DPC Home

Mere om villiaumit


Denne måneds mineral:
Kryolit

Andre måneders mineraler:

 Granat

Villiaumit Villiaumit

Turmalin  Turmalin

Guld  Guld

Kornerupin  Kornerupin

Tugtupin  Tugtupit

Pachnolit   Pachnolit

Narsarsukit   Narsarsukit

Korund  Korund

Mineraltemaer:

Grønlands rigdom af mineraler

Mineralnavne med rod i Grønland


Grønlands berømte mineralforekomster


Grønlands mineraler som smykkesten


Mineraler opkaldt efter personer


Mineraler og mineralske råstoffer i Grønland


Fra den klassiske mineralsamling


Mineralerne i miljøet


De almindelige mineraler i Grønland

Det hvide guld et mineraleventyr


Mineral-links:

Geologisk Museum

Mineralogical Record

Mineralogy Database

Mineral Information System

 

Villiaumit

NaF

(- se grundstofferne i det periodiske system)

Stort stykke, rigt på villiaumit, fundet under forsøgsminedrift ved Kvanefjeld i 1980. Det viste eksemplar er en del af et stykke på 25 cm i tværsnit; nok det største stykke villiaumit, som nogensinde er fundet i Grønland. Stykket kan i dag ses på Geologisk Museum i København.

Villiaumit
Foto: O. Medenbach


Mineralet villiaumit kendes bedst som krystalline (kornede) masser, karakteristisk karminrøde, med glasagtigt skær på friske brudflader. Krystaller, der er yderst sjældne, er formet som terninger eller oktaedre (dobbeltpyramider). Villiaumit spalter let i terninger. Mineralet er blødt med hårdheden 2, og det er ualmindeligt ved at være vandopløseligt, en egenskab, som det deler med det nært beslægtede halit (NaCl) køkkensalt. Villiaumits røde farve skyldes antagelig oftest naturlig radioaktiv bestråling.

Villiaumit er et mineral, der er sjældent i naturen og da mineralet er vandopløseligt, fjernes det let af regnvand på jordoverfladen, og ses ikke umiddelbart de få steder, hvorfra det kendes. Når man kun kender det fra få steder i verden er det fordi, det kræver specielle geologiske forhold for at blive dannet, som det f.eks. er tilfældet ved Kvanefjeld i egnen omkring Narsaq. Der kendes også få lokaliteter med mineralet i Afrika, Rusland og i Canada. Mineralet har været kendt siden 1908, og det er opkaldt efter en fransk opdagelsesrejsende, M. Villiaume, som først samlede prøver af mineralet i Afrika (Guinea). Boringer og forsøgsminedrift ved Kvanefjeld har gennem årene bragt betydelige mængder frisk materiale fra undergrunden op i dagens lys. Det nye materiale, der indeholdt en del veludviklede krystaller, har muliggjort præcise beskrivelser af mineralets former.

Se også månedens tema "Mineralerne i miljøet"

Tekst: Karsten Secher, GEUS & Ole V. Petersen, Geologisk Museum