DPC Home

Månedens mineral
i 2001

Kryolit

 Granat

Villiaumit Villiaumit

Turmalin  Turmalin

Guld  Guld

Kornerupin  Kornerupin

Tugtupin  Tugtupit

Pachnolit   Pachnolit

Narsarsukit   Narsarsukit

Korund  Korund


Månedens
mineraltema i 2001

Grønlands rigdom af mineraler

Mineralnavne med rod i Grønland


Grønlands berømte mineralforekomster


Grønlands mineraler som smykkesten


Mineraler opkaldt efter personer


Mineraler og mineralske råstoffer i Grønland


Fra den klassiske mineralsamling


Mineralerne i miljøet


De almindelige mineraler i Grønland

Det hvide guld et mineraleventyr


Mineral-links:

Geologisk Museum

Mineralogical Record

Mineralogy Database

Mineral Information System

 

Det hvide guld et mineraleventyr

Tekst: Karsten Secher, GEUS & Ole V. Petersen, Geologisk Museum

Det hvide guld er med rette den betegnelse, som har været hæftet på mineralet kryolit i Grønland. For de skiftende ejerne af denne rigdom betød det virkelig, at man havde fri adgang til noget, der var meget lig en guldåre eller bedre, for pengene strømmede efterhånden ind. Dette eventyr kunne næppe forudses, da minedriften begyndte på stedet i 1854. Alligevel er det nok pointen i en historie om at udføre minedrift i Grønland med succes!

Forekomsten af kryolit blev først beskrevet efter en rejse i Grønland 1806-1813, gennemført af mineralogen K.L.Giesecke. Minedrift var ikke på tale dengang, og der skulle gå et halv århundrede, før der kom afgørende gang i udnyttelsen af kryolit. Et væsentligt problem var det unægtelig, at man ikke vidste, hvad det hvide mineral kunne bruges til. Kemikeren Julius Thomsen opfandt en proces, hvorved kryolit kunne omdannes til soda (og alun) datidens vigtige husholdningskemikalier og industriens vigtige grundsubstanser. I 1854 begyndte brydningen af kryolit, og i 1857 kunne den første fabrik til forarbejdning af kryolit åbnes i Haderslev, for to år efter at flytte til København. Samtidig blev der også eksperimenteret med andre kryolitanvendelser som spejlfremstilling og emaljering. Der var i starten store problemer med driften i Ivittuut, da indtrængende havvand konstant oversvømmede bruddet. Dette kunne kun afhjælpes ved bygning af en dæmning, som efter store omkostninger og vanskeligheder stod færdig i 1878.

Men så i 1886/87 var to forskere, amerikaneren Hall og franskmanden Héroult, uafhængig af hinanden klar med en metode, hvori kryolit indgik som en uundværlig hjælpesubstans i en proces, der som slutprodukt havde metallet aluminium. Metallet var allerede påvist i 1825 af H.C.Ørsted, Julius Thomsens læremester. Dengang var forsøget dog udført med stort besvær, da aluminiummalmen (lerjord) først smelter ved 2000°C. Den nye proces med brug af kryolit halverede dette temperaturkrav. Med aluminiumsindustrien som aftager var vejen nu banet for en fremtidig produktion af kryolit, der ikke mere skulle gennemgå en kostbar omdannelse på fabrikken i København, men blot skulle renses for få naturlige urenheder i form af mineralerne siderit , galena og chalkopyrit . Imidlertid var efterspørgslen på aluminium ikke særlig stor i 1902, da firmaet efter flere svære år var omdannet til aktieselskab under navnet 'Øresunds chemiske Fabriker'. Første Verdenskrig ændrede drastisk denne situation, og fra da af steg indtjeningen kometagtigt da nye anvendelser, bla. i flyindustrien, var i hastig vækst.

Staten havde siden udstedelsen af den første udnyttelseskoncession i 1859 betinget sig en moderat afgift af hver tons kryolit, der blev udvundet. Det siger noget om indtjeningen til fabrikken, når det oplyses, at afgiften til staten i 1940 svarede til Danmarks samlede driftsudgift til kolonierne i Grønland! Eventyret var en realitet! I 1940 skulle koncessionen fornys, og staten benyttede lejligheden til at kræve halvdelen af aktierne, og firmaet blev omdannet til 'Kryolitselskabet Øresund A/S'. Staten var nu sikret en væsentlig del af indtjeningen fra den mine, der under 2. Verdenskrig skulle vise sig at være af vital betydning for krigens udfald. Efterkrigstidens hastige industrielle udvikling øgede efterspørgslen på aluminium, men i 1987 var den sidste rentable rest af kryolitmalm afskibet fra Ivittuut og firmaet opløst. Allerede i 1985 solgte staten sin 51% aktiepost for et beløb af 700 millioner kr.

Et tilsvarende beløb var nok til disposition for de øvrige aktionærer og eventyret om det hvide mineral kunne slutte. Det hører med til historien, at kryolitminen i Ivittuut i hele sin levetid var den eneste af sin art på kloden. For mineralogerne fortsætter eventyret heldigvis, bla. med stadige fund af nye mineraler, som det kan ses på Geologisk Museums udstilling i København. I alt blev der udvundet 3,7 millioner af tons kryolitmalm fra det åbne brud, der havde form som et ovalt hul, 180 x 230 m i overfladen og 70 m dybt. Hullet er i dag fyldt af indtrængende havvand, og som en uskyldig indsø røber den ikke meget om det hidtil største mineraleventyr i Grønland.


Læs mere om mineraler fra Grønland:

Bøggild, O.B. 1953:
The mineralogy of Greenland, Meddelelser om Grønland 149, 442 sider.

Petersen, O.V. & Secher, K. 1993:
The minerals of Greenland, Mineralogical Record 24, 2, 67 sider.

- Svend Stigø, 1987:
Eventyret om kryolit, Kryolitselskabet Øresund A/S, København.

Denne måneds mineral:     Granat