaget og dets nedbrydning.
DMI

Is og sten brydes på samme måde
Ved at observere is i polarregionerne har forskere fundet ud af, at 'skøre' materialer brydes og spaltes på stort set samme måde. Når is sammenpresses, opstår der revner som linkes sammen og til sidst medfører et sammenbrud. Forskerne bag resultaterne argumenterer for, at denne 'knække-mekanisme' også gælder for andre 'skøre' materialer som f.eks. bjergarter. De nye resultater kan hjælpe med at forudse eventuelle kollapser og få viden om hvorfor de opstår. (03/09-01)
ScienceDaily

Kviksølv i den arktiske fødekæde
Ny forskning viser, at det første sollys efter en Arktisk vinter får kemikalier i havsalt til at reagere med inaktive kviksølvsdampe som allerede findes i luften. Herefter bundfælder det sig i sne. Når sneen smelter indkorporeres kviksølvet i det arktiske økosystem, hvor det akkumulerer efterhånden som det 'vandrer' gennem fødekæden. Se også artikel i Polarfronten om miljøgifte i blodet på Inuit i Nordøstgrønland. (03/09-01)
Nature og Polarfronten
Babysæler kender mors stemme
Franske forskere har opdaget, at unger af Antarktisk Pelssæl kan genkende moders stemme så tidligt som to dage efter fødslen. Mødrene er nødt til at jage fisk umiddelbart efter ungen er født, men de venter til ungerne kan genkende deres stemmer. Efter et par ugers jagt efter føde vender moderen tilbage til de store kolonier og kalder på ungen, som så kan genkende hendes stemme i mængden. (30/08-01)
BBC
Permafrost i 3 millioner år
Forskere i Yukon, Canada, har fundet beviser på Nordamerikas ældste permafrost. En lille bunke misfarvet jord i et område, hvor der tidligere var minedrift, vidner om permafrost 3 millioner år tilbage. Fundet kan hjælpe forskere til bedre at forstå Yukon og Alaska's istid samt bidrage til forskningen i de globale klimaforandringer. (30/08-01)
CBC North
Symposium i Sisimiut
Center For Arktisk Teknologi under DTU (Danmarks Tekniske Universitet) afholder i dagene 18. og 19. september et symposium om solenergi i Arktis. Mødestedet er Sisimiut i Grønland. Formålet er blandt andet at diskutere ressourcer, teknologi, udarbejde en handlingsplan for udnyttelsen af solenergi, oprette et forskningsnetværk og støbe fundamentet til et samarbejde om udnyttelsen af solenergi. Yderligere information fås ved henvendelse til Simon Furbo, Center for Arktisk Teknologi, DTU.


Baggrundsartikler

Om huller i ozonlaget over Antarktis fra ENN

Om Aurora Borealis fra Way North On-line

Om teleskoper og neutrinoer fra National Post

Om Sydpolen uden sol fra USA Today