DPC Home

Mere om granat


Denne måneds mineral:
Kryolit

Andre måneders mineraler:

 Granat

Villiaumit Villiaumit

Turmalin  Turmalin

Guld  Guld

Kornerupin  Kornerupin

Tugtupin  Tugtupit

Pachnolit   Pachnolit

Narsarsukit   Narsarsukit

Korund  Korund

Mineraltemaer:

Grønlands rigdom af mineraler

Mineralnavne med rod i Grønland


Grønlands berømte mineralforekomster


Grønlands mineraler som smykkesten


Mineraler opkaldt efter personer


Mineraler og mineralske råstoffer i Grønland


Fra den klassiske mineralsamling


Mineralerne i miljøet


De almindelige mineraler i Grønland

Det hvide guld et mineraleventyr


Mineral-links:

Geologisk Museum

Mineralogical Record

Mineralogy Database

Mineral Information System

 

Granat

A3B2(SiO4)3

silikater med
A = Mg, Fe, Mn eller Ca og B = Al, Fe eller Cr, som de vigtigste grundstoffer

 

Granatkrystal med perfekt udviklede rombedodekaderflader fundet i glimmerskifer ved Ravns Storø. Krystallen er 5 cm i diameter. Geologisk Museums samling.



Foto: O. Medenbach

Alle granater har et karakteristisk udseende med kubiske former, hvor rombedodekaeder- formen er den almindeligste. Dette er en krystalform med 12 ens flader som hver er en rombe (harlekinfigur). Granat opdeles i to hovedgrupper: pyralspit-gruppen (pyrop, almandin, spessartin) og ugrandit-gruppen (uvarovit, grossular, andradit ). Der kendes godt 15 forskellige granatvarianter, som alle har hårdheden 6-7, og med farver som skifter efter sammensætningen; røde, brune, gule og grønne nuancer er de hyppigst forekommende. Klare krystaller med stærke farver er eftertragtede smykkesten, der ofte facetslibes. Især er mørkerøde granater i varieteten pyrop velkendte som smykkesten under navnet bøhmiske granater (Tjekkiet). Den industrielle anvendelse af granat er til brug ved skære-, slibe- og boreopgaver.

Granat kan dannes under yderst forskellige forhold og findes derfor i de fleste typer af bjergarter. Pyrop kan f.eks. dannes under de samme forhold som diamant, dvs. høje temperaturer og enorme tryk, som det er tilfældet i mere end 150 kms dybde i jordskorpen. Da pyrop er mere talrig og synlig end diamant kan den således bruges, når diamanter skal findes i naturen. Andre granater dannes ved mere moderate temperaturer og tryk under bjergkædefoldninger (metamorfose) eller i forbindelse med vulkaner. Granats modstandsdygtighed og massefylde er årsag til, at det koncentreres i naturen i forbindelse med bjergenes forvitring og nedbrydning, og derfor indlejres i nye lag (sedimenter). På mange strande i Grønland, i Danmark og i resten af verden er der derfor ikke ualmindeligt at se rødlige mørke lag af granatansamlinger i det ellers lyse (kvarts) strandsand.

I Grønland er granat almindelig i de fleste geologiske formationer, især i Vestgrønlands grundfjeld. Her er det varieteten almandin, der dominerer. Navnlig lokaliteten ved Ravns Storø nær Paamiut er kendt for sine velformede og store granatkrystaller (op til 11 cm), ofte med den eftertragtede mørk røde farve. En lokalitet nær lufthavnen i Kangerlussuaq har i mange år været et populært mål for stensamlere. Granaterne her har en brunrød til næsten sort farve og krystaller på op til golfkuglestørrelse kan findes. Lignende granater er fundet på lokalitet nær Tasiilaq i Østgrønland. En lokalitet på Storøen ved Uummannaq i Vestgrønland er kendt for mørkerøde granater, der er særlig klare. Mange strande i Grønland er rødfarvede af granatansamlinger, og på flere lokaliteter i det centrale Vestgrønland undersøges disse med henblik på en evt. udnyttelse til sandblæsning og højtryksfræsning. Som et kuriosum må det nævnes, at små stykker af granatholdiggnejs fra Sisimiut i 1970'erne fik det folkelige navn sisimit da de blev solgt som souvenir til fordel for opførelsen af Knud Rasmussens højskole.

 

Se også månedens mineraltema: De almindelige mineraler i Grønland og globalt

Tekst: Karsten Secher, GEUS & Ole V. Petersen, Geologisk Museum